Gå til indhold
Gulvhøjtaler (par)

Vestlyd V15C Træfarvet

Spar 14%

Fordele

  • Kan spille tordnende højt selv i store rum
  • Meget dynamisk, musikalsk og realistisk lyd med masser af detaljer
  • Flot lydspredning for en coaxial højtaler
  • Kræver ikke nødvendigvis et kraftværk for at spille højt
  • Meget robust over for overbelastning
  • Solidt og velafstivet kabinet
  • Både skrueterminaler og Neutrik Speakon til professionelt brug
  • Frontgrill i sort stof medfølger
  • Matchende gulvstander fås som ekstratilbehør

Begrænsninger

  • Kræver sin plads
  • Nogle traditionelle alternativer har mere detaljeret lydbillede
Steffen Andreassen
Steffen Andreassen

Hjørring

Vestlyd V15C – unik 15” powermonitor med massive kræfter og flotte hi-fi-kvaliteter

Vestlyd V15C er en stor og kompromisløs gulvhøjtaler, som kan få væggene til at ryste hjemme i din stue og give dig det fysiske tryk i brystet, som du kender og elsker fra en rigtig livekoncert. Med sin massive 15” coaxial-enhed og store kabinet er den klar til at levere et tordnende lydtryk, men den spiller samtidig imponerende rent og velopløst for en højtaler af denne type, selv ved moderate lydstyrker.

Tilbage til de gamle dyder

Vestlyd V15C er bygget som en hyldest til de klassiske monitorhøjtalere, som var et must-have både i pladestudier og hos mange private hi-fi-entusiaster tilbage i 1980’erne. Det var en tid, hvor lydkvalitet og lydstyrke var vigtigere, end om designet passede ind i din minimalistiske dagligstue.

V15C kræver sin plads, og den er ikke just diskret i sin fremtoning. Til gengæld leverer den store 15” enhed en langt mere fysisk lyd end dagens typiske slanke gulvhøjtalere med to eller tre mindre basenheder, og du har derfor alle muligheder for at gøre din musiklytning til en fest, hver eneste gang du tænder op for anlægget. Hvis du virkelig nænner at gemme alle herlighederne væk, kan du bruge den medfølgende stoffront.

I forhold til gængse ”powerhøjtalere” spiller V15C langt mere stramt, musikalsk og detaljeret, uden at den halter bagud på lydtrykket af den grund. Og den er langt mere tilgivende og underholdende end rendyrkede studiomonitors, uden at du mister detaljer af den grund. Du får faktisk en stor del af det bedste fra begge verdener. Derfor har vi valgt at kalde V15C for en ”powermonitor” – og du skylder dig selv at opleve den!

Ukompliceret og solid

V15C er relativt let at drive på trods af størrelsen og den massive 15” enhed. Følsomheden er hele 95 dB, så du kan faktisk spille imponerende højt med en helt almindelig hi-fi-forstærker eller receiver. Men det hele bliver meget sjovere, hvis du giver den en solid og strømstærk forstærker på 100 watt eller mere.

V15C æder alle de rå watt, du kan fylde i den – den spiller bare bedre og bedre i takt med, at du fodrer den mere og mere. Hvis du endelig skulle gå hen og overdrive lidt, skal du bare give den et par minutters pause, mens diskanten køler af. Du skal ud i helt ekstreme lydtryk – eller et voldsomt forvrænget signal – før din Vestlyd højtaler kaster håndklædet i ringen.

Gør din musik til en fest – og vis hensyn

Vestlyd giver dig fed lyd og underholdning på højeste niveau. Sammen med en kompetent forstærker får du et anlæg, som vil give dig mange års stærke musikoplevelser og masser af lystne blikke fra dine misundelige venner. Men husk: Med store kræfter følger stort ansvar. Vestlyd spiller så rent, at dine ører ikke nødvendigvis fortæller dig, at de er oppe i det røde felt. Højtalernes ekstreme egenskaber i kombination med lidt for livlige fester eller timelange stadionlydtryk kan også nemt bringe dig på kollisionskurs med børn, voksne og dyr i hele nabolaget. Vis hensyn!

Vestlyd V15C fås i flere farver. Frontgrill i sort stof medfølger, specialdesignet gulvstander fås som ekstratilbehør.

Vestlyd – Live Louder

”The best moments in life are the loudest.” Sådan siger Vestlyd selv i forbindelse med, at de lanceres som et nyt dansk højtalerbrand i det meste af verden. Vestlyd er designet i Danmark af Nordic HiFi, som oprindelig var en gren af HiFi Klubben, men i dag er en selvstændig virksomhed med eget udviklingsteam.

Navnet Vestlyd er ikke valgt tilfældigt. ”Vest” fortæller, at højtalerne er udviklet på den danske vestkyst, og det trækker også en rød tråd til den monitoragtige lyd, som blandt andet har gjort en række gamle JBL-højtalere til vintage-klassikere. Disse højtalere blev oprindelig udviklet i Los Angeles på den amerikanske vestkyst.

Ordet ”lyd” indgår også helt bevidst i navnet. Der er nemlig massivt fokus på lydkvaliteten i de nye højtalere. Vestlyd er skabt i beundring for de klassiske monitorhøjtalere, hvor dynamik, lydtryk og live-fornemmelse betyder mere end design. Modsat i dag, hvor de fleste ting designes med æstetik som det vigtigste, og lydkvaliteten er blevet noget sekundært.

Vestlyd højtalerne er både seriøs hi-fi og underholdning i topklasse, og de smadrer alt, hvad der lugter bare den mindste smule af billig dåselyd. Uanset om du spiller hip hop, elektronisk, stadionrock, klassisk, big band eller andet, så får du en dynamik, der bare siger KAPOW ud i rummet omkring dig. Lyden bliver mejslet ud, med en punch og styrke, som kan mærkes. Men også med en klarhed i detaljerne, der får alting til at fremstå i luften lige foran dig. Vestlyd er kort sagt et unikt produkt, som kommer til at give genlyd i hele højtalerbranchen.

Coaxial – hele lyden fra en enkelt enhed

Vestlyd højtalerne er bygget efter det såkaldte coaxial-princip, hvor diskanten er monteret lige i midten af den store basenhed. Det betyder, at systemet fungerer som én stor højtalerenhed, hvor al lyden udgår fra det samme punkt. Det eliminerer faseforskydninger mellem bas og diskant, og fordi basenheden samtidig virker som et horn, er det også en meget effektiv konstruktion. Alt sammen ting, som er med til at give en meget ”hurtig” og monitor-agtig klang.

Basenheden er designet og optimeret af Vestlyd selv, og diskanten er en specialdesignet kompressionsdriver med moderat 2:1 kompression. Det giver en langt lavere forvrængning end tilsvarende konstruktioner, som kan have en faktor på helt op til 5:1. For at bevare den høje effektivitet har Vestlyd udstyret enheden med et eksklusivt og ultrakraftigt neodym-magnetsystem, som du meget sjældent vil møde i denne prisklasse. Diskanten har membran af lamineret titanium, og med sit supereffektive kølesystem kan enheden levere et ekstremt højt lydtryk uden at brænde af.

Normalt er coaxial-højtalere meget retningsbestemte og skal vinkles ind mod lytteren, for at man kommer i sweet spot. Men Vestlyd har prioriteret en god spredning af lyden, og derfor får du et langt bredere sweet spot, end du normalt får i højtalere af denne type. Hemmeligheden ligger i den specialdesignede ”waveguide” i midten af basenheden. Linsen er udført i massivt aluminium, og den er med til at give dig en overbevisende gengivelse af mellemtone og diskant, samtidig med at den store enhed leverer dyb og slagkraftig bas.

Også til professionelt brug

Højtalerne fra Vestlyd er så robuste og højtydende, at de også kan være et godt valg i mange professionelle sammenhænge, hvor du har brug for at spille højt, men samtidig rent. Her kommer mange rendyrkede PA-højtalere til kort, fordi producenten tit har solgt ud på opløsningen for at opnå et større lydtryk. De kan spille højt, men så er det også sagt. Du ville aldrig gide at lytte til sådan en lyd hjemme i stuen.

Med Vestlyd får du den nødvendige råstyrke uden at give afkald på den fede lyd. Det betyder, at du pludselig kan få en helt anden og meget mere lækker musikoplevelse i fitnesscenteret, forsamlingshuset, fællessalen, beboerhuset, selskabslokalet, dansestudiet, træningslokalet, øvelokalet og andre steder, hvor du vil have lyd, der rykker seriøst i kroppen.

For at gøre det endnu nemmere at bruge Vestlyd højtalerne professionelt, er de udstyret med Neutrik Speakon terminaler ud over de normale banan/skruetilslutninger. Speakon er meget udbredt i den professionelle lydverden og gør det muligt at til- og frakoble højtalerne på et øjeblik med et matchende kabel. En detalje, som viser, at Vestlyd virkelig har tænkt tingene igennem.

Mere fra Vestlyd

Tilbehør til Vestlyd V15C

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer