- Forside›
- HiFi & Radio›
- Stereo systemer›
- NAD-C399-DALI-OPTICON-6MK2
NAD C399 + DALI Opticon 6 mk2
Fordele
- Baseret på eksklusiv Hypex nCore forstærkerteknologi
- Særdeles fyldig og detaljeret hi-fi-lyd med høj råstyrke
- HDMI/eARC til optimal digital TV-lyd inkl. auto tænd/sluk og lydkontrol via TV-fjernkontrol
- To pladser til MDC2 udvidelsesmoduler, f.eks. Bluesound streaming/multirum og Dirac rumkorrektion
- Dedikeret RIAA/pladespillerindgang (MM)
- Tovejs Bluetooth-funktion inkl. aptX HD
- Højkvalitets tilslutning til høretelefoner på front
- Råstærke gulvhøjtalere med flotte hi-fi-kvaliteter ved enhver lydstyrke
Begrænsninger
- Ikke indbygget Bluesound/Dirac rumkorrektion i basisversion
- MC-pickupper kræver separat RIAA-forstærker
- Ikke albumvisning på frontdisplay
- App-kontrol og stemmestyring kræver BluOS-modul (ekstratilbehør)
NAD C 399 + DALI OPTICON 6 MK2 – avanceret hi-fi-stereoanlæg med 2 x 180 watt, Hypex nCore teknologi, fantastisk lydkvalitet og mulighed for indbygget Bluesound og Dirac rumkorrektion
NAD C 399 og DALI OPTICON 6 MK2 er et fuldblods hi-fi-stereoanlæg til både musik og TV-lyd. C 399 er topmodellen i NAD’s Classic-serie, og med sin eksklusive Hypex nCore teknologi giver den dig præstationer på et niveau, som du aldrig før har set i denne prisklasse. De gulvstående DALI-højtalere er samtidig en fryd for både øjet og øret med deres avancerede teknologi og flotte finish.
Tovejs Bluetooth, nem TV-lyd med HDMI og geniale udvidelsesmuligheder
C 399 kommer her i grundversionen med de gængse digitale lydtilslutninger (coaxial, optisk), analoge tilslutninger inkl. pladespiller (MM) samt højkvalitets høretelefonudgang. Via Bluetooth kan du spille trådløs musik direkte fra din telefon, tablet m.m. Du får endda tovejs funktion, så du også kan spille trådløst fra forstærkeren til et par trådløse høretelefoner.
HDMI-indgangen med eARC gør det nemt at tilslutte dit TV og få TV-lyden over på anlægget i optimal digital kvalitet. Forstærkeren vil automatisk tænde sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken på anlægget med din eksisterende TV-fjernbetjening.
Med NAD’s geniale MDC2-indbygningsmoduler kan det blive endnu mere fantastisk. Bluesound er forlængst anerkendt som et af markedets allerbedste trådløse musiksystemer til streaming og multirum, og det kræver kun en skruetrækker og et par minutter at bygge det ind i din C 399 via BluOS-udvidelsesmodulet. Så har du alverdens trådløse musik lige under fingerspidserne på din telefon, og du får Dirac rumkorrektion og mulighed for stemmestyring med i købet. Med denne kombination er du klar til at løse næsten enhver musikalsk udfordring til topkarakter.
DALI OPTICON 6 MK2 – allround gulvhøjtaler med overbevisende hi-fi-kvaliteter
OPTICON 6 MK2 er en solid og relativt kompakt gulvhøjtaler. To styk 6,5” bas/mellemtone-enheder med DALIs unikke SMC-magnetsystem, eksklusivt dobbelt diskantmodul og seriøs kvalitet helt ned i de mindste detaljer giver en særdeles ren, dynamisk og detaljeret lyd, som uden problemer kan fylde en almindelig stue med lyd, der både kan høres og føles.
Hvis OPTICON 6 MK2 ikke er det helt optimale højtalervalg til netop din smag eller dit behov, hjælper HiFi Klubben dig gerne med at finde et godt alternativ. Vi har markedets største udvalg af kvalitetshøjtalere i alle størrelser og prisklasser.