Blu-ray afspiller
Blu-ray afspiller
En UHD Blu-ray afspiller giver dig et højopløst billede i 4K/UHD, og den forløser det fulde potentiale i dit TV eller din projektor i hjemmebiografen. Det er også på Blu-ray, du får ultimative filmlydsformater i HD (Dolby Atmos m.fl.), så du kan opnå en enestående tredimensionel og realistisk lyd.
Få de bedste lyd- og billedoplevelser med Blu-ray
Med Blu-ray afspillernes fremkomst har vi taget hul på et nyt kapitel i hi-fi-historien. Blu-ray har flyttet grænserne for, hvad der er muligt, og det betyder, at du nu kan nyde dine film i en suveræn kvalitet på både lyd- og billedsiden.
Høje opløsninger der forkæler øjet
Blu-ray formatet kom på markedet som afløser for DVD’en. Med Blu-ray – og det nyere Ultra HD Blu-ray format – blev det muligt at tilslutte din afspiller til skærme i 4K og UHD (Ultra HD) opløsning, som visuelt giver dig et betragteligt bedre resultat end tidligere. De mange pixels giver super skarpe farver og med de mange moderne fjernsyn, der er på markedet i dag, kan du virkelig opnå et godt billede med den rette kombination af en Blu-ray afspiller og et godt TV.
Du kan naturligvis også få glæde af en Blu-ray afspiller, hvis du har en projektor. Det store lærred skaber de perfekte rammer for en biograflignende oplevelse, så en god afspiller er tæt på uundværlig.
Perfekt lyd til dine øregange
Blu-ray afspillere giver ikke kun mulighed for sublime billeder, men også ultragod lyd. Lyden i HD-format sikrer, at du får præsenteret det fulde spektrum af lyd, så du ikke mister noget, men får serveret præcis det, folkene bag filmen, musikken eller andet, drømte om.
Hvis du skal have det optimale ud af din Blu-ray afspiller lydmæssigt, kræver det et sæt højtalere, der kan leve op til standarderne. Alt efter hvad du har plads og lyst til at have stående, kan du sammensætte et større eller mindre system af højtalere, der giver dig de bedste forudsætninger for god lyd – uanset om du ser film, spiller spil eller noget helt tredje.
Blu-ray giver en ny dimension til film, spil, osv.
En Blu-ray afspiller er som sendt fra himlen til dig, der elsker at nyde fede film i super god opløsning. Hvis du stadig har din DVD-afspiller, så du kan se dine yndlingsklassikere, når du har lyst, er det på tide, at du forkæler dig selv – og klassikerne – med nye muligheder og dimensioner på både billed- og lydfronten.
Du tilslutter nemt din Blu-ray afspiller til dit TV, hvorefter du blot skal sætte skiven i, inden du kan læne dig tilbage og nyde oplevelsen.
En Blu-ray afspiller behøver ikke være enden på din DVD-samling. Afspilleren kan nemlig også læse de ældre DVD-skiver, så du ikke behøver skifte det hele ud på en gang. Vi anbefaler dog at udskifte skiverne til Blu-ray diske efterhånden. Du vil helt sikkert ikke fortryde, da resultatet er i en helt anden liga end dine velkendte DVD’er.
Er du til serier i lange baner, skal du have fat i en Blu-ray afspiller med Netflix eller en af de andre streaming apps. Du kan desuden afskærme dig helt fra omverdenen – og måske spare de øvrige familiemedlemmer for forstyrrelser fra din underholdning – ved at tilslutte et sæt Bluetooth høretelefoner trådløst til afspilleren.
Du kan læse specifikationerne for de enkelte maskiner, når du klikker på produktet. Her kan du eksempelvis se, hvor mange udgange afspilleren har, så du er sikker på, at den lever op til dine behov for både lyd og billede.
Med en trådløs wi-fi forbindelse har du desuden mulighed for at spille musik direkte fra din telefon eller tablet. Du kan også smide billeder og videoer fra telefonens albums op på skærmen, så hele familien kan se feriebillederne sammen, eller du kan gå og nyde gamle minder, der glider frem og tilbage på skærmen.
Kom ind og lad os finde en god løsning
Når du handler i HiFi Klubben, kan du altid besøge din lokale butik, hvor vi står klar til at hjælpe dig med at finde frem til den bedste løsning til netop dit behov.
Har du et hi-fi-møbel, hvor afspilleren skal stå, eller skal du have et beslag med, så du kan få en væghængt Blu-ray afspiller? Hvilken løsning, der er bedst, afhænger af din personlige stil og mulighederne i dit hjem.
Vi kan rådgive dig, så du finder den maskine, der komplementerer dit nuværende TV bedst muligt, og hvis TV’et også skal udskiftes, hjælper vi naturligvis også med det.
Især hvis du er ny i hi-fi-verdenen, er det en stor fordel at besøge en af vores fysiske butikker, før du køber din nye Blu-ray afspiller. Det giver dig mulighed for at se de forskellige afspillere i virkeligheden samt høre om de forskellige muligheder for at kombinere dem med TV og højtalere. Det sikrer, at du kommer hjem med den bedste løsning, så du bliver glad for dit køb og kan have glæde af det i lang tid fremover.