Gå til indhold
Trådløs subwoofer

Denon Home Subwoofer Sort

Outlet - Spar 8%

Fordele

  • Trådløs subwoofer til Denon højtalere og soundbarer med indbygget HEOS
  • Dyb og fyldig bas til filmlyd og musik
  • Nem opsætning via HEOS app
  • Elegant finish i mat sort og tekstil
  • Indgår i Denons trådløse HEOS multirums-musiksystem

Begrænsninger

  • Kun beregnet til trådløse Denon højtalere og soundbarer med indbygget HEOS

Denon Home Subwoofer – elegant trådløs subwoofer til dyb og dynamisk bas i dit HEOS-system

Denon Home Subwoofer er en elegant og letbetjent trådløs subwoofer, som giver dig dyb og dynamisk bas til din filmlyd og musik. Med sin elegante finish i matsort og tekstil er den en perfekt partner til den smarte Denon Home Sound Bar 550 og de trådløse højtalere i Denon Home serien, men du kan også bruge den sammen med en række andre Denon-produkter med indbygget HEOS.

Med sin kraftige indbyggede 8” basenhed kan Denon Home Subwoofer uden problemer spille en almindelig stue op. Opsætningen er næsten ren plug-and-play, og HEOS-appen sørger automatisk for de korrekte indstillinger til den valgte højtalerkombination. Hvis du alligevel skulle have lyst til at fintune lyden lidt, kan du gøre det nemt og hurtigt via HEOS-appen.

Hjemmebiograf i etaper

Med Denon Home Subwoofer kan du opbygge en hjemmebiograf i flere etaper, hvis du ikke har lyst til at gå hele vejen på én gang. Til en start kan du bruge subwooferen sammen med f.eks. Denon Home Sound Bar 550 i en meget velspillende 2.1-kanals opsætning. Når lysten eller budgettet tillader det, kan du udbygge med to trådløse Denon Home højtalere til bagkanalerne, så du får en fuld 5.1-kanals surround-hjemmebiograf med lyd fra alle sider. Med et absolut minimum af løse højtalere, kabler og besvær.

HEOS – trådløs streaming musik i hele dit hjem

Denon Home Subwoofer er en del af det populære HEOS multirums-system fra Denon. Det betyder, at du kan bruge den sammen med alle trådløse Denon højtalere og soundbarer med indbygget HEOS. Du kan endda diskret parkere en almindelig USB-nøgle i USB-porten på subwooferen og få adgang til din downloadede musik herfra via HEOS-appen. Det er smart, hvis du for eksempel har et lille bibliotek med musik, som du ikke kan finde på streamingtjenesterne.

Denon Home Subwoofer fås i sort finish.

Denon HEOS – et trådløst og komplet hi-fi-streamingsystem til hele dit hjem

HEOS er et komplet og fleksibelt multirums hi-fi-streamingsystem. Det er udviklet af Denon, som er en af verdens ældste og mest hæderkronede hi-fi-producenter. HEOS leverer en kombination af lydkvalitet, teknologi og unik fleksibilitet, som er helt i top på et spændende og hastigt voksende marked.

I dag kan du vælge mellem en lang række Denon-produkter med indbygget HEOS, heriblandt stereo- og surroundreceivere, TV-soundbars, musikstreamere og trådløse højtalere. Med dette system kan du fylde hele dit hjem med trådløs musik i høj kvalitet, og du kan let og elegant app-fjernbetjene det hele fra din smartphone eller tablet (iOS/Android).

Da HEOS i høj grad er et software-baseret produkt, kan du også se frem til en række nye funktioner hen ad vejen, for eksempel integration af flere musiktjenester. Disse opdateringer vil blive gjort tilgængelige over nettet, efterhånden som de bliver klar. På denne måde bliver dit HEOS-system bedre og bedre hen ad vejen – helt automatisk!

Unik og suveræn integration med Denon hi-fi-systemer

HEOS er skabt til at integrere suverænt med eksisterende Denon stereo- eller surroundanlæg. En lang række modeller har allerede fået indbygget HEOS, men ellers kan du nemt og hurtigt tilføje en trådløs HEOS Link musikstreamer til din forstærker eller receiver.

Link sørger selv for at tænde for anlægget, når du aktiverer HEOS-appen. Oven i købet kobler den til forstærkerens/receiverens egen volumenkontrol, så alt kan styres fra appen. På denne måde får du både den fulde brugervenlighed fra det trådløse system og den høje lydkvalitet fra et rigtigt hi-fi-anlæg. En unik og gennemtænkt detalje, som løfter din HEOS-oplevelse ind i topklassen.

Nyd alverdens musik via Spotify Connect, TIDAL og meget mere 

HEOS er fuldt integreret med streamingtjenesterne TIDAL, Deezer m.fl, og du får også Spotify Connect-understøttelse, så du kan køre mere end 20 millioner musiknumre fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen fra din smartphone eller tablet. Du kan også lytte til tusindvis af internet-radiostationer, og du kan tilslutte et eksternt USB-lagermedie eller en analog lydkilde og streame musikken herfra ud på hele dit HEOS-system.

HEOS app – trådløs brugervenlighed i særklasse

HEOS er skabt til trådløs wi-fi-fjernbetjening via den gratis HEOS-app (Apple iOS/Android), så hvis du i forvejen har en smartphone eller tablet, er du allerede klar til at nyde din musik med en brugervenlighed, du aldrig har set bedre.

Appen er dansk, og uanset om du spiller musik fra din egen samling eller via nettet, har du alting lige ved hånden. Den lækre brugerflade giver dig et fremragende overblik, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.

HEOS har selvfølgelig tænkt hele familien ind i betjeningen. I mange andre streamingsystemer er hele familien fælles om samme opsætning, playlister og spillekø osv. I HEOS kan hver bruger få sin helt personlige brugerkonto. Så når du starter HEOS, ser du kun dine egne playlister, dine favoritter, din historiske spillekø, din Spotifykonto med dine playlister osv. Og omvendt, hvis familiens teenager logger på HEOS fra sin enhed, vil han/hun se sin egen historik, foretrukne indstillinger osv.

Hurtig og nem opsætning

HEOS er nemt at sætte op, også selvom du ikke er specielt interesseret i computere og netværk. Når du første gang sætter en HEOS-enhed op, skal du bare have adgangskoden til dit trådløse netværk ved hånden – så er opsætningen i langt de fleste tilfælde hurtigt og smertefrit overstået. Alle efterfølgende HEOS-enheder tilføjes lynhurtigt helt uden netværkskundskaber og koder. Hvis du alligevel skulle få brug for hjælp, står vi naturligvis klar i HiFi Klubben.

Trådløs hi-fi i hele dit hjem

HEOS er også et fremragende multirums-musiksystem, som kan sende musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende HEOS-højtaler eller musikafspiller – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m. Kun fantasien og økonomien sætter grænsen, og HEOS begrænser ikke dit kvalitetsniveau. Du kan fuldstændigt selv bestemme, hvor godt dit stereoanlæg eller din hjemmebiograf skal være. Det er bare at vælge frit på hylderne blandt Denons mange stereoforstærkere eller hjemmebio-receivere.

Fra din app-fjernbetjening styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling.

HEOS kræver ikke indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. Er du i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan du alternativt vælge at trække højtaler- og netværkskabler i væggene og placere alle nødvendige afspillere og forstærkere centralt i et teknikrum. HEOS giver dig alle muligheder.

Vær opmærksom på, at HEOS giver dig mulighed for at vælge mellem to forskellige standby-indstillinger, netværk-standby og dvale (deep standby). Hvis din afspiller altid skal være klar til brug – for eksempel til TV eller hovedanlæg i stuen – vælger du den første indstilling.

I de rum, hvor du ikke har brug for at spille musik så tit, kan du vælge dvale. Så skal du lige trykke på afspilleren og vente et øjeblik før brug, men standby-forbruget ryger til gengæld helt ned under 0,5 watt, ligesom f.eks. på Denons miljøvenlige surround-receivere. Det er absolut noget, der er med til at gøre din elregning mere grøn i længden.