Gå til indhold

Forstærker

Filtrer og sorter
25 produkter
  • Viser 25 produkter ud af 25

    En integreret forstærker til stereo er det apparat, hvor du tilslutter CD, musikstreamer, pladespiller, m.m. og får kræfter (watt) til at drive højtalere eller høretelefoner. Nogle modeller har Bluetooth, wi-fi streaming og multirum-musiksystem, og du kan også vælge separat forforstærker og effekttrin. Her får du altså hi-fi og musikoplevelser for alle pengene!

    Gå hele vejen med en god forstærker

    Hvis du vil have mest muligt ud af dit musiksystem, er en god forstærkerløsning alfa og omega. Der er mange muligheder, blandt andet kan du få et indbygget Bluesound-modul i nogle NAD modeller, så du ikke skal have en ekstra boks til trådløs musikstreaming stående.

    Du kan også få andre forstærkere med indbygget streamingfunktion, for eksempel det lækre HEOS-system fra Denon

    En god forstærker giver dig frit valg på alle hylder, når det kommer til at vælge højtalere. Så kan du selv bestemme, om du vil have nogle af de store gulvhøjtalere eller det skal være et sæt mindre kompakthøjtalere, som du kan hænge på væggen eller have stående på en hylde.

    Selvom udviklingen har medført langt bedre musikoplevelser, er det at have et godt anlæg lige så vigtigt, som det altid har været. Forskellen er bare, at de fleste har enten erstattet eller kombineret deres CD-afspiller med en streaming-afspiller. På den måde er du ikke længere begrænset af din CD-samling, men kan supplere den med et meget større udvalg af musik fra diverse streamingtjenester (Spotify, TIDAL, Apple Music, Deezer, SoundCloud, YouMusic og mange flere).

    Hvad er en forstærker, og hvad gør den godt for?

    Forstærkeren er den del af et musiksystem, der sørger for, at der er watt, det vil sige kræfter, nok til at sende lyd ud gennem dine højtalere eller høretelefoner. Nogle forstærkere er separate, mens andre er indbyggede i forskellige typer højtalere. 

    En såkaldt aktiv højtaler har sin egen indbyggede forstærker, så den kan bruges uden et separat anlæg – det er derfor en god løsning, hvis du vil have et pladsbesparende alternativ til de komplette musikanlæg.

    Også subwoofere har deres egne indbyggede forstærkere, hvilket er nødvendigt for at du kan få de helt dybe bastoner fra et meget lille kabinet. Forstærkeren i en subwoofer kan dog ikke erstatte den primære forstærker, som der er brug for i dit musiksystem, så selvom du har en subwoofer, skal du også have fat i en anden forstærker af en art.

    Spred den gode lyd til alle hjemmets rum

    For at få den bedste totaloplevelse af dit streamingsystem, er det en god idé at have afspillere i alle husets rum – i hvert fald dem, hvor du lytter til musik. Det betyder dog ikke, at du skal finde plads til komplette stereoanlæg over det hele. Du kan nemt og elegant kombinere en trådløs forstærker med nogle gode højttalere til brug i eksempelvis køkkenet eller udestuen, så du får en god lydoplevelse, der ikke kræver for meget plads.

    Vil du have det endnu nemmere, kan du vælge en trådløs højtaler, hvor forstærkeren er indbygget. Selvom der er mange gode modeller at vælge imellem, er en ægte hi-fi løsning med forstærker og to separate højtalere dog stadig suverænt nummer ét, hvis du går op i lydkvalitet.

    Vælg en forstærker med masser af muligheder

    Ligesom med højtalere er der også masser af valgmuligheder, når det kommer til forstærkere. Vælg eksempelvis en forstærker med Bluetooth, så du får et nemt og smart alternativ til de trådløse wi-fi løsninger. Med Bluetooth eller wi-fi slipper du for kabler, der skal monteres og måske irriterer dit syn i en ellers stringent indretning.

    Du kan også bruge din forstærker sammen med dit TV, så du kan se film og serier med fantastisk hi-fi lyd i stereo. Mange forstærkere er forberedt til netop denne funktion, så du kan styre lydstyrken og tænd/sluk fra din TV-fjernbetjening. Så skal du bare kan læne dig tilbage i sofaen og nyde underholdningen fra både skærmen og højtalerne.

    Skjul din forstærker eller vis den stolt frem

    Hvis du ikke vil have din forstærker stående fremme til frit skue, kan du gemme den væk i et af de mange smarte hi-fi møbler. Grundet den trådløse betjening via Bluetooth og wi-fi har du ikke brug for at kunne komme til den i dagligdagen, så du kan sagtens stille den i et møbel fra eksempelvis clic eller unnu, så du får en stilfuld løsning, der passer ind i din indretning. Hvis du har en traditionel forstærker, kan du gemme den bag en elegant stoflåge, som slipper signalerne fra din fjernbetjening frit igennem.

    Hi-fi producenterne i dag lægger dog ikke kun vægt på teknologien, men fokuserer også på designdelen i deres produktudvikling. Derfor kan en forstærker sagtens være super elegant at se på, så du slet ikke har lyst til at gemme den væk, men i stedet vil bruge den som en del af indretningen i din bolig. 

    Forstærkere laves også i forskellige størrelser, så du kan vælge en lille eller mini udgave, hvis den skal fylde så lidt som muligt. Du kan også gå i modsatte retning og vælge en stor, robust forstærker, der giver et urbant og cool udtryk til rummet.

    NAD – populær serie af forstærkere

    Hvis du ikke allerede kender NAD, er det på tide, at vi fortæller dig lidt om det populære brand, der egentlig hedder New Acoustic Dimension, men som bruger den mere mundrette forkortelse NAD.

    NAD står bag forskellige forstærkere, der er spækkede med trådløse muligheder, ægte hi-fi lyd og masser af spændende funktioner.

    Brandet var blandt de første til at give os fremtidens stereoanlæg og befri os for separate streamingbokse og ekstra kabler.

    I nogle af brandets forstærkere er der indbygget Chromecast og Bluetooth, så du får mulighed for at streame på livet løs. Vælger du en forstærker med indbygget Bluesound, betyder det, at forstærkeren indeholder et trådløst multi-rums system, så du kan få glæde af trådløs musik og trådløs betjening i alle husets rum.

    Tilføj nogle passende trådløse højtalere til din forstærker, og du har en fuldt udbygget musikløsning, der fungerer trådløst i hele dit hjem. Du styrer det nemt fra din smartphone eller tablet.

    I NAD forstærkere får du desuden både analog og digital lydindgange, så du kan tilslutte hvad som helst, eksempelvis din pladespiller så du kan nyde dine gamle plader i god lydkvalitet.

    Besøg din lokale HiFi Klubben butik

    Hvis du har svært ved at finde rundt i hi-fi junglen, og har brug for hjælp eller yderligere information om forstærkere, er du altid velkommen i en af vores butikker, hvor vi står klar til at forklare og rådgive dig bedst muligt. 

    Vi kan vise dig de forskellige typer forstærkere, fortælle om fordele og ulemper ved modellerne, og i sidste ende guide dig mod den løsning der bedst lever op til dine behov og ønsker.

    Vi anbefaler altid at komme ind i en butik, så du kan se og høre forstærkerne rigtigt, men hvis det ikke er muligt, kan du også kontakte os via vores hjemmeside, hvor vi selvfølgelig også er klar til at hjælpe.