Gå til indhold
Videoprojektor

Sony VPL-HW40ES Sort

Fordele

  • Suveræn billedkvalitet med LCoS-teknologi (Sony SXRD)
  • 3D-understøttelse (3D-briller købes separat)
  • Meget fleksibel montering med LensShift og 1,6x manuel zoom
  • Professionelle kalibreringsmuligheder
  • Full-HD
  • To HDMI-indgange
  • Ekstremt lavt støjniveau

Begrænsninger

  • Ikke Advanced Iris 3 (auto-iris)
  • Ikke specielt kompakt
  • 3D-briller skal købes separat
Michael Rygaard
Michael Rygaard

Horsens

Sony VPL-HW40ES – high-end 3D Full-HD LCoS/SXRD-projektor til uforglemmelige oplevelser i din hjemmebiograf

VPL-HW40ES er en high-end 3D Full-HD projektor med LCoS/SXRD-panelteknologi. Her får du fordelene fra både DLP- og LCD-teknologien, og du kan se frem til helt unikke filmoplevelser i din high-end hjemmebiograf. Bortset fra Advanced Iris 3-funktionen (auto-iris) er VPL-HW40ES praktisk talt identisk med den overdådige og anmelderroste topmodel VPL-HW55ES.

LCoS (i Sonys terminologi kaldet SXRD) benytter sig af et reflektivt panel, som giver dig en sortgengivelse mindst lige så god som i de meget populære DLP-filmprojektorer. Men da farverne reproduceres samtidig ligesom på LCD-projektorer, er der ikke behov for et roterende farvehjul, og regnbue-effekten – akilleshælen ved DLP – er hermed elimineret.

På bundlinjen får du en billedkvalitet, som du skal op i skræmmende dyre professionelle projektorer for at overgå. Og du får naturligvis alle tænkelige muligheder for professionel kalibrering, så du kan vride de allersidste kvalitetsdråber ud af din filmsamling.

Høj fleksibilitet og klar til 3D
LensShift, stort zoomomfang på optikken og to HDMI-indgange giver dig meget fleksible monterings- og brugermuligheder, og med det ekstremt lave støjniveau på kun 21 dB kan du nyde herlighederne helt uforstyrret. Den nødvendige RF-sender til 3D er indbygget i projektoren, så du skal bare anskaffe det antal 3D-briller, du har brug for.

Sony VPL-HW40ES fås i sort eller hvid finish og kan opleves i udvalgte Hi-Fi Klubben butikker

LensShift for fleksibel montering
VPL-HW40ES har LensShift-funktion. Det betyder, at du kan opnå et perfekt centreret og vinkelret billede på dit lærred, også selvom du ikke har mulighed for at placere projektoren helt optimalt, for eksempel på grund af en bjælke i loftet. Med LensShift kan du forskyde linsen i både lodret og vandret plan, så billedet kommer 100% på plads helt uden brug af kvalitetsødelæggende keystone-korrektion. Du får samtidig hele 1,6x manuel zoom til at klare den sidste tilpasning af billedstørrelsen.

3D-teknologi på højeste niveau
Sony har sat alle sejl til for at give dig den ultimative 3D-oplevelse. Det uundgåelige lystab fra 3D-brillerne er imødegået med Dynamic Lamp Control – et automatisk system til billedbehandling og dynamisk lampestyring. 3D-brillerne fungerer ved hjælp af RF-teknologi (radiobølger), så de altid er perfekt synkroniseret med billedet, selvom du bevæger dig rundt i rummet. Du er ikke afhængig af, at f.eks. en infrarød sender kan "se" dig. Du skal bare sørge for, at RF-senderen er aktiv på projektoren – så kører resten af sig selv.

2 års lampegaranti i Hi-Fi Klubben
En projektorpære lever ikke evigt, og der er forskel på producenternes garanti i denne henseende. I Hi-Fi Klubben synes vi ikke, du skal spekulere på, om pæren er dækket eller ej, hvis den skulle brænde ud i utide. Derfor giver vi konsekvent 2 års garanti på projektorpæren (dog max. 2000 timer) – endnu et godt argument for at handle i Hi-Fi Klubben!

Mere fra Sony

Anbefalede alternativer