Argon Audio FORTE A5 Mk2 Valnød
Fordele
- Supernem både i opsætning og daglig brug (plug’n’play)
- Nem TV-lyd i optimal digital kvalitet via HDMI/ARC
- Dedikeret indgang til pladespiller (indbygget RIAA-forstærker)
- Trådløs musikafspilning via Bluetooth 5.0 (inkl. aptX HD og AAC)
- Flot lydkvalitet og råstyrke for størrelsen
- Både digital og analog audio-ind (optisk / RCA)
- Subwoofer-tilslutning
- 5V USB-udgang på bagside
- Auto tænd/sluk på alle indgange inkl. HDMI og Bluetooth*
- Fjernbetjening medfølger
- Eksklusiv finish
Begrænsninger
- Ikke udgang for høretelefoner
- Ikke audio-ind via USB
- Ikke integreret vægbeslag
- Ikke knap til volumenkontrol på front
- Højre og venstre højtaler skal forbindes indbyrdes via kabel (medfølger)
Viborg
Argon Audio FORTE A5 Mk2 – elegant trådløs aktiv højtaler med Bluetooth, pladespiller-indgang, smart TV-lyd med HDMI og seriøs hi-fi-teknologi
FORTE A5 Mk2 er et elegant og særdeles velspillende trådløst aktivt højtalersæt fra Argon Audio. Her får du stor og realistisk hi-fi-lyd i ægte stereo fra to separate højtalere, og dermed en lydoplevelse, som ingen enkeltstående trådløs højtaler eller TV-soundbar nogensinde kommer i nærheden af.
Når du samtidig får supernem betjening, lækkert design, nem TV-lyd med HDMI, Bluetooth og en stribe andre fikse muligheder (inklusive direkte tilslutning til pladespiller), har du faktisk en rigtig fin løsning, der kan dække langt de fleste musikalske behov.
Høj kvalitet og god lyd for alle pengene
Den indbyggede digitale forstærker leverer hele 4 x 80 watt i en kvalitet, som gør både musik og TV-lyd til ren forkælelse af dine øregange. Den er bygget efter avancerede principper, som du normalt kun finder i produkter til en langt højere pris, og den indbyggede DSP upsampler alle kilder til høj opløsning (96 kHz/32 bit), hvilket sikrer den bedst mulige lydkvalitet.
Enhederne er omgivet af en eksklusiv trimring i ægte aluminium, og den elegante finish er med til at understrege, at dette er et ægte kvalitetsprodukt. Den medfølgende stoffront er smart fastgjort med magneter, så du ikke skal se på grimme huller, hvis du foretrækker at bruge højtaleren uden front.
FORTE A5 Mk2 kan på egen hånd uden problemer fylde en almindelig stue med lyd af meget høj kvalitet. Hvis du alligevel skulle have lyst til mere og bedre bas, kan du altid supplere i bassen med en separat subwoofer, for eksempel Argon Audios egen kompakte BASS8 Mk2 eller den endnu kraftigere BASS10 Mk2.
Klar til digital TV-lyd og pladespiller
Via HDMI kan du tilslutte dit TV i optimal digital lydkvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så har du både den fede lyd og den lækre betjening, og med auto-tænd/sluk kører det helt af sig selv. Du skal ikke spekulere på andet end at nyde din gode TV-lyd.
FORTE A5 Mk2 har indbygget RIAA-forstærker, så du direkte kan tilslutte en ganske almindelig pladespiller, og via Bluetooth kan du streame alverdens musik trådløst fra din smartphone, tablet, mobil eller computer. FORTE A5 Mk2 kan også gøre det fremragende som højtaler til dine PC-spil. Her har du virkelig højtaleren, som kan erstatte et helt anlæg, uden at du går glip af noget!
Argon FORTE A5 Mk2 fås med finish i mat lak eller valnød. Fjernbetjening og højtalerkabel til indbyrdes forbindelse medfølger.
Argon Audio FORTE A5 Mk2 – gennemtænkte og alsidige tilslutninger
Ud over Bluetooth har FORTE A5 Mk2 både analoge og digitale tilslutninger, så du får mulighed for at udnytte højtalerne optimalt fra flere forskellige lydkilder. Med to digitale indgange – HDMI/ARC og optisk – kan du for eksempel have både dit TV og en musikstreamer tilsluttet digitalt og stadig have de analoge indgange i reserve. På denne måde får du både funktionaliten og lyden fra et traditionelt anlæg, men uden at have et anlæg stående. Du kan endda gemme musikstreameren væk bag en låge, hvis du ønsker det.
Via 5V USB-udgangen på bagsiden kan du strømføde din telefon eller en ultrakompakt musikstreamer. Så behøver du bare at tilslutte lyden én gang for alle via den optiske digitalindgang, hvorefter du kan streame trådløs musik og lyd fra et utal af apps via din smartphone. Uden det kvalitetstab og det ekstra batteriforbrug, som følger med Bluetooth.
Som noget helt usædvanligt har FORTE A5 Mk2 også en dedikeret pladespiller-indgang, så du direkte kan tilkoble en ganske almindelig pladespiller uden også at skulle investere i en separat RIAA-forstærker. Hvis du er blandt de mange, som er faldet for de unikke kvaliteter ved vinyl, har du en utrolig brugbar funktion her. Enkelt og genialt!