Gå til indhold
Kompakt højtaler (par)

SCANDYNA Smallpod 2

Smallpod – en kompakt ener
Smallpod er en kompakt udgave af Scandynas klassiske Minipod-højttaler. Selvom de ydre mål er reduceret med en tredjedel, er lyden stadig stor og flot med alle Minipod-dyderne intakte. Invitér eventuelt subwooferen The ball med i legen – så får du et virkelig frækt og alsidigt anlæg, som også klarer den dybe bas i fin stil.

Smallpod fås i rød, hvid, sort, og med de beskedne mål kan højttaleren snildt placeres på hylden ved siden af dit anlæg, eventuelt på de medfølgende ”sputnik-ben”.

Scandyna Smallpod – specielle fordele
+  unikt design
+  flotte farver
+  fine allround-egenskaber

Scandyna Smallpod – specielle begrænsninger
–  mangler den dybeste bas

Seriøs og solid konstruktion
Den seriøse konstruktion plus den høje komponentkvalitet giver Smallpod en lydkvalitet, som er fuldt på højde med traditionelle kompakte hi-fi højttalere. Basreflekskabinettet er støbt i solid ABS-plast, og de runde former er også til gavn for lydkvaliteten, fordi de reducerer resonanser og ”kabinetlyd”. Du vil ikke møde antydningen af den tynde, plasticagtige dåselyd, som du finder i de fleste tilsvarende ”designhøjttalere”.

Smallpod er i toppen bestykket med en højkvalitets 0,75” domediskant, mens bassen og mellemtonen varetages af en 4” enhed med en iøjnefaldende gul membran i flettet kevlar. Kevlar bruges bl.a. i skudsikre veste og Formel 1-biler, og i højttalersammenhæng har materialet forlængst bevist sine kvaliteter i en lang række konstruktioner helt op til den ekstreme high-end klasse.

Vægbeslag vil blive introduceret i løbet af sommeren 2009 og vil da kunne købes som ekstra tilbehør.

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.