- Forside›
- TV & Surround›
- Projektor›
- OPTUHD55WH
Optoma UHD55 Hvid
Fordele
- 4K/UHD-opløsning (3840 x 2160p)
- HDR/HLG-kompatibel
- Meget høj lysstyrke (3600 ANSI Lumens)
- Kompakt design
- Relativt støjsvag
- Lens Shift (lodret)
- Indbygget netværksfunktion (evt. trådløst via USB-dongle)
- Indbygget medieafspiller*
- 5V USB-tilslutning til f.eks. Chromecast
- Avancerede muligheder for farvejustering (CMS)
- Indbygget højtaler til transportabelt brug
- Mulighed for stemmestyring via smartphone eller separat smarthøjtaler (Amazon Alexa/Google Assistant)
Begrænsninger
- Indbyggede apps er kun til streaming på meget basalt niveau
- Nogle dyrere alternativer har mere fleksibel Lens Shift
Optoma UHD55 – kompakt og prisvenlig 4K/UHD DLP-projektor med ultra-højopløst billedkvalitet
UHD55 er en ægte 4K/UHD DLP-projektor, som bringer ultra-højopløste filmoplevelser inden for rækkevidde af almindelige hjemmebio-entusiaster. Her kan du udnytte den fulde opløsning fra UHD Blu-ray, 4K-streamingtjenester og 4K-spilkonsoller, og netop på det store lærred i hjemmebiografen vil du ikke være i tvivl om, at det er et stort skridt fremad.
Utallige muligheder til film, gaming og TV
Med en 4K/UHD-spilkonsol ved siden af (f.eks. Xbox Series X eller PS5) kan du game i det helt store 4K-format, og det gør en enorm forskel for din oplevelse. Via den indbyggede medieafspiller i Optoma UHD55 kan du afspille din samling af videoklip, fotos m.m. fra en helt almindelig USB-nøgle, men du kan også montere den medfølgende USB wi-fi-dongle og caste direkte fra din telefon via Optomas egen Creative Cast app (iOS/Android).
På bagsiden finder du også en USB-tilslutning, som du kan bruge til en Chromecast, AppleTV eller en lignende kompakt streamingenhed. Så har du næsten helt frie hænder med underholdning i topkvalitet – for eksempel Netflix og andre video-streamingtjenester – uden at du skal have gang i separate apparater.
Fleksible muligheder med Lens Shift, CMS og USB
Lens Shift gør det ekstra nemt at få placeret projektoren helt korrekt i forhold til dit lærred, og lysstyrken er så høj, at du i en snæver vending kan bruge projektoren, selvom rummet ikke er helt mørklagt. Samtidig er støjniveauet fra blæseren behagelig lavt, så din filmoplevelse ikke bliver forstyrret unødigt. Via CMS-funktionen (Color Management System) kan du få avanceret finjustering af billedet, hvis du har ambitioner i den retning.
Optoma UHD55 fås i hvid finish.
LensShift for ekstra fleksibel montering
Som noget ret eksklusivt på en DLP-projektor har UHD55 Lens Shift funktion. Det betyder, at du kan opnå et perfekt centreret og vinkelret billede på dit lærred, også selvom du ikke har mulighed for at placere projektoren helt optimalt, for eksempel på grund af en bjælke i loftet.
Med Lens Shift kan du forskyde linsen i lodret plan, så billedet kommer helt på plads uden brug af den kvalitetsødelæggende digitale keystone-korrektion. Du får samtidig manuel zoom til at klare den sidste tilpasning af billedstørrelsen. Det skal nævnes, at en række dyrere projektorer tillader langt større justeringer via Lens Shift – inklusive forskydning i vandret plan – men du kan stadig få meget stor gavn af funktionen på UHD55.
Glem ikke lyden
Lyden skal heller ikke glemmes, og her er der masser af muligheder. Det allerbedste er selvfølgelig en ægte multikanals surroundløsning, men du kan også komme langt med et par aktive stereohøjtalere eller en god soundbar-højtaler. Så er du gearet til en billed- og lydoplevelse, som giver dit TV baghjul. Optoma UHZ50 er i øvrigt udstyret med et indbygget højtalersystem, som kan bruges til simple her-og-nu opgaver. Projektoren fortjener dog absolut en seriøs lydløsning, som kan leve op til den fantastiske billedkvalitet.
DLP for optimal billedkvalitet og holdbarhed
DLP – Digital Light Processing – er en projektorteknologi baseret på en DLP-chip og et farvehjul. Da spejlene kan lukke 100 procent for lyset, kan en DLP-projektor faktisk producere rent sort. Dette er et afgørende plus i forhold til LCD-projektorer, som i heldigste fald kun kan præstere mørkegråt.
DLP-teknologien giver dig også en anden stor fordel, nemlig stor holdbarhed. Når pæren i en DLP-projektor efter mange timers brug er brændt ud og udskiftes, har du igen et optimalt billede i modsætning til LCD-projektorer, hvor et pæreskift ikke afhjælper eventuelt slid på LCD-panelet.
Lampegaranti i HiFi Klubben
Projektorpærer er inkluderet i HiFi Klubbens standardgaranti såvel som den forlængede medlemsgaranti. Garantien gælder dog kun op til den estimerede levetid i timer ifølge producentens egne specifikationer.