Gå til indhold
Surround-processor

NAD M17 Sølv

Fordele

  • Fremragende lydkvalitet
  • MDC-opbygning giver uovertruffen fleksibilitet og mulighed for fremtidige opgraderinger
  • Meget eksklusivt og solidt design med touch-panel og forrygende finish i aluminium
  • Kan integreres med Bluesound multirums-systemet (inkl. Spotify Connect, WiMP m.m.)
  • To samtidige HDMI-udgange
  • Audyssey Pro-kompatibel
  • Pre-out for to subwoofere
  • Programmérbar systemfjernbetjening medfølger
  • Bluesound/wi-fi/Bluetooth-modul fås som ekstraudstyr
  • Kommende HDMI 2.0/HDCP 2.2-modul er inkluderet i prisen (forventet levering i efteråret 2017)

Begrænsninger

  • Bluesound/Bluetooth-netværksmodul er ekstraudstyr
  • Ikke dedikeret app-kontrol (men streamingmusik og volumen kan styres via Bluesound-appen)
  • Ikke umiddelbart understøttelse for Dolby Atmos/Auro 3D/Audyssey DSX
  • Ingen USB-indgang
  • Ingen indbygget video-opskalering
  • Ikke udgang for hovedtelefon
  • "Kun" syv forstærkerkanaler

NAD M17 – digital surround-processor med enestående lydkvalitet, suveræn MDC-fleksibilitet og design i verdensklasse

NAD M17 – digital surround-processor med enestående lydkvalitet, suveræn MDC-fleksibilitet og design i verdensklasse
M17 fra den nye generation af Masters-serien er en high-end digital surround-forforstærker/processor, som giver dig en hidtil uset fleksibilitet og mulighed for at opnå multikanals filmlyd i den absolutte high-end klasse.

Designet er udført i massivt aluminium med en forrygende flot finish, der bare skal opleves. Det lækre touch-frontpanel er også i en klasse for sig, både når du betjener M17 direkte på apparatet, og når du via Bluesound-modulet (ekstraudstyr) lytter til musik via f.eks. Spotify Connect, WiMP eller internetradio. I så fald får du nemlig oplysninger om musiknummer, kunstner m.m. direkte på panelet.

Hvorfor vente på, at konkurrenterne lancerer HDMI 2.0 og indbygget trådløs hi-fi-streaming?
Med M17 får du alle de analoge og digitale tilslutninger, du kan ønske dig, og med NAD's unikke MDC-moduler kan du opgradere med fremtidige funktioner og teknologier. Det kommende HDMI 2.0/HDCP 2.2 MDC-modul er inkluderet i prisen, så du kan komme med på UltraHD-bølgen, når standarderne er helt på plads (forventet levering i løbet af efteråret 2017). Så bliver du klar til at nyde den fantastiske billedkvalitet fra de kommende ultra-højopløste 4K billedmedier.

Du kan også opgradere med indbygget Bluesound-modul, så du kan nyde trådløs musikstreaming (inkl. Spotify Connect/WiMP/WiMP HiFi) og app-kontrol på højeste niveau. Modulet integrerer perfekt med resten af Bluesound multirums-streamingsystemet, og ud over wi-fi får du Bluetooth-streaming med i købe. Via Bluesound kan du også streame din egen musiksamling inkl. højopløste 24-bit musikfiler fra PC eller netværksharddisk.

Et kommende MDC-modul vil tilbyde Dolby Atmos-understøttelse – hvis du altså ønsker det. Med MDC kan du få det hele, men du betaler kun for det, du rent faktisk har brug for. På samme måde er M17 forberedt til Audyssey Pro-rumkorrektion, så du kan hyre en professionel installatør til at optimere lyden helt perfekt til netop din hjemmebiograf.

M17 fås i sølv aluminiumsfinish. Programmérbar systemfjernbetjening medfølger (HTRM 2).

Se tilgængelige moduler og ekstraudstyr her.



5 års garanti på NAD Master-serie

NAD M17 – kompromisløs lyd under alle forhold med Dynamic Headroom Scaling
Den geniale og unikke "Dynamic Headroom Scaling" i M17 vrider den sidste dråbe af lydkvalitet ud af ethvert audioformat. Det sker ved løbende at justere "reserverne" i den digitale signalbehandling i forhold til kildematerialets krav.

I traditionelle konstruktioner er man nødt til at operere ud fra et fastlagt worst-case scenario i den digitale signalbehandling. Dette vil typisk være de maksimale krav, som stilles af fuld surround-processing og post-processing. For at have tilstrækkeligt med reserver vil den reelle opløsning i 24-bit signalvejen ofte være helt nede på 12-14 bit. Og den fastlåste begrænsning vil ligge hen over alle signaler – uanset om det er nødvendigt eller ej. Du får med andre ord ikke udnyttet hele potentialet i kildematerialet.

Denne digitale "flaskehals" er både normal og acceptabel på almindelige konsum-produkter, men er meget uheldig i et high-end-produkt, hvor du med rette kan forvente den absolut bedste lydkvalitet. Med Dynamic Headroom Scaling justerer M17 løbende de digitale reserver i signalbehandlingen, baseret på kildematerialets krav. Du udnytter derfor de fulde kræfter i processoren og får altid den bedst mulige opløsning uanset signalkilde – en kæmpe lydmæssig gevinst!

State-of-the-art digital signalbehandling
Baseret på to high-speed 24-bit DSP'er giver M17 en støjfri og uforvrænget gengivelse, som overgår de 32-bit "floating point"-konstruktioner, der ellers er normen i denne klasse. Kombineret med fuld 24-bit/192 kHz A/D- og D/A-konvertering yder M17 fuld retfærdighed over for de allerbedste audioformater, både i dag og en rum tid fremover. Konverterne er af state-of-the-art-kvalitet og leveres fra anerkendte producenter som Burr-Brown, Wolfson og AKM.

Som noget helt usædvanligt har NAD valgt at benytte en stribe to-kanals DAC'er i stedet for de otte-kanals typer, som sidder i en lang række konkurrerende produkter. Denne løsning giver ganske simpelt bedre lydkvalitet og er rigeligt merprisen værd i et high-end-produkt som M17.

Ved stereolytning – f.eks. musik fra CD – kan NAD's unikke EARS 2 surround-mode identificere ruminformationen i kilden, hvorefter den fordeles på op til 7 kanaler. EARS placerer dig midt i musikken på en afslappet og naturlig måde – langt mere overbevisende end de primitive "koncertsal" eller "stadion"-indstillinger, som du møder andre steder. Det er NAD i en nøddeskal: Du lytter ikke til specifikationer, men til musik og lyd.

Avanceret surround med Audyssey MultEQ XT eller Audyssey Pro
Med den indbyggede auto-setup funktion i M17 får du hurtigt den grundlæggende opsætning af din hjemmebiograf på plads, og med Audyssey MultEQ XT digital rumkorrektion kan du rette op på de uregelmæssigheder og resonanser, som måtte opstå i samspillet med dit lytterum.

NAD har tilmed optimeret rumkorrektionen til musikalitet og dynamik frem for en slavisk lineær lyd. Det er jo dig – og ikke måleinstrumenterne – som skal have den optimale oplevelse. Ud over MultEQ XT kan du også glæde dig over Audyssey Dynamic EQ – en avanceret digital "loudness"-funktion som tilpasser lyden til lavt volumen. Alle tiders til sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng.

Som et ægte high-end-produkt er M17 også forberedt til den ultimative multikanals-rumkorrektion, Audyssey Pro. Med Audyssey MultEQ Pro-kalibrering opnår du en stribe fordele, som rækker ud over den indbyggede Audyssey-løsning, heriblandt:

- op til 32 kalibreringsmålinger i ét rum
- meget høj opløsning
- professionelt kalibreret målemikrofon
- mulighed for backup af kalibreringen på computer

Audyssey Pro-kalibrering er en avanceret proces, som kræver grundig viden og specialudstyr for et optimalt resultat. Vi anbefaler derfor kraftigt, at du får en professionel installatør til at foretage kalibreringen. Spørg i Hi-Fi Klubben.

Suveræn fleksibilitet med MDC-moduler
NAD's geniale MDC-modulopbygning gør det muligt at opgradere M17 med både eksisterende og fremtidige features. På den måde kan du få præcis de funktioner, du ønsker, og du slipper for at betale for noget, du ikke har brug for. Når udviklingen er nået et trin videre, vil du via nye MDC-moduler have mulighed for at komme med på det nyeste uden at udskifte hele apparatet. Et unikt koncept, som forlængst har bevist sin gyldighed i NAD's AV-receivere.

Hvis du har taget springet ind i det trådløse streaming-univers, kan du få et MDC-modul, som i ét hug giver dig wi-fi, Bluetooth, indbygget Bluesound-musikstreaming og app-fjernbetjening fra smartphone og tablet. Så har du alverdens musik lige under dine fingerspidser, og du kan på et øjeblik tilføje yderligere trådløse Bluesound-musikstreamere i resten af dit hjem.

Køber du M17 nu, får du det kommende HDMI 2.0-opgraderingsmodul gratis, så snart det lander i Hi-Fi Klubben (forventet levering i løbet af efteråret 2017). Så bliver du klar til at nyde den fantastiske billedkvalitet fra de kommende ultra-højopløste 4K billedmedier. NAD's MDC-moduler monteres i din Hi-Fi Klubben butik, og montering er inkluderet i modulets pris.

NAD Masters Series – velkommen til Audiofil 2.0
Med den nye generation af Masters-serien har NAD skabt en serie high-end produkter, som sætter nye standarder, både hvad angår lydkvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed. Alle de nyeste teknologiske landvindinger er taget i brug for at give dig den højest mulige musiknydelse, og ligesom i første generation er design og finish også i absolut verdensklasse.

NAD har ikke bare ønsket at lave en serie traditionelle high-end-produkter med den nye Masters-serie. Målet har været at skabe et samlet koncept, som via state-of-the-art teknologi vil få det maksimale ud af de nye digitale musikkilder og samtidig holde døren åben for det analoge verden. Altsammen med den højest mulige brugervenlighed og maksimal udnyttelse af de nye trådløse muligheder. Et koncept, som NAD selv har døbt "Audiofil 2.0" – den kompromisløse musiknydelse af i dag.

Med den nye Masters-serie er al din musik i trygge hænder. Via NAD's geniale MDC-indbygningsmoduler kan du konfigurere dit anlæg til at opfylde dine personlige behov på perfekt vis, uanset om du ønsker at afspille fra smartphone, CD, PC, internet, vinyl eller andet. I modsætning til konkurrenterne kan du også gøre det i morgen, når udviklingen er nået et skridt videre. Derfor er den nye Masters-serie også en suveræn investering, som stadig vil være på toppen, når de fleste konkurrenter er blevet forældede!

OBS: Masters-komponenterne er bygget til at fungere optimalt via stikkontakter med jordforbindelse. Hvis du ikke har jord, kan du i stedet stelforbinde dine apparater indbyrdes. Spørg om fremgangsmåden i butikken.

Mere fra NAD

Tilbehør til NAD M17

Anbefalede alternativer

Outlet only
Effektforstærker
24.999,- / Stk
M27
Multikanaleffektforstærker
29.999,- / Stk