Gå til indhold
Effektforstærker til installation

NAD CI 940 Sort

Fordele

  • NAD CI 940 – specielle fordele
  • Meget høj lydkvalitet for en CI-forstærker
  • Særdeles strømstærk – god til krævende højttalersystemer
  • Kan brokobles for endnu større effekt i stereo
  • 12V trigger-funktion / auto-tænd ved signal (kan frakobles)
  • Phoenix-højttalerterminaler (multistik) for nem tilkobling
  • Rackhåndtag til nem montering i skabe og racksystemer
  • Blæserkøling giver fleksible monteringsmuligheder

Begrænsninger

  • "Kun" 4 kanaler
  • Ikke globalt input
  • Ikke individuel følsomheds-justering på indgangene (gain)

NAD CI 940 – strømstærk 2- eller 4-kanals effektforstærker ideel til indbygningsløsninger

NAD CI 940 – strømstærk 2- eller 4-kanals effektforstærker ideel til indbygningsløsninger
CI 940 er en strømstærk 4-kanals effektforstærker, som kan få det bedste ud af et indbygnings- eller multizone-system både i private hjem, i restauranter og cafeer og alle andre steder, hvor du har brug for at drive flere sæt højttalere i høj lydkvalitet uanset lydstyrke.

Et typisk scenarie kan for eksempel være et trådløst musiksystem fra Bluesound, HEOS eller Sonos. Her kan du i nogle tilfælde få brug for ekstra effekt og højere lydkvalitet, end de aktive musikstreameres indbyggede forstærkere kan levere. Hvis du i stedet vælger en passiv musikstreamer fra systemet og kobler den til CI 940, får du præstationer, som uden problemer kan hamle op med et traditionelt stereoanlæg.

CI 940 er skabt på basis af NAD's hi-fi-forstærker C245BEE, som her blot har fået en langt stærkere strømforsyning samt en håndfuld features, som gør den ekstra velegnet til indbygningsløsninger (Custom Install). Det betyder, at du i modsætning til de fleste andre CI-forstærkere får ægte hi-fi-lyd, som kan leve op til et sæt virkelig gode højttalere.

OBS: Effekten fra CI 940 er yderst konservativt opgivet fra NAD's side. I prakis yder den langt mere, og du kan uden betænkeligheder bruge den selv i ambitiøse indbygnings-systemer.

NAD CI 940 fås i sort finish.

NAD CI 940 – masser af strøm og vellyd både til ét og to sæt højttalere
Med de fire separate forstærkerkanaler kan du frit vælge, om CI 940 skal trække ét eller to sæt højttalere. I sidstnævnte tilfælde slipper du helt for de stabilitetsproblemer, som ellers tit er en følge af at tilkoble to sæt højttalere til en normal stereoforstærker.

Til forskel fra C245BEE er CI 940 udstyret med en særdeles strømstærk switching-strømforsyning. Den udvikler derfor væsentlig mindre varme, men konstruktionen gør den også i stand til at drive mere strømkrævende højttalere i overlegen stil, herunder de eksklusive indbygningshøjttalere med FST-mellemtone fra B&W.

CI 940 yder 4 x 35 watt, men hvis du kun skal trække ét sæt højttalere, kan du brokoble den til 2 x 70 watt. Med de rigelige strømressourcer i baghånden har du mulighed for at få rigtig flot lyd ud et sæt seriøse hi-fi-højttalere, også ved høje lydstyrker. Dette kan være en god løsning til hovedanlægget i dagligstuen.

Du kan også vælge at udnytte alle fire kanaler til at bi-ampe dine stereohøjttalere for maksimal lydkvalitet. På denne måde kan du forstærke bas og diskant separat og få en hørbart renere lyd fra dit system.

Ideel til installationer og multizone
CI 940 er en meget velegnet forstærkerløsning til mindre installationer, hvor du har brug for at drive flere sæt højttalere, f.eks. baggrundsmusik til en forhal, en café eller et køkken/alrum. Du kan nemt serieforbinde indgangene, så du kan spille den samme musik på begge højttalersystemer, og du kan ligeledes forbinde flere CI 940, så du kan sende det samme musiksignal ud i endnu flere rum.

Har du en forstærker eller receiver med Zone 2-funktion, kan du bruge CI 940 som en kvalitetsløsning til at drive højttalerne i det ekstra rum. Og i et surround-system med pre-out kan CI 940 overtage driften af fronthøjttalerne eller ekstra Dolby Atmos/effektkanaler. Det vil i mange tilfælde give en stor forbedring af lydkvaliteten, især når du spiller musik i stereo.

CI 940 har både 12V trigger-ind og auto-tænd ved signal, så forstærkeren kan automatisk tænde sammen med afspilleren. Det betyder, at du uden problemer kan gemme forstærkeren væk, f.eks. i et skab. Du skal bare sørge for, at den kan komme af med den varme, som blæserne sender ud gennem fronten. Når du er færdig med at spille, slukker forstærkeren selv efter ca. 10 minutter.

Højttalerterminalerne er af Phoenix-typen, hvor man monterer kablerne i et medfølgende multistik, som derefter sættes i forstærkeren. På denne måde kan man færdiggøre hele kabel-installationen på forhånd og tilføje/fjerne forstærkeren på et øjeblik. En løsning, som understreger, at CI 940 er gennemtænkt til indbygningsbrug.

OBS:

Til Phoenix-terminalerne på denne forstærker bør kun bruges højtalerkabler af solid core typen eller tilsvarende beregnet til installationsbrug, f.eks. fra AudioQuest SLiP serien. Almindelige bløde højtalerkabler (multi-strand) vil ikke sidde stabilt i terminalerne, og der vil være risiko for kortslutning.

Mere fra NAD

Tilbehør til NAD CI 940

Anbefalede produkter