Gå til indhold
Pladespiller

Pro-Ject X1 Valnød

Fordele

  • Eksklusiv finish i højglans lak eller ægte træfinér
  • Tung og resonansdød pladetallerken i akryl
  • Køreklar med fabriksmonteret Pick it S2 MM-pickup (Ortofon)
  • 8,6” tonearm i kulfiber/aluminium
  • Elektronisk omskiftning 33/45 omdr/min
  • Justérbare, TPE-dæmpede aluminiumsfødder
  • Støvlåg og RCA-kabel medfølger
  • Udskiftningsnål til medfølgende pickup kan købes separat
  • Håndbygget i Europa

Begrænsninger

  • Ikke Pick it 2M Silver pickup
  • Ikke motordrev i separat hus
  • Ikke indbygget RIAA-forstærker
  • Nogle alternativer er endnu tungere bygget
Jesper Jørgensen
Jesper Jørgensen

Aarhus Tilst

Pro-Ject X1 – EISA-vindende hi-fi pladespiller i eksklusivt design

X1 er en eksklusiv, EISA-vindende og yderst velspillende pladespiller, som er fyldt til randen med avancerede tekniske løsninger. Med sit lækre og stilrene design kan X1 blive en ren perle i din boligindretning uden at tiltrække sig hele opmærksomheden. Hvis du virkelig går op i din vinyllyd, og det samtidig også gerne må se godt ud, er X1 et fremragende valg.

Plinten er lakeret med hele otte lag lak for en ekstra dyb og lækker finish. Alternativt kan du vælge den utrolig lækre version i ægte valnød finer. Komforten er også i top, fordi du til forskel fra mange andre high-end pladespillere får elektronisk ’Speed Box’ omskiftning mellem 33/45 omdr/min, så du ikke skal flytte remmen med fingrene.

X1 vandt den eftertragtede EISA-pris 2019-2020 som ’Best buy’ pladespiller. Det beviser, at du får ualmindelig meget kvalitet for pengene her.

Køreklar og fleksibel
X1 leveres køreklar med en højkvalitets fabriksmonteret Pick it S2 MM-pickup, som legendariske Ortofon har udviklet og producerer specielt til Pro-Ject. Når nålen er slidt, kan du købe en ny nåleindsats separat (f.eks. Ortofon 2M Blue), så du både sparer penge og besvær og måske endda opgraderer lydkvaliteten.

Alternative kontravægte kan købes som ekstraudstyr, og med utallige muligheder for finjustering kan du optimere X1 til langt de fleste pickupper på markedet. Det medfølgende signalkabel er af meget høj kvalitet, men kan udskiftes til en bedre type, hvis du ønsker det.

X1 fås med lakeret finish i sort højglans, hvid eller ægte valnød finer. Støvlåg, pickup og RCA-signalkabel medfølger.

GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i HiFi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Vi kan også levere en række andre produkter fra Pro-Ject ud over de viste på hjemmesiden. Kontakt din butik for nærmere information.
LYD & BILLEDE
LYD & BILLEDE
Resonanser ingen adgang
Plinten på X1 er udført i tung og resonansdæmpende MDF, som giver en urokkeligt stabil base for de øvrige komponenter. Den ultra-støjsvage motor er afkoblet fra chassiset med et præcisionstunet TPE-bælte, og hastigheden styres elektronisk fra en indbygget DC/AC generator, som sammen med ’Speed Box’ kontrollen giver en suverænt ren og stabil strøm til motoren.

Den solide akryl-pladetallerken vejer halvandet kilo, så den effektivt medvirker til at kvæle resonanser og vibrationer, samtidig med at den ser godt ud. De kraftige fødder i aluminium og TPE-gummi isolerer mod vibrationer fra underlaget, og de kan justeres i højden, så du uden besvær får din X1 perfekt i vater.

Tonearmen er en eksklusiv og resonansdød sandwich-konstruktion af kulfiber og aluminium med pickup-hus og armrør bygget ud i ét. Basen er i aluminium for maksimal stabilitet, og du kan justere både azimut og lodret sporingsvinkel, så nålen får den helt perfekte kontakt til pladerillen. På den tunge platform får denne lækre arm virkelig mulighed for at udfolde hele sit potentiale, uanset hvilken pickup du vælger at montere den med.
Mere fra Pro-Ject

Tilbehør til Pro-Ject X1

Anbefalede produkter