Gå til indhold

Samsung TV

Filtrer og sorter
8 produkter
Spar 12%
S85D
Samsung S85D
OLED-TV
7.777,- / 8.880,- / Stk
Viser 8 produkter ud af 8

Samsung TV med QLED

Et Samsung TV er funktionalitet og høj klasse pakket ind i en lækker skærm i moderne design. De giver dig skarpe billeder i UHD og QLED og med forskellige monteringsmuligheder, så det hele kan komme til at passe ind i lige præcis din bolig.

Design, funktionalitet og nye grænser

Hvis du skal have nyt TV og går op i både god kvalitet og lækkert design, er et Samsung TV et oplagt valg for dig. Det populære brand ligger i toppen af branchen, og deres sortiment har gennem årene budt på TV efter TV, der alle har levet op til den høje standard, der kendetegner Samsung.

UHD, 8K og QLED

Der findes efterhånden mange forskellige forkortelser og betegnelser, som kan være svære at finde hoved og hale i. Helt kort sagt siger de noget om, hvor skarpt billedet er.

UHD (Ultra HD) /4K kan siges at have fire gange bedre opløsning end Full HD-formatet, hvilket vil sige 3840 x 2160 pixels. Pixels er de billedpunkter, du kan se på skærmen, og de har betydning for skarpheden af dit billede.

8K TV er fire gange 4K/Ultra HD, hvilket svarer til 7680 x 4320 pixels. Jo flere pixels der er, jo tættere sidder de, hvilket har betydning for, hvor skarpt billedet, du ser, er. Opløsningen hænger dog også sammen med størrelsen på skærmen, da en stor skærm gør, at de pixels der er, skal spredes over en større flade. Det er derfor vigtigt, at størrelsen og opløsningen hænger sammen.

QLED er udviklet af Samsung selv som en forfinelse af LED, som du måske allerede kender. I QLED finder du den såkaldte Quantum Dot bagbelysning. Den består af at et lag af helt små nano-krystaller, som lyser enten rødt, blåt eller grønt, når de bliver ramt af bagbelysningen. Det betyder, at de pixels du kan se på skærmen, bliver lavet af lys i deres respektive farver i stedet for det traditionelle hvide lys. Det giver dig et suverænt farvespænd med dybe og klare farver, som sammen skaber et helt fantastisk billede, så du kan se dine serier og favoritfilm i topkvalitet.

Montering der passer dig

Der er forskellige muligheder for montering af dit Samsung TV. Hvis du vil have gulvet fri, kan du hænge dit TV op på væggen ved hjælp af et vægbeslag. En god tommelfingerregel til højden er, at fjernsynets nederste kant skal være i din øjenhøjde, når du sidder i sofaen.

Har du ikke ledig plads på væggen, er der naturligvis andre muligheder. Måske har du allerede et hi-fi-møbel, som det kan stilles på, mens eventuelle anlæg og/eller højtalere kan stå under eller ved siden af. På nogle TV kan der monteres fødder, som TV’et kan stå på. Der findes både løsninger, hvor du kun skal bruge en enkelt fod på midten af fjernsynet og løsninger, hvor der skal bruges to fødder – en i hver side af fjernsynet.

I nogle tilfælde følger der et eller flere beslag med, når du køber et nyt Samsung TV, men ellers kan du altid købe det separat som tilbehør.

Find den helt rigtige størrelse Samsung TV

Det kan være svært at beslutte, hvilken størrelse dit nye Samsung TV skal være. Det er langt fra altid ”jo større, jo bedre”, det afhænger i høj grad af, hvor stort rummet, hvor TV’et skal installeres, er.

Hvis du har en stor stue med en dejlig, fri væg, kan du godt gå efter en af de store modeller på eksempelvis 65 tommer. Det kræver dog også, at du sidder i en vis afstand fra TV’et, så du ikke skal dreje hovedet for at kunne følge med på hele skærmen.

Til mindre rum giver det ikke så meget mening at vælge de store skærme. Selvom der måske er en ledig væg eller et ledigt hjørne, hvor TV’et kan presses ind, er der sjældent plads til, at du kan få nok afstand til skærmen, når du sidder i sofaen, sengen, osv. Det er ofte også tilfældet på børneværelser, hvor du måske heller ikke har lyst til at investere i et alt for dyrt fjernsyn. Her er et lille 32 eller 43 tommer TV en god løsning.

Hvis du ikke har plads til de helt store Samsung TV, men heller ikke vil ned i de helt små størrelser, er det selvfølgelig mellemvejen, du skal gå. Det kan eksempelvis være et 55 tommer Samsung TV, som giver dig en god størrelse uden at kræve for meget plads i rummet.

Det er vigtigt at huske, at kvaliteten ikke nødvendigvis hænger sammen med størrelsen på fjernsynet – hvis du ikke har plads til et stort TV, giver et lille et klart bedre resultat, end hvis du presser en for stor model ind i stuen. Størrelsen på derfor vælges helt lavpraktisk ud fra, hvad du egentlig har plads til. Så kan du herefter vælge opløsning og kvalitet ud fra dine ønsker.

Masser af muligheder for forbindelser med dit Samsung TV

Med Samsung smart TV er der næsten et uendeligt antal måder, du kan forbinde dit TV til apps, mobil, m.m.

En del af Samsungs TV har Bluetooth, så du kan koble eksempelvis en soundbar højtaler til det via en trådløs forbindelse. Det sparer dig for besværet med kabler, og du kan få et helt rent udtryk omkring dit TV, når der ikke er rodede kabler rundt omkring.

Med en Chromecast kan du få alle tænkelige apps op på TV-skærmen. Du sætter din Chromecast i fjernsynet, henter appen på din telefon og kan herefter caste programmer, film, serier, osv. direkte fra din telefon eller tablet.

På nogle af Samsungs smart TV’er er der allerede indbygget apps som eksempelvis Netflix og HBO, så du kan streame direkte på dit TV og ikke engang skal tænke på at hente apps til din telefon.

Kom ind i HiFi Klubben og se udvalget

Når du handler i HiFi Klubben, anbefaler vi altid, at du tager et smut forbi en af vores butikker, før du foretager dit køb.

På den måde kan du opleve de forskellige Samsung fjernsyn, før du køber, og dermed blive helt sikker på, hvilken model der passer bedst til dig og dine behov. Man kan læse meget i specifikationer og reviews, men det er svært at opnå samme resultat, som hvis du oplever det selv. I vores butikker kan du mærke kvaliteten af materialerne, se farverne og opleve billedet i virkeligheden, så du får det helt rigtige Samsung TV hjem i stuen.

Vi står også altid klar til at vejlede dig, hvis du eksempelvis kan supplere dit nye TV med et sæt gode højtalere, så du får en endnu bedre oplevelse, når du ser film og serier.

Leder du efter et bestemt TV?