75 Tommer TV
75 tommer TV
Et 75 tommer TV er for dig, der vil have den helt rigtige biografstemning hjemme i stuen, på herreværelset eller hvor det ellers passer ind. Den store skærm giver mulighed for autentiske oplevelser, som du kender det fra biografen, og hvis du tilsætter et lækkert surround sound system, får du helt sikkert svært ved at løsrive dig.
Hvad svarer 75 tommer til i cm?
De fleste af os tænker i centimeter, når vi skal vurdere, hvor meget en genstand fylder. TV-størrelser bliver dog opgivet i tommer. Tommemålet tages diagonalt fra hjørne til hjørne og angiver, hvor stor selve skærmen er – altså den del af fjernsynet, hvor billedet vises. Det er derfor ikke altid nok at tjekke tommestørrelsen, når du skal afgøre, om du har plads på væggen til din nye fladskærm.
Tommemålet kan give dig en idé om billedets størrelse, hvilket kan have betydning for, hvad du skal se på dit TV. Hvis du skal tjekke størrelsen for at være sikker på, at du har plads til TV’et, skal du i stedet tjekke produktspecifikationerne, hvor sidernes længde er angivet i centimeter.
En tomme svarer til 2,54 cm, men længden og højden på fjernsynet kan godt variere fra tommemålet, da der ofte er en kant omkring skærmen, som naturligvis også optager plads i rummet.
Et 75 tommer TV er cirka 190 cm fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne, så du får et stort, flot billede, der kan give dig den optimale oplevelse af film, serier, sport osv. Er 75 tommer lige i overkanten til dit rum, kan du tjekke, om et af vores 65 tommer TV passer bedre i størrelsen. Her får du ligeledes et godt, stort billede, men en lidt mindre bredde, som måske passer bedre på din væg.
Udvalgte brands
Ethvert elektronikbrand med respekt for sig selv har selvfølgelig store TV på 75 tommer i deres sortiment.
I HiFi Klubben har vi for eksempel et bredt udvalg af Samsung TV, blandt andet i 75 tommer. Samsung står bag den populære QLED-teknologi, der byder på dybe farver, som giver dig en fantastisk billedkvalitet. Du finder også 75 tommer Samsung TV i både UHD/4K og 8K, som ligeledes giver dig en super billedoplevelse.
Sony er også på banen med en række 75 tommer TV, blandt andet i Ultra HD-opløsning, hvilket betyder, at der er masser af pixels på skærmen, som giver dig et skarpt og flot billede.
Med både Samsung og Sony TV har du mulighed for at vælge, om dit smart TV skal monteres på væggen med et beslag, eller om du vil have det stående på gulvet eller på et hi-fi-møbel. I så fald monteres der en enkelt eller to fødder eller ben, så skærmen kan stå sikkert uden at vælte.
Giv dit TV den lyd det fortjener
Hvis du vælger at investere i et stort, flot 75 tommer TV, må du ikke spare på tilbehøret. Det er simpelthen et must at have en lyd, der kan leve op til billedet – især hvis du påtænker at lave en hjemmebiograf. Gode højtalere er alfa og omega, hvis du vil suges helt ind i universet, når du ser film, serier, fodboldkampe eller andet. Du kan naturligvis også bruge din hjemmebiograf, hvis dit spil på PS4, Xbox eller lignende skal tages til nye højder.
En surround receiver er første brik i puslespillet, når du skal sammensætte et surround sound system. Til den skal du have tilsluttet en subwoofer, der giver dig de dybe bastoner og en centerhøjtaler, der tager sig af blandt andet lyden i dialoger.
Derudover skal du bruge et sæt gode fronthøjtalere og et antal baghøjtalere. Disse købes ofte også i sæt, og det er op til dig, hvor mange du vil have. Et enkelt sæt baghøjtalere kan sagtens klare opgaven, men hvis du har et stort rum og vil have fuld surround-effekt, kan det være nødvendigt med et sæt sidehøjtalere og måske endda lofthøjtalere oveni, hvis du vil have den fantastiske surround-effekt fra Dolby Atmos.
Kom ind i HiFi Klubben og lad dig inspirere
Et 75 tommer TV kan være en stor post i budgettet, så det er vigtigt, at du finder frem til den helt rigtige løsning til netop dig og dine behov. Det handler både om brand, design, opløsning og naturligvis pris, så kom ind i din lokale HiFi Klubben butik, hvor vi kan hjælpe dig med at finde frem til det bedste fjernsyn til dig.
Vi har jævnligt forskellige 75 tommer TV på tilbud, så du kan bygge en hjemmebiograf til en god pris, der er til at overskue.
Vores kompetente medarbejdere kan også rådgive dig om valg af højtalere og -systemer, så du ikke bare får topkvalitet på billedsiden, men også en lyd der kan følge med oplevelserne på skærmen.
I butikken kan du se de forskellige 75 tommer TV i virkeligheden, så du kan få en idé om, hvordan billedet ser ud på de forskellige skærme. Der er også mulighed for at afprøve forskellige kombinationer af højtalere og lydløsninger, så du kan vurdere, hvad der passer bedst ind hos dig. Alt sammen under kyndig vejledning af vores kompetente medarbejdere, som gør alt, hvad de kan, for at du kommer hjem med de helt rigtige produkter.