Gå til indhold
Kompakt højtaler

DALI MENUET Valnød

Outlet - Spar 9%

Fordele

  • Eksklusiv finish i højglans lak eller ægte træfiner
  • Kompakt design med mange placeringsmuligheder
  • Meget fine allround-egenskaber
  • Flot bas og dynamik i forhold til størrelsen
  • Specialdesignet vægbeslag fås som ekstraudstyr

Begrænsninger

  • Naturlige begrænsninger i den dybeste bas
  • Kræver en del forstærkereffekt for at spille højt

DALI MENUET – ultrakompakt audiofil højtaler i eksklusiv udførelse

DALI MENUET – ultrakompakt audiofil højtaler i eksklusiv udførelse

MENUET er en ultrakompakt og eksklusivt udført højtaler i med store audiofile kvaliteter. På trods af sine yderst beskedne dimensioner præsterer den et stort og utrolig musikalsk lydbillede. Du får en ren og forbløffende fyldig bas, en åben og dynamisk mellemtone og masser af lækre detaljer i toppen.

Finishen er den samme som på DALIs eksklusive RUBICON-serie. Det betyder, at du kan vælge mellem højglanslak i sort eller hvid, alternativt ægte træfinér i valnød eller Rosso (rosentræ). Uanset hvilken version du vælger, får du en højtaler, som er en fornøjelse at leve sammen med i dagligdagen, både hvad angår udseende og musikalske præstationer.

Perfekt til placering tæt på væg

MENUET er designet til placering tæt op ad væggen, enten stående på en hylde eller ophængt ved hjælp af DALIs smarte vægbeslag (ekstraudstyr). Højtaleren er fintunet til denne placering, så du behøver ikke at være bange for rungende og upræcis bas. I et mindre rum fungerer MENUET fremragende på egen hånd. I et stort lokale kan du supplere op med en god subwoofer, så du får et højtydende, kompakt full-range system.

MENUET fås i sort eller hvid højglansfinish eller ægte træfiner. Specialdesignet vægbeslag fås som ekstraudstyr. 

DALI MENUET – ultrakompakt og avanceret

Den eksklusive 4,5" bas/mellemtone-enhed er bestykket med DALIs unikke træfibermembran, som du også finder deres allerbedste højtalerserier RUBICON og EPICON. Low-loss konstruktionen får alle kvaliteterne frem i din musik ved både høj og lav lydstyrke – en kæmpe fordel, ikke mindst hvis du for eksempel bruger MENUET som luksushøjtaler i soveværelset eller hjemmekontoret.

Diskanten er en 28 mm softdome med ultralet membran. Den lave masse og det ekstremt kraftige neodym-magnetsystem gør membranen i stand til at starte og stoppe lynhurtigt og yderst præcist. Her ligger en stor del af hemmeligheden bag det imponerende store og naturlige lydbillede fra MENUET.

DALIs eksklusive enheder, et højkvalitets delefilter og veldesignede, solide terminaler signalerer altsammen, at MENUET er en højtaler designet til seriøst brug. At den så samtidig er en fryd for øjet og næsten ingenting fylder, er bare et yderligere plus.

Tovejs med originale løsninger

Kompakte 2-vejs højtalere har mange entusiastiske tilhængere. Til dels på grund af de møbleringsvenlige dimensioner, men også i høj grad på grund af de lydmæssige kvaliteter. Det lille frontareal og den enkle opbygning kan få en velkonstrueret 2-vejs højtaler til at præstere et overlegent stereoperspektiv og en stor, musikalsk bas/mellemtone-gengivelse, som for mange brugere rigeligt opvejer de fysiske begrænsninger i den dybeste oktav.

MENUET er en basreflekskonstruktion, og for at lokke de sidste ressourcer ud af det dybe område har DALI valgt en original løsning, nemlig at placere refleksporten skråt nedadrettet lige over tilslutningsterminalerne på højtalerens bagside. Den skrå placering giver plads til et længere refleksrør indvendig i kabinettet og dermed en lavere tuningsfrekvens, end det ellers ville have været muligt. Som en yderligere gevinst er denne placering den mest optimale ved vægmontering af højtaleren.