Gå til indhold
Soundbar

Samsung HW-Q960A

Fordele

  • Meget flot lydkvalitet for en soundbar-løsning
  • Trådløs subwoofer medfølger
  • God surround-fornemmelse via trådløse baghøjtalere
  • SpaceFit Sound+ rumkorrektion (med kompatible Samsung TV)
  • Slankt og elegant design
  • Lydstyrke m.m. kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening
  • Automatisk tænd/sluk sammen med TV
  • Indbygget AirPlay 2, Spotify Connect, Bluetooth og Chromecast.
  • Fuld HDMI-tilslutning inkl. eARC
  • Vægbeslag inkl. monteringsskabelon medfølger

Begrænsninger

  • Passer bedst til store TV fra 55” og opefter (bredde 123 cm)
  • Nogle tungere alternativer har endnu mere bas og råstyrke i lyden
  • Et ægte hjemmebio-system med separate hi-fi højtalere vil stadig give højere lydkvalitet
Niels Haack Jakobsen
Niels Haack Jakobsen

Odense

Samsung HW-Q960A – avanceret TV-soundbar med Dolby Atmos surround-fornemmelse, trådløse baghøjtalere og trådløs subwoofer

Samsung HW-Q960A er en kraftig og velspillende TV-soundbar med understøttelse for Dolby Atmos og DTS:X surroundlyd. Med sin medfølgende trådløse subwoofer vil den give dig fyldig og overbevisende lyd i hele stuen. De trådløse baghøjtalere sørger for en imponerende surround-fornemmelse til film og serier, og med indbygget Spotify Connect, AirPlay 2 og Bluetooth kan du nyde trådløs musik direkte fra din telefon. Ved opdatering gennem Samsungs SmartThings app kan du også streame gennem Chromecast.

Via HDMI og den avancerede indbyggede processor kan Samsung HW-Q960A modtage og afkode et Dolby Atmos eller DTS:X lydsignal fra dit TV og udnytte reflektionerne fra vægge og loft til at skabe et surround-lydbillede med virtuelle bag- og højdekanaler.

Selvom det stadig ikke er en ægte multikanals hjemmebiograf, får du en forbløffende god surround-effekt uden samtidig at få anlæg, højtalere og tilhørende kabler ind i stuen. Og med den nye SpaceFit Sound+ funktion kan soundbaren selv indstille lyden, så den passer optimalt til dit TV-rum, uanset om det er en stor dagligstue eller et lille soveværelse. Funktionen virker sammen med en række af Samsungs 2021 8K Neo QLED-modeller.

Nem betjening med automatisk tænd/sluk

HDMI-tilslutningen med eARC giver dig helt problemfri betjening. Samsung HW-Q960A tænder og slukker selv sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernkontrol. Det hele kører automatisk, så du kan koncentrere dig om at nyde den suveræne lyd. En smart Samsung One Remote fjernkontrol medfølger også.

Det minimalistiske design og bredden på 123 cm gør HW-Q960A til et godt soundbar-valg til store TV fra 55” og opefter. Du kan placere Samsung HW-Q960A på en hylde sammen med dit TV eller hænge den op på væggen via det medfølgende beslag. Der medfølger en monterings-skabelon, som gør det meget lettere at bore hullerne præcist og få et perfekt resultat.

Samsung HW-Q960A fås i sort finish. Vægbeslag medfølger.

Lyd og Billede 26/8 - 2021
Lyd og Billede 26/8 - 2021
Årets Bedste Soundbar 2021-2022, high-end
Årets Bedste Soundbar 2021-2022, high-end
TEK.NO
TEK.NO (Norsk)
Mere fra Samsung

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.