- Forside›
- TV & Surround›
- TV›
- SAMQE43LS05TC
Samsung The Sero LS05T Sort
Samsung The Sero – 43” 4K/UHD QLED-TV med drejbar skærm og uendelige muligheder for underholdning
Samsung The Sero er et unikt 43” 4K QLED-TV med drejbar skærm, som kan stilles både vandret og lodret (motordrevet). Du får den samme fine billedkvalitet som på andre gode TV, men du får samtidig utallige nye muligheder for underholdning i dagligdagen. For eksempel kan du spejle skærmen fra din telefon på TV’et i lodret format, så du kan spille, gå på Instagram og Facebook og surfe nettet på præcis samme måde som på telefonen – bare i meget større format.
Med TapView skal du bare kort berøre kanten på TV’et med telefonen for at få spejlet skærmen. Du får også masser af nye muligheder for at bruge din computer sammen med dit TV, og med Multi View kan du have skærmen fra mobilen kørende i den ene side af TV-skærmen, mens du for eksempel ser en film i den anden side. Kun din fantasi sætter grænsen.
Smart gulvstander med indbygget lyd
Samsung The Sero er bygget med en smart integreret gulvstander, som også indeholder et velfungerende stereo lydsystem. Her får du væsentlig bedre lyd end med bittesmå indbyggede højtalere i skærmen som på andre TV. Du behøver ikke at købe en soundbar, og du kan samtidig meget nemmere flytte TV’et over i den anden ende af stuen, hvis du har lyst til det.
Samsung The Sero fås i blå finish (Navy Blue). Bluetooth-baseret Smart Control medfølger. Traditionel infrarød trykknap-fjernbetjening – for eksempel til supplement – kan købes separat (TM1240A).
OBS: Det kan ikke garanteres, at alle kombinationer af devices, apps, streaming teknologier og operativsystemer kan spejles på Samsung The Sero. Spejling via AirPlay 2 virker kun i horisontal tilstand. Spørg i HiFi Klubben, eller tjek Samsungs hjemmeside for mere info.
Samsung The Sero – større lydoplevelser med eARC
Blandt årets nyheder i Samsung The Sero finder du eARC, så du igennem et HDMI-kabel kan overføre ukomprimeret surroundlyd inkl. Dolby Atmos til dit anlæg. Så kan du få den helt rigtige filmlyd ligesom i biografen, og du kan få en helt ny dimension i dine spil. Du får også mulighed for at stemmestyre TV’et via den indbyggede mikrofon i fjernbetjeningen (Google Assistant / Amazon Alexa).
Læs mere om stemmestyring
Ambient Mode – gør dit TV til en aktiv billedramme
Ambient Mode er en smart funktion til dig, der ikke er vild med at se på en stor sort firkant, når dit TV er slukket. Med Ambient Mode kan billedpanelet på forskellig vis bruges aktivt, for eksempel til at efterligne dit tapet eller din vægstruktur, alternativt til at vise billeder, tid/vejr m.m. som en aktiv billedramme. Ambient Mode ser virkelig cool ud, men bruger en del mere strøm, end hvis TV’et var helt slukket. Derfor kan funktionen selvfølgelig tændes og slukkes, som du vil.
QLED – Samsungs bud på verdens bedste TV-teknologi
I et Samsung QLED-TV er LED-krystallernes funktion forfinet til et utroligt højt niveau. Lysstyrken og dynamikken i et QLED-panel er intet mindre end spektakulær. Når du samtidig får både sortniveau og betragtningsvinkel på et niveau, der er særdeles tæt på OLED, begynder du at forstå, hvorfor Samsung ikke uden videre overgiver sig til OLED som fremtidens TV-teknologi.
HDR – tættere på virkeligheden end nogensinde
HDR (High Dynamic Range) er billedstandarden, som forløser hele potentialet i dit UHD-TV. Ægte HDR-materiale – dvs. HDR hele vejen fra originaloptagelse til gengivelsen på din TV-skærm – giver dig et langt mere virkelighedstro billede, som kan gengive scener med kraftige højlys og dybe skygger samtidig, vel at mærke med fuld detaljerigdom, brillans og kontrast overalt i billedet.
HDR giver dig ikke højere opløsning (flere pixels) i forhold til UHD/4K, men det løfter din oplevelse og dit TV op på et helt nyt niveau. UHD Blu-ray film med HDR er forlængst på markedet, og streamingtjenester som f.eks. Netflix og Amazon kan også tilbyde UHD-titler med HDR. Glæd dig til at opleve, hvor godt dit UHD-TV i virkeligheden er!
Game Mode – gaming på storskærm
Har du spilkonsol eller PC koblet direkte til TV’et via HDMI, kan du optimere din spiloplevelse yderligere ved at vælge Game Mode i menuen. Så kører billedsignalet uden om flere af af TV’ets indbyggede processorer, og du opnår en lynhurtig respons ligesom på din PC-monitor. Denne indstilling kan du lave én gang for alle på den aktuelle indgang.
Se verdens bedste film og serier med streaming
Som ejer af Samsung The Sero kan du glæde dig over at få adgang til video-streamingtjenester som f.eks. Netflix. Med et abonnement får du adgang til næsten ubegrænsede mængder af film og TV-serier over nettet, og både lyd og billede er i topkvalitet. En god bredbåndsforbindelse giver dig allerede nu adgang til at streame et hastigt voksende udvalg af film og serier i ægte 4K/UHD/HDR-kvalitet.
Optage- og pausefunktion via USB – se TV når det passer dig
Med Samsung The Sero kan du sætte direkte TV-udsendelser på pause, spole tilbage eller optage dem, hvis du ønsker at se dem på et senere tidspunkt. Det kræver blot, at du investerer i en mobil USB-harddisk, som kan fås for få hundrede kroner og nemt kan gemmes af vejen. Når først den er tilkoblet, kan du i praksis glemme alt om den.
Optage- og pausefunktionen giver dig en utrolig frihed i din TV-hverdag, fordi du ikke længere er slave af at skulle sidde klar i sofaen ved udsendelsens start. Du kan tilmed lynhurtigt programmere ugens optagelser via den elektroniske programguide (EPG).
Knivskarp digital billedkvalitet via antenne, kabel-TV og satellit
Samsung The Sero har indbyggede DVB-T2, DVB-C og DVB-S2 tunere til knivskarpt og støjfrit digital-TV (inkl. HDTV) via både antenne, kabel-TV og parabol/satellit (Canal Digital). Du behøver derfor ikke en separat tunerboks med tilhørende fjernbetjening for at nyde suveræn digital billedkvalitet.