NAD M33 Sølv
Fordele
- Super eksklusivt design med forrygende finish i aluminium
- State-of-the-art Purifi Eigentakt forstærkerteknologi
- Ekstremt ren og detaljeret lyd og høj råstyrke i enhver belastning og ved ethvert lydtryk
- Stort 7” touch-farvepanel med albumvisning til betjening på front
- Højkvalitets indbygget høretelefon-forstærker
- Indbygget Bluesound multirums-musikstreaming (BluOS)
- Apple AirPlay 2 og Bluetooth 5.0, inkl. aptX HD og tovejs-funktion til trådløse høretelefoner
- Streaming fra TIDAL (inkl. TIDAL Connect), Spotify Connect, Deezer og mange andre musiktjenester
- Afspiller HD-lydformater inkl. MQA 24/192 (TIDAL HiFi)
- Internetradio (TuneIn m.fl.)
- Forberedt til stemmestyring via separat smarthøjtaler
- Dirac Live digital rumkorrektion (LE-version, kan opgraderes)
- Kan via MDC-moduler udbygges med nuværende og fremtidige teknologier og funktioner
- TV-lyd med eARC og lydstyrkekontrol via HDMI/CEC
- Både analoge og digitale indgange
- Dedikeret pladespillerindgang (MM/MC)
- Kan brokobles til 700 watt i mono
- Lavt strømforbrug og lav varmeudvikling i forhold til udgangseffekt
Begrænsninger
- Kun tilslutning for ét sæt højtalere
- Ikke asynkron USB-indgang til PC-lyd
- Ikke direkte afspilning af DSD/Bitstream
- Ikke indbygget Chromecast Audio
NAD M33 – unik EISA-vindende high-end 2 x 200 watt stereoforstærker med Bluesound streaming og Purifi teknologi for perfekt lyd ved ethvert lydtryk i alle højtalere
NAD M33 en ultimativ high-end stereoforstærker, som giver dig et hav af lækre trådløse features og driver selv den sværeste højtaler med overlegen lethed. Her har du ikke brug for et tårn af produkter, tykke kabelbundter og en dynge forskellige fjernbetjeninger. Med M33 og et par gode hi-fi højtalere har du et komplet og brugervenligt high-end musiksystem plus en forrygende to-kanals hjemmebiograf med alt nødvendigt indbygget.
NAD M33 er den første integrerede forstærker i verden, som anvender den helt nye Purifi Eigentakt analoge Klasse D-teknologi. Denne revolutionerende teknologi giver M33 en svimlende god lydkvalitet. Du har aldrig hørt en forstærker med så meget brutal kraft og overvældende finesse på samme tid – og med garanti ikke til denne pris. M33 håndterer komplekse passager uden at få sved på panden, og den kan lede nogle af de mest krævende højtalere til niveauer, der sjældent ses for en integreret forstærker.
I kombination med indbygget audiofil Bluesound streaming, Dirac rumkorrektion og utallige input-muligheder styrer M33 direkte mod Hall of Fame. Blandt andet understreget af, at forstærkeren vandt den eftertragtede EISA Award som ”Best Product 2020-2021” i kategorien Smart Amplifier.
Du kan læse meget mere om Purifi Eigentakt teknologien længere nede i produktbeskrivelsen. Hvis du interesserer dig mere for musik end for teknik, kan du også bare nøjes med at konstatere, at forvrængning og problemer med ”vanskelige” højtalere nu er fortid. M33 og Purifi har klaret det for dig.
Super eksklusivt og brugervenligt design
NAD M33 er baseret på det samme flotte design i massivt aluminium, som du måske allerede kender fra de øvrige Masters Series-produkter. Du vil nyde det utrolig lækre 7” touch-farvedisplay, både når du betjener M33 direkte på apparatet, og når du via Bluesound lytter til musik fra en streamingtjeneste eller internetradio. I så fald får du nemlig album-art og oplysninger om musiknummer, kunstner m.m. direkte på panelet.
Du kan sætte skærmen til at vise dB VU-metre i enten bar- eller nåleformat, og du kan endda indstille det individuelt for hvert input. Du kan også skifte mellem inputs bare ved at swipe på skærmen. Rimelig cool, hvis du spørger os.
På fronten finder du også en eksklusiv høretelefon-udgang drevet af en diskret opbygget høretelefon-forstærker, som kan drive både planar og højimpedans studio-høretelefoner i ægte head-fi kvalitet. Hvis du hellere vil nyde dine trådløse Bluetooth høretelefoner sammen med M33, så klarer du også det i fin stil via den integrerede tovejs Bluetooth-funktion.
NAD M33 fås i sølv aluminiumsfinish. Programmérbar systemfjernbetjening medfølger. IR-fjernkontrol til Bluesound fås som ekstratilbehør.
Bluesound – trådløs musikstreaming uden kompromis
NAD M33 er født med indbygget Bluesound, som er markedets mest velspillende og avancerede multirums-musiksystem. Her kan du streame alverdens musik i højeste audiofile kvalitet, og Bluesound-appen giver dig totalt overblik over al din musik med albumcovers og alle funktioner lige under fingerspidserne.
Du får adgang til internetradio, TIDAL, Spotify Connect, Deezer og mange andre streamingtjenester. Hvis – eller rettere når – du får lyst, kan du lynhurtigt udbygge systemet med trådløse højtalere eller andre Bluesound-afspillere, så du kan nyde musik i flere rum, både individuelt og samtidigt.
Som en eksklusiv detalje understøtter Bluesound det audiofile MQA-lydformat, så du kan streame musik i 24-bit/192kHz HD-opløsning fra f.eks. TIDAL HiFi. På den måde kan du nyde musik i en kvalitet, der er endnu bedre end CD. Hvis musikken også fylder meget i dit liv, er kombinationen af Bluesound og M33 næsten umulig at overgå.
Dirac Live audiofil digital rumkorrektion
NAD M33 er udstyret med basisversionen af det avancerede Dirac Live-system til digital rumkorrektion. Via en medfølgende målemikrofon og din smartphone/tablet/PC/Mac kan du udmåle lydresponsen i forskellige positioner i dit lytterum, hvorefter systemet kompenserer for de fejl, der måtte opstå i dette sammenspil. Det kan for eksempel være basresonanser eller for skarp lyd i højere frekvensområder.
Dirac Live kan give en markant forbedring af din lydkvalitet, og systemet er globalt anerkendt for sine store audiofile kvaliteter, som har gjort det meget populært i biografer, lydstudier, luksusbiler og andre krævende sammenhænge. Appen er fuldt tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde, men hvis du vil have endnu flere justeringsmuligheder, kan du vælge at køre processen via din computer. Eller opgradere til Full Frequency-versionen, hvis du vil gå all-in og justere over hele det hørbare spektrum.
Dirac Live gør kort fortalt NAD M33 til et fantastisk værktøj til at optimere dine højtalere i dit lytterum og til at tilpasse din lyd præcis, som du ønsker det – hvis du ønsker det. Med sine to uafhængige subwoofer-udgange er M33 også forberedt til at udnytte Dirac Bass Management til rumkorrektion på dine tilsluttede subwoofere (kommende opdatering).
Alle tænkelige tilslutninger til analog og digital lyd
På bagsiden af NAD M33 finder du et overflødighedshorn af tilslutninger, heriblandt både balancerede (XLR) og ubalancerede analoge indgange samt en dedikeret pladespiller-indgang til både MM- og MC-pickupper. Den indbyggede RIAA-forstærker er af meget høj kvalitet med ekstremt præcis RIAA EQ, intelligent infrasonisk filter (udfasning), og en kæmpestor overload margin. Du skal være ualmindelig kritisk eller have helt specielle behov for at få brug for et eksternt RIAA-trin.
Du finder også to optiske, to koaksiale og et AES/EBU-balanceret digitalt input samt USB-A tilslutning til musik fra en USB-nøgle eller harddisk. M33 har selvfølgelig også en HDMI-port, som understøtter eARC. Dermed kan du forbinde forstærkeren til dit TV med et enkelt HDMI-kabel, få automatisk tænd/sluk og styre lyden med TV’ets fjernbetjening. Du kan endda bruge TV-skærmen til at se album-art fra musikken, du lytter til!
Med to sæt højtalerterminaler kan du bi-wire dine højtalere, og du får to subwoofer-udgange med fuldt konfigurerbart digitalt delefilter. M33 har også en række tilslutninger til custom-funktioner. Det gælder bl.a. RS232, trigger in/out og IR-port. Til custom-integration bør det nævnes, at BluOS åbner muligheden for fremtidig stemmestyring gennem Amazon Alexa eller Google Assistant samt Apple Siri via Airplay 2.
M33 er fuldt kompatibel med alle de store Smart Home integrationssystemer fra firmaer som Apple, Crestron, Control4, Lutron, KNX og mange andre. Sidst, men ikke mindst, har M33 to MDC-slots til nuværende og fremtidige hardware-opgraderingsmoduler, for eksempel med flere HDMI-indgange.
Purifi Eigentakt – en revolution i forstærkerdesign
NAD M33 er den første integrerede forstærker i verden, som anvender den helt nye Purifi Eigentakt analoge Klasse D-teknologi. Firmaet Purifi har specialiseret sig i udvikling af Klasse D forstærkerplatforme og højtalerenheder, og bag det står tre store legender inden for audio-industrien:
Bruno Putzeys fra Belgien er opfinderen af Hypex og de ’selvsvingende’ UcD- og nCore forstærkerdesigns, vi allerede kender fra mange NAD-forstærkere. Lars Risbo fra Danmark opfandt Equibit-teknologien sammen med Peter Lyngdorf, hvilket i 1998 resulterede i verdens første 100% digitale forstærker, den fantastiske TacT Millenium. Lars har over 40 patenter inden for digital forstærkerteknologi og har samarbejdet med bl.a. Texas Instruments i mange år, inden han kastede sig over Purifi.
Sidst, men ikke mindst, er legendariske Peter Lyngdorf også en del af holdet bag Purifi. Han har grundlagt HiFi Klubben og virksomheder som NAD, DALI, Gryphon, Snell Acoustics, Lyngdorf Audio, Steinway Lyngdorf og nu også Purifi er alle enten startet af, ejet af eller har været ejet af Peter.
Purifi Eigentakt – hvad er det?
Det, der grundlæggende gør Purifi-platformen anderledes, er fraværet af forvrængning samt evnen til at drive en hvilken som helst højtalerbelastning uden nogensinde at ændre forstærkerens output og dens egenskaber. Forvrængningen er så lav, at Purifi-teamet var nødt til at udvikle en helt ny måde at måle harmonisk forvrængning og støj, fordi niveauet var lavere end den grundstøj, der var i eksisterende, konventionelt måleudstyr.
Ifølge ingeniørerne har Purifi-forstærkerne en lavere forvrængning og støj end de allerbedste D/A-konvertere, der eksisterer på markedet. Og det er i øvrigt, når du måler ved 100 watt. Udtrykt i tal så er THD+N ved 100 watt lig med 0,00017% – målt over hele frekvensområdet!
Hukommelseseffekt og hysterese
I udviklingen af forstærkerne faldt Purifi-teamet over noget nyt. De fandt ud af, at komponenterne i output-filteret på forstærkeren led af en slags ‘hukommelseseffekt’ på grund af det magnetfelt, der genereres, når strøm flyder igennem spolerne. Denne effekt ’husker’ nogle af transienterne tilbage i tid fra lydsignalet, som allerede er strømmet igennem komponenten, hvilket kan påvirke det næste kommende signal og derved skabe forvrængning. Denne forvrængning kommer til udtryk gennem ganske små ’pop’- og brummelyde, der forstyrrer lydbilledet.
Ifølge Purifi-teamet så er denne effekt den primære årsag til, at nogle Klasse D-forstærkere lyder ’grovkornede’ og ikke højopløste. Fænomenet i sig selv kaldes hysterese – ikke at forveksle med hysteri. Hysterese er et velkendt begreb inden for bl.a. fysikken og bruges generelt som et udtryk for, når noget ændrer karakter afhængigt af en stigende eller faldende ydre påvirkning. Et fænomen, som blandt andre højtalerproducenten DALI også har haft held til at minimere drastisk med deres patenterede SMC-teknologi.
Ved at placere output-spolerne inden for forstærkerens feedback-loop og ved at anvende en dybdegående research omkring intelligente algoritmer havde Purify-teamet pludselig lagt stenene til Eigentakt-teknologien. Via Eigentakt kan Purifi fjerne de støjende artefakter i lyden med op til 75dB lavere hysterese og metalforvrængning sammenlignet med et hvilket som helst andet Klasse D-design på markedet. Resultatet er et næsten ikke-målbart forvrængningsniveau og en magisk klar og præcis gengivelse af lyden.
NAD M33 – skræddersyet Purify teknologi
Implementeringen af Purifi-teknologien i NAD M33 foregår på NAD’s udviklingscenter, hvor ingeniørerne har licens til at producere modulerne. M33 indeholder derfor ingen standardmoduler, som bare er hentet ned fra hylden hos Purify. Alt er designet og bygget af NAD selv.
Dette setup giver NAD mulighed for at skræddersy blandt andet strømforsyning samt den vigtige ’gain stage’ for forstærkermodulerne – en del af forstærkeren, der har meget stor påvirkning på den totale performance. Dette er med til at få forstærkeren op på et lydmæssigt ekstremt højt niveau, og M33 er kort sagt den fineste forstærker, som NAD nogensinde har bygget.
Farvel til forvrængning
IMD (InterModulation Distortion) er den mest ubehagelige slags forvrængning rent lydmæssigt, og en akilleshæl for mange forstærkere uanset klasse. IMD relaterer sig til, hvor godt en given forstærker kan håndtere komplekse signaler. Lydmæssigt betyder en lav IMD, at man hører en højere opløsning og et mere stabilt stereosignal på tværs af hele spektret. Det gælder særligt i meget komplekse og ’tætpakkede’ passager i musikken. I NAD M33 er IMD reduceret til et bogstaveligt talt uhørt lavt niveau.
M33 har også en ekstremt lav total harmonisk forvrængning ved en hvilken som helst frekvens og volumen helt op til ’clipping’-niveau. Det kommer til udtryk lydmæssigt som en mangel på en egentlig signatur rent lydmæssigt fra forstærkeren. Eller sagt på en anden måde: Forstærkeren kan reproducere en hvilken som helst slags musik uden genre- eller stilpræference. Sagt på en tredje måde: Forstærkeren opfører sig som et vindue til musikken, hvor du overhovedet ikke kan se glasset. Den farver ikke lyden på nogen måde.
Ingen output-støj
Signal/støjforhold er allerede meget imponerende på alle NAD’s Klasse D-forstærkere, men M33 har taget dette til et helt nyt niveau: Der er helt enkelt ingen støj. Bare dyb, mørk stilhed kombineret med krystalklar og detaljeret lyd, og det gælder også, når du spiller meget lavt (inden den første watt), hvor de fleste andre forstærkere er meget udfordrede. Lav forvrængning i den første watt er ekstremt vigtigt, og den lave forvrængning uanset lydniveau gør også M33 til en perfekt partner for ekstremt følsomme højtalere som full-range hornkonstruktioner.
Upåvirket af højtaler belastning og impedans
Traditionelt set har alle Klasse D-forstærkere forskellig frekvensrespons afhængig af impedansen på den tilsluttede højtaler. Dette sker ikke med Purifi-teknologien, blandt andet fordi der opereres med en ekstremt lav udgangsimpedans på under 65 uOhm. I NAD M33 er frekvensresponsen uændret, uanset hvor krævende højtaleren er, eller hvilken volumen du spiller på. Dermed har du frit valg på alle højtalerhylder – og du kan se frem til en helt enestående musikoplevelse, hver eneste gang du tænder for anlægget!