49 Tommer TV
49 tommer TV
49” TV bliver efterhånden anset som et relativt lille TV med alle de store modeller, der er kommet på markedet, men der er stadig rig mulighed for at se film, serier osv. på et 49 tommer TV. Det er en god størrelse til dig, der ikke vil fylde hele væggen med en TV-skærm, men stadig gerne vil have et billede i en ordentlig størrelse.
Hvor stort er et 49 tommer TV?
Når man taler om størrelsen på TV, bliver der som regel regnet i tommer, hvilket i grunden er skørt, da det i dag er de færreste, der kan relatere til tommer.
En tomme svarer til 2,54 cm, så du kan hurtigt omregne til en måleenhed, der måske giver mere mening for dig. Et 49 tommer TV er omkring 125 centimeter.
Tommemålet bliver målt diagonalt på skærmen, så det angiver, hvor stort billedet er. Det betyder også, at det ikke er nok at omregne tommemålet til centimeter, hvis du skal tjekke, om du har plads til et bestemt TV. For at tjekke dette, skal du se på specifikationerne for det enkelte TV, hvor længden og bredden for hele skærmen er angivet i centimeter. Et 49” TV er ikke bare et 49” TV – de varierer i den totale størrelse, da der kan være forskel på kanten rundt om skærmen på de forskellige modeller.
49 tommer TV i alle afskygninger
I vores sortiment finder du forskellige typer af 49 tommer TV, så selvom du måske har besluttet dig for denne størrelse, er der stadig forskellige valgmuligheder.
Du kan for eksempel vælge mellem forskellige brands, hvis du har en særlig favorit. Samsung står bag de banebrydende QLED TV, der er forfinede udgaver af den velkendte LED-teknologi. Her får du et knivskarpt billede og et elegant design, så TV’et er en fryd for øjet, både når det er tændt og slukket.
Sony er også på banen med deres bud på 49 tommer TV. Her kan du blandt andet få den gennemførte UHD-opløsning, som også kaldes 4K. Denne opløsning er standard hos alle brands i dag, og et 4K TV har 3840 x 2160 pixels, hvilket på almindeligt hverdagssprog betyder skarpt billede og gode farvekontraster.
Uanset hvad du vælger, er du sikret god kvalitet, når du handler i HiFi Klubben. Vi har håndplukket samtlige varer i vores sortiment, så vi er sikre på, at vores kunder kun får gode produkter med hjem, ligegyldigt hvilken kategori du handler fra.
Find en løsning der passer til dig
Der er flere muligheder, når du skal installere dit 49 tommer TV. Et meget populært valg er ophæng på væggen. Det optager ikke gulvplads, og du kan nemt gøre rent omkring TV’et. Derudover skaber det et stilet udtryk i indretningen, når der blot hænger en elegant skærm på væggen.
Du kan dog også vælge at stille TV’et i eller på et møbel, hvis du ikke har vægplads nok, eller hvis du vil have mulighed for at flytte rundt på dit TV, uden det koster flere huller i væggen. Et smart hi-fi-møbel med hjul er genialt, hvis du skal flytte rundt på fjernsynet – for eksempel på et værelse, hvor det både skal bruges fra skrivebordet og sengen.
En tredje mulighed er at sætte ben på TV’et. Det skaber luft under det, så det stadig ser elegant ud, men du slipper for at skulle bore huller i væggen.
Som udgangspunkt kan alle tre muligheder lade sig gøre ved alle vores 49 tommer TV, det er dog forskelligt, om der medfølger eksempelvis vægbeslag, eller du skal købe dette separat. Tjek beskrivelsen eller spørg os, hvis du er i tvivl.
Fuldend oplevelsen med de helt rigtige højtalere
Mange går desværre glip af gode oplevelser, når de køber TV, ganske enkelt fordi de nedprioriterer lyden. Når du har brugt penge på et nyt TV, kan det være fristende at fravælge højtalerne, så du ikke skal have flere penge op af lommen, men hvis du vil have mest muligt ud af dit nyindkøbte TV, bør du gøre dig selv den tjeneste at købe nogle gode højtalere med til det.
I en tynd fladskærm er der ikke plads til ret meget, og derfor har producenterne ikke kunnet få plads til højtalere, der lever op til kvaliteten i billedet. Det betyder, at du får suveræn billedkvalitet på vores 49 tommer TV, men at lyden ganske enkelt ikke kan følge med kvalitetsmæssigt. Det er hamrende ærgerligt, og de fleste underkender, hvor meget de mister ved ikke at have en god lyd sammen med billedet.
Derfor anbefaler vi altid en højtalerløsning, når du køber TV. Der er forskellige løsninger, alt efter hvad der passer til dine behov, din interesse og dit budget.
Du kan for eksempel vælge hele pakken og købe et system af surround højtalere, så lyden kan fordeles i hele stuen, og ingen lyddetaljer undslipper din opmærksomhed.
Hvis du ikke er til surround sound, kan du i stedet vælge en af de fine soundbarer, som er lavet til at hænge lige under dit TV. Den slanke, aflange højtaler udstråler elegance og passer ind i de fleste indretninger. Det er en rigtig god løsning, hvis du vil have god lyd, men egentlig godt vil slippe for højtalerne.
Lad HiFi Klubben hjælpe dig
Du er altid velkommen til at besøge en af vores fysiske butikker, så du kan se, høre og føle, før du køber. Vores dygtige medarbejdere står klar med råd og vejledning, så du kan finde frem til det bedste TV og eventuelle tilbehør til dine behov.
Måske har du en idé om, hvilket TV du skal have, men når du ser det i virkeligheden, er der et af de andre, der passer bedre ind i stuen. Det er derfor altid en god idé at se produkterne i butikken, før du køber. Det samme gælder for højtalere, som helt klart bør opleves, før du bestiller dem hjem. Er du helt grøn på området, eller vil du bare gerne have lidt sparring, kan vi selvfølgelig også vise dig forskellige højtalere og højtalersystemer, der kan komplementere dit TV på bedste vis.
Kig ind til en test, rådgivning eller bare en snak, så du kan få det helt rigtige TV og lydsystem med hjem.