- Forside›
- TV & Surround›
- TV›
- PHI65OLED708
Philips Ambilight TV OLED708 65" Sort
Fordele
- 4K OLED-TV med P5 AI Perfect Picture processor
- 3-sidet Ambilight
- Perfekt sortniveau
- Dolby Vision
- Mange avancerede gaming funktioner inkl. VRR og 4K/120Hz
- To HDMI-indgange er HDMI 2.1 kompatible
- Chromecast og Airscreen
- Calman Ready
Begrænsninger
- Kun standard Ambilight
- Andre OLED-TV har højere lysstyrke
- Ikke Apple AirPlay
- Ikke direkte skærmspejling fra/til telefon
- Ikke drejefod
- Ikke pause/optagefunktion eller dobbelte TV-tunere
- Ikke separat tilslutningsboks
- Ikke HDMI 2.1 på alle HDMI-indgange
Lyngby
Philips OLED708 – 4K OLED-TV med Ambilight, P5 AI Perfect Picture processor og Dolby Vision
OLED708 er et topmoderne 4K OLED-TV, som giver dig en lækker TV-oplevelse med de unikke OLED-kvaliteter, uden at prisen stikker helt af. Avanceret P5 AI Perfect Picture processor, Dolby Vision og 3-sidet Ambilight giver dig en TV-oplevelse i luksusklassen, uanset om der står film, serier eller gaming på menuen. OLED708 rummer nemlig også en perlerække af tekniske finesser, som sikrer en lynhurtig og glidende afvikling af dine spil.
Ambilight – et flot farvespil i din stue
Prikken over i’et er det spændende 3-sidede Ambilight-system, som via lysdioder på TV’ets sider belyser stuens bagvæg i et flot farvespil, der matcher begivenhederne på skærmen. Hvis du har dit TV placeret tæt på bagvæggen, kan du her glæde dig til en bogstavelig talt helt ny TV-oplevelse, hvor skærmbillede og Ambilight suger dig helt ind i stemningen. Hvis du alligevel foretrækker det rene TV-billede, kan du sætte funktionen til diskret hvidt lys eller helt frakoble Ambilight.
Eksklusiv og avanceret billedbehandling med P5 AI Perfect Picture
Den eksklusive og avancerede P5 AI Perfect Picture billedbehandling sørger for, at også ikke-UHD billedkilder (HDTV, Blu-Ray m.m.) bliver opskaleret og behandlet optimalt og intelligent, så skarphed, detaljer og farver præsenterer sig i en fantastisk kvalitet på skærmen. Google TV og Chromecast built-in giver dig en hel stribe af nye og spændende Smart TV-funktioner. Via din telefon eller en separat smarthøjtaler får du også mulighed for at stemmestyre TV’et (Google Assistant / Amazon Alexa).
OBS: HiFi Klubben anbefaler at tilkoble et sæt aktive højtalere, en god soundbar eller et separat stereo- eller surroundanlæg, så lyden kan leve op til den flotte billedkvalitet.
OLED708 fås i sort metalfinish (Satin Chrome).
OLED – en anderledes og lækker TV-oplevelse
I en OLED-skærm er der ingen bagbelysning bag panelet som på de konkurrerende LED/QLED-TV. Ved OLED er det selve de enkelte billedpunkter (pixels), der udsender lys, og det giver mulighed for både superfladt design, lavt energiforbrug, perfekt sortniveau og ultrahurtig responstid.
I modsætning til LED/QLED-TV kan OLED gengive rent sort, fordi du her bare skal slukke for de rigtige pixels for at få kulsort. OLED har til gengæld ikke helt så høj lysstyrke som de bedste (Q)LED-skærme, og de føler sig derfor bedst hjemme i rum, hvor der er nogenlunde kontrol over baggrundsbelysningen. Det bør du tage med i betragtningen, hvis du har en meget lys stue. Du er altid velkommen til at tage HiFi Klubben med på råd, hvis du er i tvivl, om den ene eller anden type TV er bedst til dit behov.
Google TV med Chromecast built-in – et uendeligt univers af streaming
Chromecast er en genial funktion, som følger med Google TV-platformen. Med Chromecast indbygget i TV’et kan du via din smartphone eller tablet streame lyd og billede fra de utallige online-tjenester, som allerede understøtter funktionen. Dette inkluderer bl.a. Netflix, HBO, YouTube og mange, mange flere. Du vælger bare dit TV som medieafspiller inde fra din mobile app – så kører det på storskærmen, mens du styrer det hele fra din telefon (både Android og iOS).
Det virkelig smarte er især, at appen ikke engang behøver at være indbygget i TV’et. Så længe Chromecast bare understøttes i din mobilenhed, kan du bruge funktionen. Det giver dig drastisk mange flere muligheder end på andre Smart TV-platforme. Du kan også spejle Google Chrome-vinduer trådløst fra Mac/PC på TV’et.
Med Chromecast funger din smartphone/tablet som fjernbetjening i stedet for som medieafspiller, ligesom med f.eks. Spotify Connect. Selve afviklingen af medierne sker direkte fra TV’et via dit netværk. Det giver dig langt bedre batteritid, og hvis du f.eks. har set en halv film på Netflix på vej hjem i toget, kan du sætte den på pause og lynhurtigt genoptage afspilningen på TV’et, når du træder ind af stuedøren derhjemme.
Auto Game Mode – forrygende gaming på storskærm
Har du spilkonsol eller PC koblet direkte til TV’et via HDMI, sørger Auto Game Mode for at optimere din spiloplevelse. Så kører billedsignalet uden om flere af af TV’ets indbyggede processorer, og du opnår en lynhurtig og glidende respons ligesom på din PC-monitor.
På OLED708 får du Philips’ fineste version af Game Mode inklusive HDMI 2.1 funktionerne VRR (Variable Refresh Rate), ALLM (Automatic Low Latency Mode), HFR (High Frame Rate, 4K/120) og G-SYNC. Med Philips’ egen Game Bar har du også et komplet kontrolpanel dedikeret udelukkende til gaming.
Se verdens bedste film og serier med streaming
Som ejer af OLED708 kan du glæde dig over at få adgang til video-streamingtjenester som f.eks. Netflix. Med et abonnement får du adgang til næsten ubegrænsede mængder af film og TV-serier over nettet, og både lyd og billede er i topkvalitet inklusive et hastigt voksende udvalg af film og serier i ægte 4K/UHD/HDR-kvalitet.
Knivskarp digital billedkvalitet via antenne, kabel-TV og satellit
OLED708 har indbyggede DVB-T2, DVB-C og DVB-S2 tunere til knivskarpt og støjfrit digital-TV (inkl. HDTV) via både antenne, kabel-TV og parabol/satellit (Canal Digital). Du behøver derfor ikke en separat tunerboks med tilhørende fjernbetjening for at nyde suveræn digital billedkvalitet.