- Forside›
- HiFi & Radio›
- Forstærker›
- NADCI16-60DSPBK
NAD CI 16-60 DSP Sort
Fordele
- Flot hi-fi lydkvalitet, også ved lange kabeltræk
- 16 kanaler giver meget stor fleksibilitet, især i større installationer
- Stereokanaler kan brokobles for endnu større effekt
- Avanceret web-interface til konfiguration og lydindstillinger
- Moderat strømforbrug og varmeudvikling i forhold til ydelse
- Ekstra effekttrin kan tilkobles via pre-out på både globalt og lokalt input
- IR-ind/ud / 12V trigger / auto-tænd ved signal (kan frakobles)
- Phoenix-højtalerterminaler (multistik) for nem tilkobling
- Rackhåndtag til nem montering i skabe og racksystemer
- Indbygget blæserkøling
Begrænsninger
- Ikke Hypex nCore teknologi
- Ikke optisk eller coaxial audio-ind
- Ikke indstillinger direkte på forstærkeren
- Ikke så kompakt som nogle alternativer
Odense
NAD CI 16-60 DSP – stærk og avanceret 16-kanals effektforstærker til seriøse installationsløsninger
NAD CI 16-60 DSP er en avanceret 16-kanals hi-fi effektforstærker, som er skabt til at drive store indbygnings- eller multizone-systemer samt tunge hjemmebiografer med separat teknikrum. Med Hypex UcD forstærkerteknologi og 60 ægte NAD-watt i hver kanal kan denne forstærker få alle kvaliteterne frem i gode indbygningshøjtalere, for eksempel fra DALI og Bowers & Wilkins.
De 16 lydkanaler i CI 16-60 DSP giver mulighed for at drive 8 sæt stereohøjtalere i strålende hi-fi kvalitet, men det stopper ikke her. Kanalerne kan nemlig brokobles parvist til 140 watt i 8 ohm mono. Dermed kan du for eksempel lave en opsætning med 2 x 140 watt til dine hovedhøjtalere i stuen og stadig have kanaler i reserve til yderligere seks rum med 2 x 60 watt i hver – målt med alle kanaler i drift. Hvis du kun kører med et enkelt stereosystem i drift, får du hele 2 x 240 watt at gøre godt med i brokoblet tilstand!
En dedikeret CI-forstærker med web-kontrol
NAD CI 16-60 DSP er konstrueret helt fra bunden som en ægte CI-forstærker (Custom Install). Det betyder, at fleksibilitet og stabilitet har fået første prioritet, og alle tilslutninger er optimeret til placering i et teknikrum. Via det smarte web-interface kan CI 16-60 DSP konfigureres på næsten alle tænkelige måder, så du får den rigtige musik, den rigtige klang og den rigtige lydstyrke i alle de rum, du spiller i.
Den højeffektive Klasse D-konstruktion giver dig fremragende råstyrke og er stabil selv ved høje lydtryk. Samtidig udvikler den minimalt med varme og bruger langt mindre strøm end en tilsvarende traditionel konstruktion til gavn for både miljøet og din elregning.
NAD CI 16-60 DSP fås i sort finish.
NAD CI 16-60 DSP – total kontrol med web-interface
Via Ethernet-tilslutningen og den indbyggede DSP kan konfigurationen og alle lydindstillinger styres fra en almindelig computer. Det gør det meget mere fleksibelt at lave opsætningen, og med en laptop i hånden kan man fintune lyden i alle rum, mens man står foran højtalerne og lytter. Når hele systemet og alle indstillinger er på plads, kan resultatet naturligvis gemmes i et samlet forvalg på computeren.
Web-interfacet og de gemte forvalg gør det meget nemmere og sikrere at eksperimentere med forskellige opsætninger. Og måske endnu mere vigtigt: Din installatør kan via nettet tilgå hele systemet udefra, hvis du får brug for hjælp til fejlfinding eller andet. En topmoderne løsning, som kan gøre mange ting meget nemmere, ikke mindst i avancerede installationer.
Skabt til indbygning
CI 16-60 DSP har både 12V trigger-ind og auto-tænd ved signal, så forstærkeren kan automatisk tænde sammen med afspilleren. Det betyder, at du uden problemer kan gemme forstærkeren væk, for eksempel i et skab. Du skal bare sørge for, at den kan komme af med den varme, som blæserne sender ud gennem fronten. Når du er færdig med at spille, slukker forstærkeren selv efter ca. 30 minutter.
Højtalerterminalerne er af Phoenix-typen, hvor man monterer kablerne i et medfølgende multistik, som derefter sættes i forstærkeren. På denne måde kan hele kabel-installationen færdiggøres på forhånd, og man kan tilføje eller fjerne forstærkeren på et øjeblik. En løsning som understreger, at CI 16-60 DSP er gennemtænkt til indbygningsbrug.
OBS:
Til Phoenix-terminalerne på denne forstærker bør kun bruges højtalerkabler af solid core typen eller tilsvarende beregnet til installationsbrug, f.eks. fra AudioQuest SLiP serien. Almindelige bløde højtalerkabler (multi-strand) vil ikke sidde stabilt i terminalerne, og der vil være risiko for kortslutning.