- Forside›
- Pladespiller›
- PRJDEBECARPHWOOD2MR
Pro-Ject Debut E Carbon Phono Træfarvet
Fordele
- Eksklusiv finish i lak eller ægte træfinér
- Indbygget RIAA-forstærker
- Køreklar med fabriksmonteret Ortofon 2M Red pickup
- 8,6” helstøbt tonearm i kulfiber
- Tung pladetallerken i stål (1,7 kg)
- Elektronisk omskiftning 33/45 omdr/min
- 78 rpm afspilning via dedikeret pickup*
- Støvlåg medfølger
- Udskiftningsnål til medfølgende pickup kan købes separat
- Produceret i Europa
Begrænsninger
- Ingen start/stop automatik
- Pickup-hus kan ikke udskiftes (f.eks. til 78-afspilning)
- Nogle alternativer har mere fleksible muligheder mht. finjustering og pickupvalg
Pro-Ject Debut E Carbon Phono – ægte hi-fi pladespiller med indbygget RIAA-forstærker, eksklusiv kulfiber tonearm og enkel betjening
Pro-Ject Debut E Carbon Phono er en elegant og solid hi-fi pladespiller, som vil yde din elskede vinylsamling fuld retfærdighed. Debut E Carbon Phono er en specialmodel med indbygget RIAA/pickup-forstærker, som Pro-Ject har udviklet specielt til HiFi Klubben.
Med indbygget RIAA-forstærker kan du koble pladespilleren til ethvert anlæg, også selvom du ikke har en dedikeret pladespillerindgang. RIAA-forstærkeren kan frakobles, hvis du senere får et anlæg med højkvalitets tilslutning til pladespiller.
Solid og gennemprøvet teknik
Teknikken i Debut E Carbon Phono er solid og gennemprøvet, og samtlige komponenter er af høj kvalitet. Det gælder ikke mindst den eksklusive kulfiber-tonearm, som er et særsyn i denne prisklasse.
I Debut E Carbon Phono går dine penge først og fremmest til god lyd, og du skal derfor kigge på andre modeller, hvis du vil have trådløs funktion, USB, automatik og andre bekvemmeligheder. Den enkle konstruktion giver dig til gengæld en seriøs hi-fi løsning med lang holdbarhed, problemfri betjening og flot lydkvalitet til overkommelige penge.
Køreklar fra start
Der medfølger en særdeles velspillende Ortofon 2M Red MM-pickup, som er monteret og køreklar fra fabrikken. Når nålen bliver slidt, kan du købe en ny nåleindsats separat, så du sparer både penge og besvær. Du kan også vælge at opgradere 2M Red med en nåleindsats fra Ortofons endnu mere eksklusive 2M Blue pickup.
Debut E Carbon Phono fås med finish i lak eller ægte træfiner. Støvlåg og fabriksmonteret Ortofon 2M Red pickup medfølger.
GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i HiFi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Vi kan også levere en række andre produkter fra Pro-Ject ud over de viste på hjemmesiden. Kontakt din butik for nærmere information.
Lækre tekniske detaljer og lækker finish
Debut E Carbon Phono er en ægte hi-fi-pladespiller med tekniske løsninger på virkelig seriøst niveau. For eksempel er tonearm og pickup-hus udført ud i ét i kulfiber – et særdeles stift, stærkt og resonansdødt materiale, som du normalt kun møder i væsentlig højere prisklasser. Motorophænget er effektivt afkoblet fra plinten, så vibrationer ikke forringer lyden. Og så er der jo lige finishen – en ren fornøjelse i lak eller ægte træfiner.
Beskyt det sarte musiksignal
Kabeltilslutningen foregår via forgyldte phonobøsninger med jordskrue, så du har mulighed for at opgradere det fine medfølgende signalkabel til en endnu bedre type. Da lydsignalet fra pickuppen er ekstremt svagt og derfor ekstra følsomt for støj og brum, er der al mulig grund til at beskytte det optimalt. Det kan du gøre med et godt kabel lavet specielt til formålet, for eksempel fra AudioQuest.