Gå til indhold
Videoprojektor

Sony VPL-XW8100ES Hvid

Nyhed

Fordele

  • Triple Laser teknologi for ekstremt høj billedkvalitet med absolut sort
  • Meget høj lysstyrke (3400 lm)
  • Ægte 4K/UHD-opløsning (3840 x 2160p)
  • SXRD/LCoS-teknologi og XR Processor for projector
  • Live Colour Enhancer
  • XR Dynamic Tone Mapping / XR Deep Black / XR Clear Image / XR Triluminos Pro
  • HDR-kompatibel inkl. HDR10/HLG
  • Højkvalitets objektiv med asfærisk frontlinse (ACF)
  • Motoriseret Lens Shift (lodret/vandret) og motoriseret zoom (2x)
  • Low latency (12ms)
  • 2 x HDMI-ind
  • Relativt støjsvag (26 dB)
  • Ekstremt lang lampelevetid (op til 20.000 timer)

Begrænsninger

  • Ikke specielt kompakt
  • Kun video-ind via HDMI

Sony VPL-XW8100ES – high-end 4K/UHD LCoS/SXRD laser-projektor med meget høj lysstyrke, Live Colour Enhancer, XR Processor for Projector, ACF-objektiv og ekstrem billedkvalitet

Sony VPL-XW8100ES er en kompromisløs 4K/UHD LCoS/SXRD-projektor, hvor den traditionelle projektorlampe er erstattet med tre laser-lyskilder, som varetager hver deres grundfarve. Laser-teknologien giver samme enestående brillans for både farvet og hvidt lys, og fordi laserne kan tænde og slukke ekstremt hurtigt, har du også mulighed for at opnå den eftertragtede absolutte sortgengivelse.

Du kan nyde den fulde opløsning fra UHD Blu-ray og 4K-streamingtjenester, og med Sonys fantastiske nye XR Processor for Projector får du en suveræn kontrast med masser af power på de lyseste partier og samtidig afgrundsdyb sortgengivelse.

I forhold til den mere prisvenlige VPL-XW6100ES har VPL-XW8100ES væsentligt højere lysstyrke, og den er udstyret med den nyudviklede Live Color Enhancer, der leverer endnu mere levende og farverige billeder uden at gå på kompromis med mætningen, hvor det er nødvendigt (f.eks. hudfarver). Det eksklusive ACF-objektiv (Advanced Crisp-Focused Lens) sikrer hjørne-til-hjørne knivskarpe billeder, og Auto Low-Latency med en reaktionshastighed på kun 12ms i 4K/120fps giver dig uovertrufne gamingoplevelser.

Sony VPL-XW8100ES er kort sagt projektoren til dig, der vil gå hele vejen i din hjemmebiograf og ikke er tilfreds med det næstbedste. Hvis du har pladsen og budgettet, kan du få en ultimativ filmoplevelse i din hjemmebiograf her.

Sony VPL-XW8100ES fås i flere finishes. 

Få biografoplevelsen hjem i stuen

Den nye XR Processor for Projector inkluderer fire kraftfulde billedfunktioner: XR Dynamic Tone Mapping, XR Deep Black, XR TRILUMINOS PRO og XR Clear Image, som hver især gengiver en professionel filmoplevelse. XR Dynamic Tone Mapping analyserer den maksimale lysstyrke ved hvert enkelt billede, hvilket sikrer optimal tone mapping, så billederne fremstår med rig graduering, høj lysstyrke og strålende farver.

XR Deep Black styrer kraftig laserdæmpning i mørke scener. Det giver mulighed for helt dybe sorte farver, samtidig med at tone- og farveudtrykket bevares. Over en milliard farver vækkes til live ved XR TRILUMINOS PRO-funktionen og forfines af XR Clear Image-teknologien, der opskalerer alle billeder til 4K-kvalitet ved at anvende en stor database, der intelligent genskaber tabte teksturer og detaljer, samtidig med at støj minimeres.

Motoriseret LensShift for ekstra fleksibel montering

Sony VPL-XW8100ES har LensShift-funktion, hvor du kan forskyde linsen i både lodret og vandret plan. På den måde kan du opnå et perfekt centreret og vinkelret billede på dit lærred helt uden brug af kvalitetsødelæggende keystone-korrektion. En både kompromisløs og brugervenlig detalje, som er utrolig nyttig, hvis du ikke har mulighed for at placere projektoren helt optimalt, for eksempel på grund af en bjælke i loftet. Du får samtidig hele 2x zoom til at klare den sidste tilpasning af billedstørrelsen. Både LensShift og Zoom er motoriseret, så du kan klare det hele via fjernbetjeningen.

SXRD/LCoS – perfekt sort uden regnbue-effekt

LCoS (i Sonys terminologi kaldet SXRD) benytter sig af et reflektivt panel, som giver dig en sortgengivelse mindst lige så god som i de populære DLP-filmprojektorer. Men da farverne reproduceres samtidig ligesom på LCD-projektorer, er der ikke behov for et roterende farvehjul, og regnbue-effekten – akilleshælen ved DLP – er hermed elimineret.

Lampegaranti i HiFi Klubben

Projektorpærer er inkluderet i HiFi Klubbens standardgaranti såvel som den forlængede medlemsgaranti. Garantien gælder dog kun op til den estimerede levetid i timer ifølge producentens egne specifikationer.

Mere fra Sony