Gå til indhold
Musikstreamer

NAD CS1 Sort

Gavehit

Fordele

  • Stream musik, radio og lyd fra alle dine favorit-musikapps på telefonen
  • Kan bruges med alle anlæg og aktive højtalere
  • Streaming både via Chromecast, AirPlay2 og DLNA/UPnP
  • Bluetooth 5.0 inkl. AAC og NFC
  • Indbygget Spotify Connect, TIDAL Connect (inkl. TIDAL HiFi) og Roon
  • Afspiller 24-bit HD-lyd inkl. MQA
  • Både wi-fi og kablet netværk (Ethernet)
  • Mange multirums-muligheder med frit produktvalg
  • Kompakt og nem at placere
  • Nem opsætning via smartphone
  • Automatisk tænd/sluk
  • Streaming af egen musiksamling fra computer eller netværksharddisk, f.eks. via iTunes eller Roon
  • Både analog og digital audio-ud

Begrænsninger

  • Ikke display på front
  • Ikke aptX Bluetooth
  • Kun kontrol via smartphone
  • Ikke dedikeret kontrolapp
  • Dedikerede multirums-systemer kan have mere avancerede muligheder
Jens Lambertsen
Jens Lambertsen

Sønderborg

NAD CS1 – kompakt trådløs musikstreamer med audiofil lydkvalitet og seriøse muligheder til dit eksisterende anlæg

NAD CS1 er en kompakt og diskret trådløs musikstreamer, som på en nem måde fører dit eksisterende anlæg up to date med de nyeste trådløse muligheder. Du skal kun bruge din telefon for at få adgang til alverdens trådløse musik, og lydkvaliteten er på et meget højt niveau. Til trods for sit beskedne ydre er CS1 nemlig et seriøst audiofilt produkt.

CS1 kan tilsluttes ethvert stereo- eller surroundanlæg, men den er også en genial tilføjelse til et par gode aktive trådløse højtalere. Med denne kombination har du alt, hvad du behøver til at spille alverdens trådløse musik i høj kvalitet, uden at du skal se på et blinkende anlæg i reolen. Du får indbygget Spotify Connect, TIDAL Connect og Roon, så hvis du for eksempel bruger TIDAL HiFi og vil have den fulde lydkvalitet på anlægget (inkl. MQA), kan du få det her. Hvis du er så seriøs omkring din musikstreaming, at du foretrækker kablet netværk (Ethernet), klarer CS1 også det.

NAD CS1 giver dig næsten total frihed i både musikvalg, streamingvalg og valg af trådløse højtalere til at supplere anlægget i andre rum. Med både digital og analog audio-ud kan du tilslutte ethvert anlæg, og du kan uden problemer gemme CS1 væk bag anlægget eller bag en låge, hvis du foretrækker det.

NAD CS1 fås i sort finish. 

Test: NAD CS1
Test: NAD CS1 (Dansk)

Frigør al musikken i din telefon

Når du bruger din telefon som musikafspiller, vælger du selv dine favorit-apps, og du skal ikke spekulere på, om alting nu er opdateret. Det klarer telefonen nemlig selv. Når opsætningen er klaret – og det er den hurtigt via AirPlay eller Google Home – er du klar til at spille musik. Du vælger bare musikken i din favorit-musikapp og sender den til CS1 eller valgfrie trådløse højtalere via enten Chromecast, AirPlay 2 eller Bluetooth.

Chromecast built-in, AirPlay 2 og Bluetooth

Chromecast built-in er en genial måde til at streame lyd og musik trådløst på anlægget med din smartphone, tablet eller computer. Langt de fleste medieapps (Spotify, TIDAL, YouSee Musik, YouTube, Netflix, TuneIn Radio m.fl.) understøtter Chromecast, og du skal bare trykke på et enkelt ikon – så spiller lyden i stuen via NAD CS1.

AirPlay 2 er den tilsvarende Apple-teknologi, som via din iPhone/iPad giver streaming i CD-kvalitet. AirPlay 2 er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til NAD CS1 med AirPlay 2.

Fælles for de to systemer er, at du styrer alle funktioner fra din smartphone, og du kan frit vælge mellem alle trådløse højtalere og musikstreamere, som understøtter systemet. Dermed kan du sammensætte et multirums-system med præcis de produkter, du ønsker. Du er ikke bundet til en enkelt producent som med et dedikeret multirums-system.

Fordi det er selve anlægget, som afspiller musikken, dræner du ikke batteriet i din smartphone, og du kan bruge den samme smartphone til at styre både musikvalg og lydstyrke, uanset hvor i hjemmet du befinder dig.

Bluetooth – når det bare skal være nemt

Med NAD CS1 kan du også streame musik direkte fra din smartphone m.m. via Bluetooth, som du måske allerede har prøvet det med en trådløs Bluetooth-højtaler. Det er supernemt og kræver ikke netværk. Til gengæld bliver lydkvaliteten en smule ringere, og det koster en del strøm fra dit smartphone-batteri. Du må også leve med, at musikken standser, hvis telefonen ringer midt i det hele.

Nyd alverdens musik i 24-bit HD-kvalitet med Roon

Roon er en computerbaseret musikafspiller, som er populær blandt audiofile musikelskere over hele verden. Med Roon kan du via din computer afspille downloadede 24-bit lydfiler – for eksempel fra amerikanske HDtracks – og Roon er også integreret med TIDAL HiFi, hvor du kan du streame et hastigt voksende antal musikalbums i 24-bit/96kHz kvalitet (MQA).

Roon er lidt mere omstændeligt at bruge end de gængse musikapps som Spotify, TIDAL, Deezer m.fl., men du kan stadig styre musikken på Roon fra din telefon, så længe din computer er tændt. Det er i sig selv et stort fremskridt i forhold til tidligere computerbaserede musikafspillere, hvor du skulle hen til tastaturet for at vælge musik. Og du får belønningen for dit arbejde, når den krystalklare højopløste 24-bit lyd strømmer ud af dine højtalere via NAD CS1. 

Mere fra NAD

Tilbehør til NAD CS1