Gå til indhold
Kompaktanlæg med Streaming

Sonos Amp Sort

Fordele

  • Kraftig indbygget 2 x 125 watt stereoforstærker
  • Kan selvstændigt drive et par gode hi-fi-højtalere efter dit eget valg
  • Kompakt design og nem opsætning via Sonos app
  • Mulighed for surround-baghøjtalere via ekstra Sonos Amp
  • Forberedt for Google Assistant, Alexa og Siri stemmestyring (kræver smarthøjtaler)
  • Fuld integration af streamingtjenesterne TIDAL, Spotify, YouSee Musik, Apple Music, Deezer, Napster og mange flere*
  • Basale funktioner kan styres direkte via knapper på forpladen (lydstyrke, play/pause m.m.)
  • Kan placeres skjult, f.eks. i skab eller hi-fi-møbel
  • HDMI med Audio Return Channel for optimal digital TV-lyd (HDMI-kabel købes separat)
  • Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening (via HDMI-CEC)
  • Tilslutning for ekstern analog musikkilde og valgfri subwoofer (trådløst med Sonos SUB)
  • Fuld trådløs integration med resten af Sonos-systemet
  • Brugervenlig højtalertilslutning med specialdesignede stereo-bananstik
  • Kan monteres på vægbeslag (ekstratilbehør) eller i 19” rack til indbygningsløsninger

Begrænsninger

  • Ikke indbygget Bluetooth
  • Ikke trådløs tilslutning af TV-lyd
  • Ikke afspilning fra USB-medier
  • Kun digital audio-ind via HDMI eller optisk adapter til HDMI (ekstratilbehør)
Jens Lambertsen
Jens Lambertsen

Sønderborg

Sonos Amp – stærkt trådløst musikanlæg med streaming, stemmestyring, multirum og fed TV-lyd via HDMI

Amp er et stærkt trådløst musikanlæg, som med sine 2 x 125 watt kan drive et sæt rigtig gode hi-fi-højtalere. Du kan vælge præcis den højttalermodel, som passer til din pengepung og din indretning, og du får detaljer, dynamik og stereobillede på højt niveau. En rigtig god løsning til stuen, ikke mindst fordi Amp også kan få det bedste ud af din TV-lyd.

Amp er forberedt til stemmestyring, så du kan styre både Sonos og et voksende hav af andre smart-funktioner i dit hjem blot ved at udtale dit ønske. For at udnytte funktionen skal du bare bruge en smarthøjtaler, for eksempel Sonos’ egen One-højtaler, Beam-soundbaren eller en hvilken som helst anden smarthøjtaler til stemmestyring. Sådan en kan du fås til ganske små penge, hvis du kun har brug for stemmestyrings-funktionen. Alternativt kan du bruge din smartphone.

Forberedt til Google Assistant, Alexa og Siri (kræver smarthøjtaler).

HDMI til TV-lyd på den fede måde

De bittesmå indbyggede højtalere i dit TV kan slet ikke yde det flotte billede retfærdighed. Du fortjener en langt bedre oplevelse, og derfor har Amp HDMI-tilslutning. Det betyder, at du kan tilslutte dit TV, få optimal digital lydkvalitet og samtidig styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så har du både den fede lyd og den lækre betjening. Amp tænder og slukker automatisk sammen med TV’et via HDMI Audio Return Channel og HDMI-CEC. Det kræver bare en minimal opsætning én gang for alle, og derefter behøver du ikke at spekulere mere på dét.

Vil du gøre ekstra meget ud af din TV-oplevelse, kan du få surroundlyd ved at tilkøbe en ekstra Sonos Amp, tilkoble to traditionelle hi-fi-højtalere bag din lytteposition og aktivere surround-funktionen. Baghøjtalerne giver dig biograf-surroundlyd fra baghøjtalerne, når Sonos-forstærkerne registrerer et surroundsignal fra dit TV. En smart og brugervenlig funktion, som giver dig nye muligheder, uden at du går på kompromis med din hi-fi musikoplevelse i stereo.

Nem betjening og perfekt multirums-integration

Ud over Sonos app (eller stemmestyring) kan du også styre de mest brugte afspilningsfunktioner (lydstyrke, play/pause m.m.) via forpladen på Amp. Du får hele paletten af lækre Sonos-muligheder med i købet, inklusive fuld integration af et utal af streamingtjenester som Spotify, TIDAL, YouSee Musik, Apple Music, Deezer, Napster, SoundCloud m.fl. Så har du alverdens musik ved hånden i én og samme app.

Amp integrerer perfekt med resten af Sonos-komponenterne, så den kan indgå i et suverænt brugervenligt multirums musiksystem med trådløs musik i hele dit hjem. Da betjeningen foregår via wi-fi, kan du uden problemer placere Amp ude af syne, f.eks. i et skab eller et hi-fi-møbel. Til installationsbrug kan du stakke Amp eller placere to styk ved siden af hinanden i et standard 19” rack.

Amp fås i sort finish. Vægbeslag fås som ekstraudstyr, HDMI-kabel købes separat.

WHAT HIFI? - 2021
WHAT HIFI? - 2021

Sonos Amp –  også til installation

Sonos Amp kan på elegant vis bruges til både små og store installationsløsninger. Den er designet, så den nemt kan stakkes og monteres to styk ved siden af hinanden i et standard 19” rack (ekstraudstyr). Så kan du placere de nødvendige Amps og evt. andre komponenter i et skab eller et teknikrum sammen med din netværksrouter og trække kabler ud til højtalere rundt omkring i dit hjem, typisk indbygget i vægge eller loft.

De specialdesignede stereo-bananstik gør det utrolig nemt at montere højtalerkablerne på bagsiden af Amp, og hvis du bruger kablet netværk (hvilket er optimalt til faste installationer), kan du via Sonos app frakoble wi-fi-funktionen i Amp og få en endnu mere stabil løsning.

Du kan frit vælge om musiksignalet skal sendes ud i højre /venstre stereo eller 2 x mono, alt efter om du ønsker et autentisk hi-fi-lydbillede eller jævnt fordelt baggrundsmusik, for eksempel i et meget aflangt rum. Du kan også bruge mono-funktionen til at sende baggrundsmusik til to rum med hver én højtaler (badeværelse, entré m.m.).

Vælg selv dine indbygningshøjtalere

Går du i tanker om at bygge nyt hus eller bygge om, og går ambitionerne i retning af et komplet, smart og diskret multirums-system med højtalere elegant skjult i væg og loft, så er det oplagte første skridt at se på Sonos’ egne indbygningshøjttalere i kombination med Amp.

Det giver nogle klare fordele at projektere med Sonos-højtalere til væg, loft eller endda udendørs. Men et system baseret på Sonos Amp kan uden problemer sammensættes med højtalere fra det enorme program af indbygningsmodeller fra DALI og B&W. Alt sammen noget som HiFi Klubben kan hjælpe med.

Sonos – det originale trådløse multirums-musiksystem

Sonos er det originale komplette multirums-musiksystem til hele familien og hele dit hjem. Alle kan lynhurtigt lære at bruge det, og næsten alle tænkelige streamingtjenester er fuldt integreret. Sonos har markedets største udvalg i afspillere, inkl. TV-soundbarer, trådløse højtalere, trådløs subwoofere m.m., og Sonos er også markedets suverænt mest solgte og gennemprøvede streamingsystem.

Sonos er fuldt integreret med streamingtjenesterne TIDAL (inkl. TIDAL HiFi), Spotify, Deezer, Apple Music, YouSee Musik m.fl. Det giver dig direkte adgang til mere end 40 millioner musiknumre efter eget valg. Du styrer det hele trådløst fra din smartphone/tablet (Apple iOS/Android) eller fra din PC/Mac.

Sonos bliver konstant opdateret med nye funktioner hen ad vejen. Opdateringerne bliver via nettet indlæst i dit Sonos-system i takt med, at de bliver klar, og på denne måde bliver din Sonos-oplevelse konstant bedre og bedre – helt automatisk!

Sonos app – alverdens musik under dine fingerspidser

Via den gratis Sonos-app til Apple iOS/Android får du alverdens musik i din hule hånd. Det gælder både din egen musiksamling på PC/Mac eller netværksharddisk samt internetradio og streamingtjenester som f.eks. TIDAL, Spotify, Apple Music og Deezer. Specielt tablet-app’en er i en klasse for sig, fordi du her får en stor og krystalklar farveskærm, hvor du virkelig kan nyde at navigere rundt i de mange muligheder og studere de flotte albumcovers. Alternativt kan du vælge at styre det hele fra din computer.

Uanset om du vælger den ene eller anden løsning, får du en lækker og overskuelig brugerflade, som gør det til en leg at spille musik i hele huset. Enhederne kommunikerer nemlig frit indbyrdes, så alle i familien kan bruge deres egen app-kontrol i forskellige rum – samtidig!

Stream musik direkte fra din smartphone eller tablet

Foretrækker du at have din musik med dig i lommen på din smartphone, er du også godt hjulpet med Sonos. Når du er på dit trådløse netværk, skal du bare åbne Sonos-appen, vælge ”Denne telefon” og spille musik fra dit bærbare musikbibliotek. Din smartphone eller tablet er også et smart sted at opbevare den musik, som du ikke kan få adgang til via streamingtjenesterne, f.eks. den lille håndfuld navne, som af den ene eller anden grund ikke er blevet tilgængelige endnu.

Masser af muligheder til kræsne ører

Med Sonos kan du streame lyd i fuld CD-kvalitet, og det kan du udnytte til at opbygge en rigtig hi-fi-løsning. Enten ved at streame fra en ”lossless” musiktjeneste som f.eks. TIDAL HiFi eller fra din egen musiksamling på computer eller netværksharddisk, hvis du har rippet dine CD’er i tabsfri kvalitet.

De trådløse musikanlæg Amp og CONNECT:AMP kan selvstændigt drive et sæt gode hi-fi-højtalere, og allerede her er du oppe i næste kvalitetsklasse i forhold til en enkeltstående trådløs højtaler. Den ultimative Sonos-opsætning er dog den trådløse CONNECT-musikstreamer koblet på et separat anlæg i fuld størrelse. Så får du den helt fede hi-fi-oplevelse, og du har stadig alle de trådløse muligheder og den lækre app-betjening.

Multirum – så nemt kommer du i gang

Sonos er et genialt multirums musiksystem, som kan sende en hel verden af musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse – der findes en Sonos-musikafspiller eller trådløs højtaler til ethvert behov. Opsætningen af Sonos kan klares af alle på et øjeblik, og da du ikke skal bygge noget ind i væggen, kan du tage hele molevitten med, hvis du engang flytter.

For at komme i gang skal du bare bruge en ”controller” (smartphone/tablet/PC) og en enkelt Sonos-musikafspiller eller trådløs højtaler. Vil du have trådløs musik i endnu et rum, behøver du bare at opstille en ekstra Sonos-afspiller eller en trådløs højtaler, trykke på to knapper og vente et øjeblik, hvorefter det hele er klar til brug.

Hvis du i stedet for dit almindelige wi-fi-netværk ønsker at udnytte Sonos’ eget ekstra stabile trådløse netværk – SonosNet – skal én musikafspiller ( eller en BOOST netværksadapter ) have kabelforbindelse til din netværksrouter. SonosNet kan give en væsentlig forbedret dækning, fordi de enkelte Sonos-komponenter supplerer hinanden i et såkaldt mesh-netværk, som spreder signalet til hele dit hjem.

Trueplay – optimal lyd uanset placering

Trueplay er en smart funktion, som via din iPhone/iPad og en serie testtoner kan optimere lyden fra en række af Sonos’ egne højtalere, både på egen hånd, i kombination med en SUB subwoofer, i en ’Sonos-hjemmebio’, eller hvis du bruger Sonos’ egne indbygningshøjtalere. Du placerer bare højtaleren eller højtalerne, hvor du vil have dem og følger derefter hjælpeguiden i appen.

Når du har lavet en lille håndfuld målinger med testtonen, kan Sonos automatisk justere klangbalancen, så du får den bedst mulige lyd i det størst mulige lytteområde, uden at du selv skal ind og rode med tonekontrollerne.

Ideelt til indbygningsløsninger

Hvis du planlægger lyd i hele huset i forbindelse med nybyggeri eller ombygning, har du også utallige muligheder med Sonos. I så fald kan du f.eks. installere indbygningshøjtalere i alle ønskede rum og via væggen trække højtalerkablerne til et centralt teknikskab eller et kontor, hvor din netværksrouter står. Her placerer du én gang for alle de nødvendige Sonos-afspillere og evt. effektforstærkere, hvorefter du har usynlig lyd i hele huset, med fuld fjernbetjening og i den kvalitet, du ønsker i de enkelte rum.

Går du i tanker om at bygge nyt hus eller bygge om, og går ambitionerne i retning af et komplet, smart og diskret multirums-system med højtalere elegant skjult i væg og loft, så er det oplagte første skridt at se på Sonos’ egne indbygningshøjttalere i kombination med Amp.

Det giver nogle klare fordele at projektere med Sonos-højtalere til væg, loft eller endda udendørs, for eksempel på terrassen. Men et system baseret på Sonos Amp kan uden problemer sammensættes med højtalere fra det enorme program af indbygningsmodeller fra DALI og B&W. Alt sammen noget som HiFi Klubben kan hjælpe med.

* Streamingtjenester og funktioner på Sonos er under konstant udvikling og opdatering. Besøg evt. Sonos’ egen hjemmeside for aktuel status. Brug af TIDAL, Spotify, Deezer, Apple Music m.fl. på Sonos forudsætter betalings-abonnement.

OBS: Nogle ældre Sonos produkter – f.eks. CONNECT (Gen 1), CONNECT:AMP (Gen 1) og PLAY:5 (Gen 1) understøttes ikke af den nye Sonos App S2, og de bliver ikke opdateret med de nyeste funktioner. Hvis du vil bruge dem i dit Sonos system – alene eller sammen med nyere Sonos produkter – skal du bruge den oprindelige Sonos App S1. Spørg i din HiFi Klubben butik, eller tjek dit system på sonos.com for mere info.

Mere fra Sonos

Tilbehør til Sonos Amp

Anbefalede produkter