Gå til indhold
OLED-TV

Sony XR-48A90K 48"

Fordele

  • XR Triluminos Pro 4K OLED billedpanel
  • 4K Cognitive XR processor / OLED XR Contrast Pro
  • Eksklusiv metalfinish, også på bagbelyst fjernbetjening
  • Integreret Acoustic Surface Audio+ lydsystem
  • Høj lysstyrke for et OLED-TV
  • Mange avancerede funktioner til gaming
  • Optagefunktion med dobbelte TV-tunere
  • Indbygget mikrofon til stemmestyring (Google Assistant)
  • Understøtter Dolby Vision

Begrænsninger

  • Ikke QD-OLED billedpanel
  • Kun HDMI 2.1 på indgang 3 (eARC) og 4
  • Nogle alternativer har endnu højere lysstyrke
  • Nogle alternativer kan monteres tættere på væggen
  • Ikke timeshift/pausefunktion

Sony XR-48A90K – 48” 4K OLED-TV med 4K Cognitive XR processor, suveræn billedkvalitet og eksklusiv metalfinish

Sony XR-48A90K er et eksklusivt 48” 4K OLED-TV med billedkvalitet, design og funktioner fra allerøverste hylde. Det eksklusive Triluminus OLED-billedpanel i kombination med den avancerede 4K Cognitive processor præsterer en helt fantastisk billedgengivelse med lækre, mættede farver, silkebløde bevægelser og perfekt sortniveau. Med XR-48A90K kommer du meget tæt på Sonys overdådige A95K-topserie, og hvis du kan leve uden den nye QD-OLED teknologi, kan du stadig få en TV-oplevelse i verdensklasse her.

Den medfølgende bordstander kan indstilles til at give ekstra plads under skærmen, så det passer perfekt til en soundbar. På den måde kan du opgradere din TV-lyd, mens du beholder det elegante look.

Smarte lydfunktioner til surround og stemmestyring

Det indbyggede højtalersystem i Sony XR-48A90K kan fungere som centerhøjtaler i surround, hvis det fødes direkte fra din surround-receiver. Det giver dig ekstra muligheder for at lave et enkelt og møbleringsvenligt surround-setup, dog ikke helt med samme lydkvalitet som en dedikeret centerhøjtaler.

Via eARC kan du overføre ukomprimeret surroundlyd inkl. Dolby Atmos igennem det tilsluttede HDMI-kabel. For eksempel til en fed hjemmebiograf eller en matchende soundbar, som er lavet til at gengive Atmos højdeinformation i lyden. Du kan stemmestyre TV’et via Google Assistant og indbygget mikrofon både i skærmen og i den lækre baggrundsbelyste metalfjernbetjening. Understøttelse af stemmestyring på dit lokale sprog afhænger af, hvad den enkelte tjeneste tilbyder.

Masser af underholdning med Google TV

Sony XR-48A90K har indbygget Google TV, som giver dig et hav af spændende Smart TV-funktioner med masser af forslag til underholdning tilpasset din personlige smag. Her får du en suverænt smidig og komplet Smart TV-oplevelse, og med dobbelte TV-tunere og optagefunktion via USB bestemmer du helt selv, hvornår du vil se dine favoritudsendelser fra traditionelle TV-kanaler.

Med Sonys bedste TV følger Bravia Core, som i en begrænset periode vil give dig fri streaming af en lang række filmtitler (inkl. en håndfuld premierefilm) i uovertruffen teknisk kvalitet. Du får også en række andre features, behind-the-scenes indhold m.m. Du kan læse mere om Bravia Core på Sonys egen hjemmeside.

Sony XR-48A90K fås i Titanium Black metalfinish. Bagbelyst premium fjernbetjening i metalfinish medfølger.

OBS: HiFi Klubben anbefaler altid at tilkoble en soundbar, et sæt aktive højtalere eller et separat stereo- eller surroundanlæg til dit TV. Så kan lyden leve op til den flotte billedkvalitet, når du for eksempel ser film.

OLED – et spændende TV-alternativ

I en OLED-skærm er der ingen bagbelysning bag panelet som på de konkurrerende LED/QLED-TV. Ved OLED er det selve de enkelte billedpunkter (pixels), der udsender lys, og det giver mulighed for både superfladt design, lavt energiforbrug, perfekt sortniveau og ultrahurtig responstid.

I modsætning til QLED-TV kan OLED gengive rent sort, fordi du her bare skal slukke for de rigtige pixels for at få kulsort. OLED har til gengæld ikke helt så høj lysstyrke som de bedste QLED-skærme, og de føler sig derfor bedst hjemme i rum, hvor der er nogenlunde kontrol over baggrundsbelysningen. Det bør du tage med i betragtningen, hvis du har en meget lys stue. Du er altid velkommen til at tage HiFi Klubben med på råd, hvis du er i tvivl, om den ene eller anden type TV er bedst til dit behov.

Google TV med Chromecast built-in – et uendeligt univers af streaming

Chromecast er en genial funktion, som følger med Google Smart TV-platformen (Android TV). Med Chromecast indbygget i TV’et kan du via din smartphone eller tablet streame lyd og billede fra de utallige online-tjenester, som allerede understøtter funktionen. Dette inkluderer bl.a. Netflix, HBO, YouTube og mange, mange flere. Du vælger bare dit TV som medieafspiller inde fra din mobile app – så kører det på storskærmen, mens du styrer det hele fra f.eks. din tablet (både Android og iOS).

Med Chromecast funger din smartphone/tablet som fjernbetjening i stedet for som medieafspiller, ligesom med f.eks. Spotify Connect. Selve afviklingen af medierne sker direkte fra TV’et via dit netværk. Det giver dig langt bedre batteritid, og hvis du f.eks. har set en halv film på Netflix på vej hjem i toget, kan du sætte den på pause og lynhurtigt genoptage afspilningen på TV’et, når du træder ind af stuedøren derhjemme.

Auto Game Mode – forrygende gaming på storskærm

Har du spilkonsol eller PC koblet direkte til TV’et via HDMI, sørger Auto Game Mode for at optimere din spiloplevelse. Så kører billedsignalet uden om flere af af TV’ets indbyggede processorer, og du opnår en lynhurtig og glidende respons ligesom på din PC-monitor.

På A90K får du en stribe af de seneste HDMI 2.1 funktioner til gaming, heriblandt VRR (Variable Refresh Rate), ALLM (Automatic Low Latency Mode) og HFR (High Frame Rate, 4K/120). Så kan du få det fulde udbytte fra de nyeste spilkonsoller som f.eks. Xbox Series X og PlayStation 5. Du får også Auto HDR Tone Mapping og Auto Genre Picture Mode, som er rettet specielt mod at optimere din oplevelse fra PS5*

Se verdens bedste film og serier med streaming

Med A90K kan du glæde dig over at få adgang til video-streamingtjenester som f.eks. Netflix. Et abonnement giver dig adgang til næsten ubegrænsede mængder af film og TV-serier over nettet, og både lyd og billede er i topkvalitet inklusive et hastigt voksende udvalg af film og serier i ægte 4K/UHD/HDR-kvalitet.

Optagefunktion via USB – se TV når det passer dig

Med A90K kan du optage direkte TV-udsendelser, hvis du ønsker at se dem på et senere tidspunkt. Det kræver blot, at du investerer i en mobil USB-harddisk, som kan fås for få hundrede kroner og nemt kan gemmes af vejen. Når først den er tilkoblet, kan du i praksis glemme alt om den. Optagefunktionen giver dig en utrolig frihed i din TV-hverdag, fordi du ikke længere er slave af at skulle sidde klar i sofaen ved udsendelsens start. Du kan tilmed lynhurtigt programmere ugens optagelser via den elektroniske programguide (EPG).

Som en eksklusiv detalje er A90K bestykket med dobbelte TV-tunere, så du kan optage én udsendelse, samtidig med at du ser en anden. Vær opmærksom på, at TV’et kun har ét CI-slot til kortlæser, så minimum den ene udsendelse er nødt til at være ukrypteret (free-to-air). Du kan dog stadig optage en krypteret TV-udsendelse og samtidig se en Blu-ray/DVD-film via HDMI. Vær også opmærksom på, at du kun kan optage fra de indbyggede digitale TV-tunere. Du kan altså ikke optage fra video-streamingtjenester (f.eks. Netflix) eller fra Blu-ray.

Knivskarp digital billedkvalitet via antenne, kabel-TV og satellit

A90K har indbyggede DVB-T2, DVB-C og DVB-S2 tunere til knivskarpt og støjfrit digital-TV (inkl. HDTV) via både antenne, kabel-TV og parabol/satellit (Canal Digital). Du behøver derfor ikke en separat tunerboks med tilhørende fjernbetjening for at nyde suveræn digital billedkvalitet. 

Mere fra Sony

Tilbehør til Sony XR-48A90K

Anbefalede produkter