Gå til indhold
Høretelefoner

RHA T20i Sort

RHA T20i – eksklusiv og audiofil in-ear-hovedtelefon fra øverste hylde

T20i er en eksklusiv in-ear hovedtelefon fra den audiofile drømmeverden. Konstruktion i rustfrit stål, avancerede DualCoil-drivere og støjdæmpende ørepropper garanterer tilsammen lydoplevelser af allerhøjeste karat. Du kan montere forskellige lydfiltre, der passer til lige netop din smag, og du kan kontrollere iOS-enheder direkte fra kablet.

Bag den solide stålkonstruktion gemmer sig RHA's avancerede DualCoil-drivere, der præsterer en krystalklar lydkvalitet, imponerende dynamik og hverken for dyb bas eller overspillet diskant. T20i lyder kort sagt suverænt sammenlignet med andre in-ear hovedtelefoner.

RHA T20i fås i sort finish. Eksklusivt bæreetui, udskiftelige lydfiltre, klips til tøjet og ørepropper i forskellige størrelser og materialer medfølger.

RHA T20i – krystalklar lyd, suveræn komfort og avanceret teknologi
T20i er skabt ud fra RHA's filosofi om, at lyden skal have førsteprioritet. Det betyder banebrydende avanceret teknologi og fuld fokus på den rene og naturtro musikoplevelse. Den bundsolide konstruktion i rustfrit stål sikrer samtidig, at du kommer til at nyde lækre musikoplevelser i mange år frem..

T20i er designet med støjdæmpende ørepropper, der sættes fast i øret på en lidt uvant facon. Selve hovedtelefonen føres først om bag øret og derefter ned i selve øregangen. Den lidt anderledes placering betyder til gengæld, at når først T20i er sat i øret, så sidder den rigtigt godt fast og du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt de to ørepropper skulle falde ud, hvis du for eksempel drejer hovedet eller rykker i kablet.

Geniale udskiftelige lydfiltre
RHA er klar over, at selv de mest audiofile ører har forskellige præferencer, når det kommer til lydens forskellige nuancer. Derfor leveres T20i med tre forskellige sæt lydfiltre, der har hver deres lydbillede. De små filtre monteres let bag selve øreproppen, så du kan prøve dig frem og finde hvilket par, der lyder bedst i lige præcis dine ører.

Skabt til iOS-enheder
T20i har iOS-kontrol monteret direkte på kablet. Dermed kan du styre musikken uden at skulle ned og rode i lommerne. Via den indbyggede mikrofon i fjernbetjeningen kan hovedtelefonerne også fungere som headset til iPhone, så du kan modtage opkald og føre samtaler med et enkelt tryk på en knap.

RHA – Sound. Engineered.
RHA er en forholdsvis ny producent, når det kommer til hovedtelefoner. Det er til gengæld gået gevaldigt hurtigt for det britiske firma, der blev stiftet af de to lydentusiaster Andrew Reid og Lewis Heath med baggrunde som henholdsvis ingeniør og kunstner. De to satte sig for at lave hovedtelefoner, der først og fremmest skulle lyde fantastisk, dernæst se fantastiske ud.

Med deres konstante innovation og nye, avancerede teknologi tog RHA anmelderne med storm og understregede firmaets nye rolle som en af markedets mest velrespekterede spillere.

Lyden skal i første række
RHA insisterer på at sætte lyden i første række. Alt fra valget af materialer til måden, de prioriterer at bruge deres penge på, understøtter det samme overliggende mål – at lave hovedtelefoner, der lyder fantastisk.

Du kommer ikke til at se RHA smide millioner efter verdenskendte popstjerner og atleter, så de "tilfældigvis" kan bære dem, når kameraet panorerer i deres retning. Til gengæld kan du være sikker på, at pengene bliver brugt på at give dig den bedst mulige lydkvalitet for dine penge.

Mere fra RHA

Tilbehør til RHA T20i

Anbefalede alternativer