Gå til indhold
Integreret forstærker

Argon Audio SA1 Hvid

Outlet - Spar 20%

Fordele

  • Superkompakt design med elegant hvid eller sort finish
  • Imponerende lydkvalitet og råstyrke
  • Indbygget Bluetooth til trådløs musik fra smartphone m.m (inkl. aptX HD)
  • 5V USB-udgang (f.eks. til Chromecast Audio)
  • Tilslutninger for både digitale og analoge musikkilder inkl. pladespiller (MM)
  • Styring af TV-lyd via eksisterende TV-fjernbetjening, inkl. auto-tænd
  • Understøtter HD-stereolyd op til 24-bit/192kHz
  • Pre-out til subwoofer, høretelefon-forstærker eller separat effekttrin
  • Meget lavt strømforbrug

Begrænsninger

  • Ikke indbygget Chromecast Audio eller multirums-streaming
  • Ikke frontdisplay
  • Ikke udgang til høretelefoner
  • Kun tilslutning for ét sæt højtalere
  • Ikke indbyggede tonekontroller

Argon SA1 – superkompakt og prisvenlig stereoforstærker med suveræn lyd, elegant hvid eller sort finish, Bluetooth og indgang til pladespiller

SA1 er en superkompakt og utrolig velspillende stereoforstærker i elegant hvid eller sort finish. Her får du en hi-fi-lydkvalitet, som overgår alt, hvad der tidligere har været muligt i denne prisklasse. Og du får det, uden at du samtidig skal se på et stort og klodset apparat i reolen.

SA1 spiller så krystalklart, musikalsk og dynamisk, at du uden betænkeligheder kan kombinere den med et sæt virkelig gode hi-fi-højtalere, for eksempel fra DALI eller Bowers & Wilkins. De 2 x 40 watt er utrolig strømstærke, så du kan drive selv et par krævende gulvmodeller i en kvalitet, som du skal høre for at tro på det.

Via den indbyggede Bluetooth-funktion kan du streame trådløs musik direkte fra din smartphone uden at være afhængig af et wi-fi-netværk. Det er rørende nemt, og forstærkeren understøtter endda Bluetooth-formatet aptX HD, så du har mulighed for at opnå den bedst mulige lydkvalitet fra en matchende smartphone.

Gennemtænkte og fleksible tilslutninger – og smart TV-lyd

SA1 har både digitale og analoge lydindgange inklusive pladespiller (MM), og det er også nemt at få superlyd fra dit TV. Ikke nok med, at du kan tilkoble TV-lyden digitalt via den optiske indgang – med et TV fra Samsung eller Sony kan du også styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening!*

SA1 kan endda tænde helt automatisk fra standby fra alle indgange (bortset fra pladespiller). Det betyder, at du får TV-lyd i superkvalitet hver eneste gang – uden besvær, uden ekstra fjernbetjeninger, og uden at du skal være nervøs over næste elregning. Hvad kan du næsten ønske dig mere?

Argon SA1 fås i hvid eller sort finish. Fjernbetjening medfølger.

* SA1 kan også fungere på denne måde sammen med en række nyere TV fra andre producenter. Spørg i HiFi Klubben for info.

Klar til wi-fi-streaming

SA1 er udstyret med en 5V USB-udgang på bagsiden. Gennem den kan du strømføde for eksempel en Chromecast Audio eller en tilsvarende ultrakompakt wi-fi-musikstreamer. Så behøver du bare at tilslutte lyden én gang for alle via den optiske digitalindgang, hvorefter du kan streame trådløs musik og lyd fra et utal af apps via din smartphone. Uden det ekstra batteriforbrug og risikoen for afbrydelser, som følger med Bluetooth (for eksempel telefonopkald).

Det bedste fra digital og analog i én forstærker

Den fremragende lydkvalitet i SA1 bygger på et digitalt indgangsmodul med avanceret digital volumenkontrol i kombination med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Dette princip kaldes ofte en ”hybrid digital forstærker”, og det dækker ganske godt tankegangen bagved. Her har man nemlig taget det bedste fra begge verdener og udnyttet det maksimalt.

SA1 er spækket med eksklusive og avancerede tekniske løsninger, som allesammen bidrager til den utrolig høje lydkvalitet. Fuldt balanceret signalvej fra DAC til højtalerterminaler, separate strømforsyninger for digitale og analoge kredsløb, eksklusive japanske long-life kondensatorer og en effektiv beskyttelse mod overbelastning, som ikke samtidig forringer lyden.

Også tilslutningerne er optimeret til deres formål. Den ene optiske indgang er en standardtype, som er robust over for jitterstøj i det tilsluttede udstyr, typisk digital lyd fra dit TV. Den anden indgang er til gengæld forkælet med digital jitter-reduktion, som kan give et ekstra løft til lydkvaliteten fra en ægte hi-fi-komponent, for eksempel en CD-afspiller eller en multirums-musikstreamer.

State-of-the-art strømforsyning

Den nyudviklede aktive strømforsyning i SA1 er langt mere kompakt end en traditionel type med kobber-transformator, men den yder alligevel højere, er utroligt støjsvag og samtidig urokkeligt stabil over for de uundgåelige spændingsudsving på lysnettet. Ud over den høje lydkvalitet er en anden fordel ved konstruktionen, at den er utroligt effektiv. Her omsættes langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker.

På trods af den moderate effektopgivelse på 40 watt kan strømforsyningen i SA1 yde hele 400 watt, og den er samtidig næsten immun over for impedansudsving i de tilsluttede højtalere. Selvom impedansen skulle dykke helt ned omkring 2 ohm – hvilket er ren gift for mange konkurrerende produkter – forbliver forstærkeren helt stabil og bevarer sin fornemme musikalitet.