Gå til indhold
Effektforstærker til installation

NAD CI 8-150 DSP Sort

Fordele

  • Suveræn lydkvalitet med Hypex nCore HybridDigital forstærkerteknologi
  • Kan ubesværet drive selv meget krævende hi-fi højtalersystemer, også ved lange kabeltræk
  • 8 kanaler giver stor fleksibilitet, også i større installationer
  • Stereokanaler kan brokobles for endnu større effekt
  • Avanceret web-interface til konfiguration og lydindstillinger
  • Moderat strømforbrug og varmeudvikling i forhold til ydelse
  • Ekstra effekttrin kan tilkobles via pre-out på både globalt og lokalt input
  • IR-ind/ud / 12V trigger / auto-tænd ved signal (kan frakobles)
  • Phoenix-højtalerterminaler (multistik) for nem tilkobling
  • Rackhåndtag til nem montering i skabe og racksystemer
  • Indbygget blæserkøling

Begrænsninger

  • Ikke indstillinger direkte på forstærkeren
  • Nogle alternativer har endnu flere indbyggede lydkanaler

NAD CI 8-150 DSP – strømstærk, avanceret og audiofil 8-kanals effektforstærker til ambitiøse installationsløsninger

NAD CI 8-150 DSP er en kompromisløs 8-kanals hi-fi effektforstærker, som er skabt til at drive ambitiøse indbygnings- eller multizone-systemer samt tunge hjemmebiografer med separat teknikrum. Med audiofil Hypex nCore forstærkerteknologi og hele 150 ægte NAD-watt i hver kanal kan denne forstærker få det allerbedste ud af markedets mest eksklusive og krævende indbygningshøjtalere, for eksempel PHANTOM S serien fra DALI og 8-serierne fra Bowers & Wilkins.

De 8 lydkanaler i CI 8-150 DSP giver mulighed for at drive 4 sæt stereohøjtalere i strålende hi-fi kvalitet, men det stopper ikke her. Kanalerne kan nemlig brokobles parvist til 280 watt i 8 ohm mono. Dermed kan du for eksempel lave en opsætning med 2 x 280 watt til dine hovedhøjtalere i stuen og stadig have kanaler i reserve til yderligere to rum med 2 x 150 watt i hver – målt med alle kanaler i drift. Hvis du kun kører med et enkelt stereosystem i drift, får du hele 2 x 500 watt at gøre godt med i brokoblet tilstand!

Via den globale indgang kan du tilkoble for eksempel en musikstreamer og sende den samme musik ud i alle kanaler. Det er typisk løsningen i et stort rum med mange højtalere i loftet, hvor du skal lytte til samme musik i hele rummet. Men du kan også frit vælge at bruge en eller flere indgange til andre musikkilder, så du kan spille noget andet musik i et eller flere rum.

En dedikeret CI-forstærker med web-kontrol

NAD CI 8-150 DSP er konstrueret helt fra bunden som en ægte CI-forstærker (Custom Install). Det betyder, at fleksibilitet og stabilitet har fået første prioritet, og alle tilslutninger er optimeret til placering i et teknikrum. Via det smarte web-interface kan CI 8-150 DSP konfigureres på næsten alle tænkelige måder, så du får den rigtige musik, den rigtige klang og den rigtige lydstyrke i alle de rum, du spiller i.

Den højeffektive Klasse D-konstruktion giver dig fremragende råstyrke og er stabil selv ved høje lydtryk. Samtidig udvikler den minimalt med varme og bruger langt mindre strøm end en tilsvarende traditionel konstruktion til gavn for både miljøet og din elregning.

NAD CI 8-150 DSP fås i sort finish.

NAD CI 8-150 DSP – total kontrol med web-interface

Via Ethernet-tilslutningen og den indbyggede DSP kan konfigurationen og alle lydindstillinger styres fra en almindelig computer. Det gør det meget mere fleksibelt at lave opsætningen, og med en laptop i hånden kan man fintune lyden i alle rum, mens man står foran højtalerne og lytter. Når hele systemet og alle indstillinger er på plads, kan resultatet naturligvis gemmes i et samlet forvalg på computeren.

Web-interfacet og de gemte forvalg gør det meget nemmere og sikrere at eksperimentere med forskellige opsætninger. Og måske endnu mere vigtigt: Din installatør kan via nettet tilgå hele systemet udefra, hvis du får brug for hjælp til fejlfinding eller andet. En topmoderne løsning, som kan gøre mange ting meget nemmere, ikke mindst i avancerede installationer.

Skabt til indbygning

CI 8-150 DSP har både 12V trigger-ind og auto-tænd ved signal, så forstærkeren kan automatisk tænde sammen med afspilleren. Det betyder, at du uden problemer kan gemme forstærkeren væk, for eksempel i et skab. Du skal bare sørge for, at den kan komme af med den varme, som blæserne sender ud gennem fronten. Når du er færdig med at spille, slukker forstærkeren selv efter ca. 30 minutter.

Højtalerterminalerne er af Phoenix-typen, hvor man monterer kablerne i et medfølgende multistik, som derefter sættes i forstærkeren. På denne måde kan hele kabel-installationen færdiggøres på forhånd, og man kan tilføje eller fjerne forstærkeren på et øjeblik. En løsning som understreger, at CI 8-150 DSP er gennemtænkt til indbygningsbrug.

OBS:

Til Phoenix-terminalerne på denne forstærker bør kun bruges højtalerkabler af solid core typen eller tilsvarende beregnet til installationsbrug, f.eks. fra AudioQuest SLiP serien. Almindelige bløde højtalerkabler (multi-strand) vil ikke sidde stabilt i terminalerne, og der vil være risiko for kortslutning.

Mere fra NAD

Tilbehør til NAD CI 8-150 DSP

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer

C54
Multikanaleffektforstærker
55.499,- / Stk
C55
Multikanaleffektforstærker
62.999,- / Stk
C53
Multikanaleffektforstærker
47.999,- / Stk