- Forside›
- TV & Surround›
- Projektor›
- SONYVPLXW5000ESBK
Sony VPL-XW5000ES Sort
Fordele
- Laser-lyskilde for ekstremt høj billedkvalitet med absolut sort
- Høj lysstyrke (2000 lm)
- Ægte 4K/UHD-opløsning (3840 x 2160p)
- Suveræn billedkvalitet med SXRD/LCoS-teknologi og 4K X1 Ultimate processor
- Lens Shift (lodret/vandret)
- HDR-kompatibel (HDR10/HLG)
- Object-based HDR remaster / Dynamic HDR Enhancer
- Low latency (21ms / 4K60p)
- 2 x HDMI-ind
- Relativt støjsvag
- Ekstremt lang lampelevetid (op til 20.000 timer)
Begrænsninger
- Ikke specielt kompakt
- Ikke Advanced Crisp-Focused Lens (ACF)
- Ikke motoriseret zoom / Lens Shift
- Kun video-ind via HDMI
- Der findes endnu mere lysstærke alternativer
Silkeborg
Sony VPL-XW5000ES – high-end 4K/UHD LCoS/SXRD laser-projektor med suveræn ultra-højopløst billedkvalitet
Sony VPL-XW5000ES er en high-end 4K/UHD LCoS/SXRD-projektor, hvor den traditionelle projektorlampe er erstattet med tre laser-lyskilder, som varetager hver deres grundfarve. Laser-teknologien giver samme enestående brillans for både farvet og hvidt lys, og fordi laserne kan tænde og slukke ekstremt hurtigt, har du også mulighed for at opnå den eftertragtede absolutte sortgengivelse.
I forhold til den kostbare topmodel Sony VPL-XW7000ES får du en lidt mindre ekstrem lysstyrke, og du må også undvære det eksklusive ACF-objektiv, motoriseret zoom og motoriseret Lens Shift. Men tag ikke fejl: VPL-XW5000ES hører hjemme i den virkelig seriøse ende af Sony Pro lineuppet, og derfor får du unikke features, som løfter billedoplevelsen op i allerhøjeste klasse.
Du kan nyde den fulde opløsning fra UHD Blu-ray og 4K-streamingtjenester, og Sonys fantastiske X1 Ultimate 4K-processor giver dig en suveræn kontrast med masser af power på de lyseste partier og samtidig afgrundsdyb sortgengivelse. Du får hele 9 præ-kalibrerede billedindstillinger til film, fotos, gaming, lyse omgivelser m.m., og du kan lave din helt egen indstilling, hvis du har specielle behov eller får projektoren kalibreret professionelt. Har du pladsen og budgettet, er du godt på vej til en ultimativ filmoplevelse i din hjemmebiograf her.
Sony VPL-XW5000ES fås i sort eller hvid finish.
LensShift for ekstra fleksibel montering
Sony VPL-XW5000ES har LensShift-funktion, hvor du kan forskyde linsen i både lodret og vandret plan. På den måde kan du opnå et perfekt centreret og vinkelret billede på dit lærred helt uden brug af kvalitetsødelæggende keystone-korrektion. En både kompromisløs og brugervenlig detalje, som er utrolig nyttig, hvis du ikke har mulighed for at placere projektoren helt optimalt, for eksempel på grund af en bjælke i loftet. Du får samtidig 1,6x zoom til at klare den sidste tilpasning af billedstørrelsen.
SXRD/LCoS – perfekt sort uden regnbue-effekt
LCoS (i Sonys terminologi kaldet SXRD) benytter sig af et reflektivt panel, som giver dig en sortgengivelse mindst lige så god som i de populære DLP-filmprojektorer. Men da farverne reproduceres samtidig ligesom på LCD-projektorer, er der ikke behov for et roterende farvehjul, og regnbue-effekten – akilleshælen ved DLP – er hermed elimineret.
Lampegaranti i HiFi Klubben
Projektorpærer er inkluderet i HiFi Klubbens garanti (2 år på denne projektor) Garantien gælder dog kun op til den estimerede levetid i timer ifølge producentens egne specifikationer.