- Forside›
- Højtaler›
- Trådløs / Bluetooth højtaler›
- MARWOBURN3BK
Marshall Woburn III Sort
Fordele
- Flot lyd og masser af råstyrke for en Bluetooth-højtaler
- Ikonisk rock’n’roll design
- Lækkert udført med detaljer i messing
- Nem og fleksibel i opsætning og daglig brug
- HDMI-indgang til nem TV-lyd
- Analog lydindgang til f.eks. pladespiller eller musikstreamer
- Personlig tilpasning af lyden via knapper og app
- Dynamic Loudness til optimal klangbalance ved enhver lydstyrke
- Trådløs kontrol via telefon, tablet og PC/Mac
- Dedikeret Marshall Bluetooth app
Begrænsninger
- Ikke indbygget batteri
- Ikke indbygget wi-fi eller integrerede streamingtjenester
- Ikke indbygget RIAA-forstærker til pladespiller
- Ikke vandtæt
- Du skylder dig selv at opleve en rigtig hi-fi-løsning med enten aktive højtalere eller en forstærker med to separate hi-fi-højtalere. Det giver dig meget bedre lyd både til musik og TV. Kom ind i butikken og oplev forskellen!
Marshall Woburn III – trådløs Bluetooth-højtaler med masser af råstyrke, ikonisk rock’n’roll-design og TV-lyd via HDMI
Woburn III er en tung trådløs Bluetooth-højtaler med masser af råstyrke og ikonisk design inspireret af Marshalls legendariske guitarforstærkere. Her får du fed lyd og rock’n’roll fornemmelse, lige fra du starter højtaleren op.
Designet er taget direkte ud af Marshalls rock-univers. Her får du samme vinyl-finish som på Marshall-guitarforstærkere, men lavet i 70% genbrugsplast og PVC-fri veganske materialer. Som en ekstra lækker detalje er lydstyrken markeret med rødt lys rundt om knapperne, så du nemt kan justere i svag belysning.
Denne tredje generation af Woburn er bestykket med et ægte trevejs indbygget højtalersystem, som giver dig hørbart renere og mere velopløst lyd end i forgængerne. Du kan tilslutte f.eks. en pladespiller via den analoge lydindgang, så du får et cool retro-setup (husk RIAA-forstærker). Du får også HDMI-indgang, så du kan tilslutte din TV-lyd på bagsiden og bruge Woburn III som TV-højtaler med automatisk tænd/sluk og lydkontrol fra din eksisterende TV-fjernbetjening.
Marshall Woburn III fås i Brass finish (sort).
Smart kontrol og nem TV-lyd via HDMI
Woburn III giver dig en lækker oplevelse, både når du lytter musik i hverdagen, og når der skal skrues højt op i weekenden. Du kan tilpasse lyden på to bass/treble-knapper på højtaleren eller via den tilhørende app med equalizer. Her har du også tænd/sluk-funktion, så du kan bruge din telefon som fjernbetjening.
En nyhed er HDMI-tilslutningen, som gør det nemt at bruge Woburn III som TV-højtaler. Stil højtaleren på en hylde under TV’et, træk et HDMI-kabel op til TV’et, og vælg HDMI som lydudgang i TV-menuen (hvis ikke TV’et automatisk finder ud af det). Så tænder og slukker Woburn III automatisk sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken via TV’ets fjernbetjening, så du slet ikke skal tænke over det i dagligdagen. Du skal bare nyde, at dit TV lyder meget bedre.
Med den indbyggede placerings-kompensation kan du via Marshall Bluetooth-appen tilpasse lyden, alt efter om du placerer højtaleren frit eller for eksempel i et hjørne. Dynamic Loudness optimerer klangbalancen, så du får den bedst mulige lyd, uanset om du spiller højt eller lavt. Ved TV-lyd via HDMI kan du også aktivere Night Mode, som sikrer, at du stadig får alle detaljerne i lyden, selvom du spiller lavt sent om aftenen. Det vil dine naboer sætte pris på.