- Forside›
- HiFi & Radio›
- Forstærker›
- NADD3020V2BK
NAD D3020 v2 Sort
Fordele
- Kompakt og originalt design til både lodret og vandret placering
- Optimeret til digitale musikkilder (smartphone, tablet, musikstreamer m.m.)
- Perfekt til TV-lyd via remote-lærefunktion
- Også analoge indgange
- Dedikeret pladespillerindgang (MM)
- Meget ren lyd og god råstyrke
- Trådløs musikstreaming via Bluetooth (aptX-kompatibel)
- Højkvalitets høretelefonudgang
- Pre-out (minijack)
- Subwoofer-udgang (minijack)
Begrænsninger
- Ikke 100% digital signalvej
- Ikke indbygget netværksfunktion/wi-fi
- Ikke USB-indgang
- Ingen integrerede streamingtjenester
- Ikke dedikeret app til fjernkontrol
- Kun tilslutning for ét sæt højttalere
Esbjerg
NAD D3020 v2 – unik kompakt stereoforstærker til kvalitetslyd fra smartphone, tablet, TV og pladespiller
D3020 v2 er en kompakt, letbetjent og utrolig velspillende stereoforstærker i et unikt moderne design. Den er målrettet skabt til at få det bedste ud af det nye digitale musikunivers,,hvor streamingtjenester (Spotify, TIDAL m.fl.) og smartphone har overtaget rampelyset efter den gode gamle CD.
Ved at optimere tilslutninger og funktioner til digitale musikkilder får du både bedre lyd og færre kabler i forhold til en traditionel analog stereoforstærker. Du kan tilslutte en valgfri musikstreamer digitalt (for eksempel fra Sonos, Bluesound eller Denon). Og bruger du din smartphone eller tablet som musikafspiller, kan du også streame alle herlighederne trådløst via den indbyggede Bluetooth-funktion.
For vinylfans er det en god nyhed, at D3020 i v2-udgaven har fået en dedikeret pladespillerindgang, så du kan tilslutte en hvilken som helst pladespiller uden at skulle investere i en separat pickup-forforstærker. Du får også to almindelige analoge indgange, så du kan tilslutte f.eks. en FM-radio. Plus en virkelig seriøs høretelefonudgang, som kan løfte din private musiknydelse til nye højder.
Perfekt til TV-lyd i stereo
D3020 v2 er helt genial til at få superlyd i stereo fra dit TV. Du kan tilslutte TV-lyden digitalt via den optiske indgang, og forstærkeren tænder automatisk sammen med TV'et. Når du er færdig med at se TV, slukker D3020 v2 selv efter et kvarters tid.
Prikken over i'et er remote-lærefunktionen til lydstyrke, hvor du én gang for alle indlæser signalet fra din TV-fjernbetjening. Så kan du skrue op og ned fra denne uden at skulle have fat i hverken smartphone eller forstærkerens fjernbetjening. Kort sagt: Du kan få lækker TV-lyd på anlægget uden at skulle spekulere på mere end at bruge dit TV!
Musikalske kvaliteter i eliteklassen
På trods af de beskedne opgivne 2 x 30 watt kan D3020 v2 uden problemer spille lige op med mange konkurrenter, som på papiret er langt kraftigere. Selv på såkaldt "vanskelige" højttalere præsterer D3020 v2 en musikalitet og lydkvalitet, der er næsten naturstridig god for en så lille og diskret forstærker. Præcist som NAD's legendariske analoge 3020-forgænger gjorde det, da den trak tæppet væk under hi-fi-verdenen tilbage i 1977.
Digitalt og analogt i skøn forening
D3020 v2 er opbygget som et digitalt indgangsmodul kombineret med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Denne konstruktion kalder NAD selv for en "hybrid digital forstærker", og det dækker ganske godt tankegangen bagved.
Signalet fra de digitale tilslutninger køres til en fornem indbygget Cirrus Logic 24-bit/192kHz D/A-konverter (DAC). Konverteren er egentlig bygget til at håndtere hele 8 kanaler, men her udnyttes hele kapaciteten til at levere højkvalitets lyd i stereo – en stor del af forklaringen på de flotte lydmæssige præstationer. Du får Bass EQ til at give mindre højttalere et ekstra skub i bunden, og du kan også tilslutte subwoofer, hvis du ønsker det (via minijack).
Det konverterede signal fra indgangsmodulet sendes videre til et avanceret analogt forstærkermodul, som oprindelig er udviklet af det hollandske firma Hypex. NAD's geniale chefkonstruktør Bjørn Erik Edvardsen har brugt flere år på at opgradere og finpudse modulet i alle detaljer, så det nu næsten kun har navnet tilfælles med udgangspunktet. Der er for eksempel blevet plads til at implementere en ny version af NAD's unikke PowerDrive-kredsløb, som gør forstærkeren i stand til at drive selv vanskelige højttalere på overlegen vis.
En anden fordel ved konstruktionen er, at den indbyggede switchmode-strømforsyning er utrolig effektiv. Det har gjort det muligt at reducere de udvendige mål, så D3020 v2 kan placeres diskret og elegant i reolen. Vær dog opmærksom på, at D3020 v2 stadig udvikler nogen varme, så den skal have lidt luft omkring sig i reolen.