NAD C 389 Sort
Fordele
- Særdeles flot hi-fi-lyd med høj råstyrke
- Hybrid digital Hypex forstærkerteknologi
- Stabil i alle højtalerbelastninger med Asymmetrical PowerDrive
- HDMI/eARC til optimal digital TV-lyd inkl. auto tænd/sluk og lydkontrol via TV-fjernbetjening
- To pladser til MDC2 udvidelsesmoduler, f.eks. Bluesound streaming/multirum inkl. Dirac rumkorrektion*
- Dedikeret RIAA/pladespillerindgang (MM)
- Letlæseligt frontdisplay
- Tovejs Bluetooth-funktion til trådløse høretelefoner (inkl. aptX HD)
- Højkvalitets tilslutning til høretelefoner på front
- Meget lavt strømforbrug i forhold til udgangseffekt
Begrænsninger
- Ikke Hypex nCore effekttrin
- Kan ikke brokobles til større effekt i mono
- Ikke indbygget Bluesound / Dirac rumkorrektion i basisversion
- MC-pickupper kræver separat RIAA-forstærker
- Ikke USB-B indgang til digital lyd fra computer
- Ikke A/B-vælger til to sæt højtalere
- Ikke albumvisning på frontdisplay
- App-kontrol og stemmestyring kræver BluOS-modul (ekstratilbehør)
Viborg
NAD C 389 – avanceret hybrid digital stereoforstærker med 2 x 130 watt, fremragende lydkvalitet og mulighed for indbygget Bluesound og Dirac rumkorrektion
NAD C 389 er en tung og audiofil stereoforstærker i NAD’s New Classic-serie. En råstærk 2 x 130 watt hybrid digital konstruktion, som i bedste NAD-tradition kan drive selv meget strømkrævende højtalere i overlegen stil ved ethvert lydtryk. Du får samtidig alle de muligheder, du kan ønske dig til både digital og analog musik, inklusive 24-bit HD-lyd og mulighed for modul-opgradering med streaming, multirum og digital rumkorrektion.
Bluesound er anerkendt som et af markedets allerbedste trådløse musiksystemer til streaming og multirum, og det kræver kun en skruetrækker og et par minutter at bygge BluOS-udvidelsesmodulet ind i din C 389. Så har du alverdens trådløse musik lige under fingerspidserne på din telefon, og du får Dirac rumkorrektion og mulighed for stemmestyring med i købet. Med denne kombination kan du løse næsten enhver musikalsk udfordring til topkarakter.*
Nem TV-lyd i topkvalitet og tovejs Bluetooth til trådløse høretelefoner
Selv i grundversionen er C 389 så alsidig, at den er en ren fornøjelse at have stående som kontrolcenter i dit stereoanlæg. HDMI-indgangen har eARC, så du kan tilslutte dit TV med et HDMI-kabel og spille TV-lyden på anlægget i optimal digital kvalitet. Forstærkeren tænder automatisk sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken på anlægget med din eksisterende TV-fjernbetjening. Når du først har prøvet det, vil du aldrig undvære det igen.
Via den smarte tovejs Bluetooth-funktion kan du selv vælge, om du vil spille trådløs musik fra din telefon på forstærkeren, eller om du vil spille trådløst fra forstærkeren til et par trådløse Bluetooth-høretelefoner. Perfekt til de øjeblikke, hvor du gerne vil lytte til dit favoritalbum uden at forstyrre resten af huset. Du får også traditionel høretelefonudgang drevet af en separat indbygget højkvalitets høretelefonforstærker.
Masser af tilslutninger – både i dag og i morgen
NAD C 389 er udstyret med næsten alle tænkelige tilslutningsmuligheder, totalt fem digitale og tre analoge. De digitale indgange består af to optiske, to coaxiale samt HDMI med eARC til TV-lyd. Blandt de analoge indgange får du en dedikeret indgang til pladespiller (MM), så du direkte kan tilslutte din pladespiller og nyde dine favoritplader. En højkvalitets indbygget høretelefon-forstærker til kablede høretelefoner sætter prikken over i’et.
Men det behøver ikke at stoppe her. Med NAD’s geniale MDC2 modulkoncept er C 389 nemlig klar til fremtidens udfordringer og muligheder, og på bagsiden finder du to pladser til indstiksmoduler, så du kan udbygge med flere indgange, streaming og nye teknologier.*
Udbyg med Bluesound, Dirac rumkorrektion og to subwoofere
NAD MDC2 BluOS D er streaming-modulet til C 389. Dette modul giver dig Bluesound indbygget i forstærkeren, så du kan streame musik fra de fleste af markedets streamingtjenester, fra musik lagret lokalt på en computer eller netværksharddisk samt mange andre muligheder. Bluesound er også et multirums-system, så du nemt kan udvide med trådløse Bluesound højtalere i resten af dit hjem. Dermed kan du spille den samme eller forskellig musik i alle de rum, du ønsker, og du styrer det hele fra en flot og brugervenlig app.
Hvis du lægger mærke til bogstavet D i slutningen af navnet til dette modul, så er det fordi, at du får Dirac rumkorrektions-systemet med i købet. Via Dirac-appen på din telefon (eller din PC/Mac) kan du måle akustikken i dit lytterum, og så vil systemet automatisk korrigere for resonanser og bulder fra rummet, som kan mudre musikgengivelsen. En lækker funktion, især fordi de færreste har mulighed for at bruge akustiske hjælpemidler som absorbenter og diffusorer i en almindelig stue. Der kommer garanteret andre moduler i fremtiden, som vil opfylde ønsker og behov, du ikke anede, du havde.
NAD C 389 har også hele to subwoofer-udgange, så du har mulighed for at tilslutte både en og to subwoofere. Dette er særdeles brugbart, hvis du har kompakte standerhøjtalere eller bare gerne vil have ekstra fylde i de laveste frekvenser.
NAD Hybrid Digital – kunsten at forvandle ren strøm til ren vellyd
Den fremragende lydkvalitet i NAD C 389 bygger på et digitalt indgangsmodul kombineret med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Denne konstruktion kalder NAD selv for en ”hybrid digital forstærker”, og det dækker ganske godt tankegangen bagved. Den aktive strømforsyning er langt mere kompakt end en traditionel type med kobber-transformator, men den yder endnu højere, er utroligt støjsvag og samtidig urokkeligt stabil over for de uundgåelige spændingsudsving på lysnettet.
Ud over den høje lydkvalitet er en anden fordel ved konstruktionen, at den er utroligt effektiv. Her omsættes langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker. Effektiviteten sparer på elregningen, og du får også mulighed for at gemme forstærkeren væk bag en låge, bare du sørger for, at den har lidt luft omkring sig.
Asymmetrical PowerDrive til virkelighedens musik og højtalere
Mange NAD-fans vil nikke genkendende til det hæderkronede PowerDrive-begreb, som i årtier har været med til at gøre NAD-forstærkere mere potente og dynamiske end stort set alt, hvad du kunne finde i samme prisklasse. PowerDrive er en samlet betegnelse for et princip, hvor NAD løbende optimerer forstærkerens strømressourcer til at drive den tilsluttede højtaler mest effektivt.
Musikkens store energiudladninger foregår mest i bassen, og selvom disse signaler er asymmetriske, er de normalt også mere eller mindre fælles for de to kanaler. Med Asymmetrical PowerDrive har NAD udtænkt en genial måde at udnytte både plus- og minusdelen af strømforsyningen, så alle forstærkerens strømressourcer i begge kanaler er til rådighed, når en kraftig impuls skal ud i højtalerne.
Asymmetrical PowerDrive giver en suveræn dynamik, som får musikken til at leve frit og uforvrænget i rummet. Det handler ikke bare om at spille højt, men mindst lige så meget om at give en fornemmelse af overskud, som du vil nyde uanset volumen. En NAD New Classic-forstærker spiller uanstrengt og overlegent ved enhver lydstyrke.
En anden gevinst ved den raffinerede strømforsyning er, at den er næsten ufølsom over for højtalerens impedans. Selvom denne skulle dykke helt ned omkring 2 ohm – hvilket er ren gift for mange konkurrerende produkter – forbliver forstærkeren helt stabil og bevarer sin fornemme musikalitet. Dette er et kunststykke, som tidligere primært var forbeholdt kostbare high-end-forstærkere. Og så selvfølgelig NAD.
DAC og volumenkontrol på højt audiofilt niveau
Konstruktionen med digitalt indgangsmodul og analogt Klasse D-udgangstrin betyder, at forstærkeren skal have sin egen indbyggede D/A-konverter (DAC). Her har NAD lånt en teknik fra den kostbare og prisvindende Masters-serie, hvor en 8-kanals DAC er konfiguret til at yde sit maksimale til et samlet stereo-udgangssignal. Denne ”Dual Differential”-opsætning giver bedre linearitet og mindre støj, og du vil ikke mindst kunne høste gevinsten ved afspilning af højopløst 24-bit lyd, hvor selv de mest mikroskopiske detaljer træder tydeligt frem på et tæppe af stilhed.
Også volumenkontrollen er eksklusivt udført med en serie af digitalt regulerede præcisionsmodstande, som tillader regulering af lydstyrken i trin af præcist 0,5 dB. En audiofil, uopslidelig og ekstremt støjsvag løsning, som første gang så dagens lys i den legendariske Masters Series M3-forstærker.