Gå til indhold
Gulvhøjtaler – Aktive

Argon Audio FENRIS A55 Ask

Outlet - Spar 9%

Fordele

  • Meget dynamisk og råstærk hi-fi-lyd til alle slags musik
  • Nem TV-lyd i høj kvalitet via HDMI/ARC
  • Dedikeret indgang til pladespiller (MM)
  • Trådløs musik direkte fra telefon eller computer via Bluetooth
  • Både digital og analog audio-ind (optisk/RCA)
  • Pre-out udgang for f.eks. subwoofer
  • Auto tænd/sluk på alle indgange inkl. Bluetooth*
  • Fjernbetjening og 3 meter højtalerkabel medfølger

Begrænsninger

  • Ikke udgang for høretelefoner
  • Ikke audio-ind via USB
  • Ikke aptX på Bluetooth
  • Højre og venstre højtaler skal forbindes indbyrdes via kabel

Argon Audio FENRIS A55 – kompakt, alsidig og råstærk aktiv gulvhøjtaler med Bluetooth, HDMI ARC til TV-lyd, pladespiller-indgang og fjernbetjening

FENRIS A55 er et sæt relativt kompakte, men bomstærke aktive gulvhøjtalere i FENRIS-serien fra Argon Audio. Med Bluetooth, HDMI-tilslutning, avanceret indbygget stereoforstærker og to stærke 5,25” bas/mellemtone-enheder får du lyd, funktionalitet og råstyrke på et meget højt niveau. Vil du have endnu mere og bedre bas, kan du altid supplere med en separat subwoofer, for eksempel Argon Audios egen stærke BASS10 Mk2.

Stoffronten er smart fastgjort med magneter, så du ikke skal se på grimme huller, hvis du foretrækker at bruge højtaleren uden front, og under frontstoffet gemmer sig et elegant design med trim rings i aluminium.

FENRIS A55 giver dig den helt rigtige hi-fi-lyd, som du både kan nyde med ørerne og mærke i mellemgulvet. Hvis du kan leve med en lidt mindre eksklusiv finish end på den anmelderroste FORTE serie, kommer du her meget tæt på den samme lydkvalitet, men til en langt lavere pris.

Klarer både trådløs musik, TV-lyd og pladespiller

Den unikke digitale forstærker i FENRIS A55 er udviklet af Argon Audio selv. Forstærkeren rummer hele fire separate kanaler, og den er bygget til at drive bas- og diskantenhederne helt optimalt og uafhængigt af hinanden. Det giver dig en klarhed, dynamik og lydkvalitet, du ikke har mødt før i denne prisklasse.

Via HDMI kan du tilslutte dit TV i optimal digital lydkvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så har du både den fede lyd og den lækre betjening inklusive automatisk tænd/sluk. 

FENRIS A55 har indbygget RIAA-forstærker, så du direkte kan tilslutte en ganske almindelig pladespiller, og via Bluetooth kan du streame alverdens musik trådløst fra din telefon, tablet eller computer. Her har du virkelig højtaleren, som kan erstatte et helt anlæg! 

Argon Audio FENRIS A55 fås i flere finishes. Fjernbetjening og 3 meter højtalerkabel medfølger. Længere højtalerkabel kan købes separat.

Argon Audio FENRIS A55 – gennemtænkte og alsidige tilslutninger

Ud over Bluetooth har FENRIS A55 både analoge og digitale tilslutninger, så du kan udnytte højtalerne optimalt fra flere forskellige lydkilder. Med to digitale indgange, HDMI/ARC og optisk, kan du for eksempel have både dit TV og en musikstreamer tilsluttet digitalt og stadig have de analoge indgange i reserve. På den måde får du både funktionaliten og lyden fra et komplet anlæg – uden at have et anlæg stående! Du kan endda gemme musikstreameren væk bag en låge og styre musikken fra din telefon, hvis du ønsker det.

Som noget ekstra smart har FENRIS A55 også en dedikeret pladespiller-indgang (MM), så du direkte kan tilkoble en ganske almindelig pladespiller uden at skulle investere i en separat RIAA-forstærker. Hvis du er blandt de mange, som er faldet for de unikke kvaliteter ved vinyl, har du en utrolig brugbar funktion her.