- Forside›
- Højtaler›
- Trådløs / Bluetooth højtaler›
- MARMIDDLETONBRASS
Marshall Middleton Sort
Fordele
- Vandtæt (IP67)
- 20 timers batteritid
- Superkompakt ikonisk rock’n’roll design
- Multiknap samt knapper til bas og diskant på topplade
- Spiller både fremad og bagud
- Ekstern musikkilde kan tilsluttes via minijack-kabel (ekstratilbehør)
- Kan parres med to telefoner samtidig
- Stack Mode
- Dedikeret Marshall Bluetooth app
- Aftagelig bærerem medfølger
Begrænsninger
- Ikke indbygget multirumsfunktion
- Ingen integrerede streamingtjenester
- USB-lader skal købes separat
- Du skylder dig selv at opleve en rigtig hi-fi-løsning med enten aktive højtalere eller en forstærker med to separate hi-fi-højtalere. Det giver dig meget bedre lyd både til musik og TV. Kom ind i butikken og oplev forskellen!
Kolding
Marshall Middleton – kompakt vandtæt Bluetooth-højtaler i ikonisk rock’n’roll-design
Marshall Middleton er en kompakt bærbar Bluetooth-højtaler med over 20 timers batteritid. Hvis du vil have en cool og velspillende trådløs højtaler, der samtidig klarer næsten alt, hvad du kan udsætte den for, går du ikke galt i byen her. Middleton er IP67-certificeret, så den klarer både støv og sand og vand, inklusive en hurtig dukkert i poolen. De indbyggede højtalere spiller både fremad og bagud, så du kan sætte Middleton i midten, mens du sidder i rundkreds og hygger sammen med dine venner.
Designet er taget direkte ud af Marshalls rockunivers. Middleton er lavet i samme stil som Marshalls legendariske guitarforstærkere med sort vinyl, råt metalgitter, ikonisk Marshall-logo og gylden multi-kontrolknap på toppen. Musikken spiller du direkte fra din telefon via Bluetooth eller via minijack-indgangen. Bluetooth 5.1 giver batteritid, stabilitet og rækkevidde helt i top, og Dynamic Loudness optimerer klangbalancen, så du får den bedst mulige lyd, uanset om du spiller højt eller lavt.
Marshall Middleton kan parres med to telefoner samtidig, så du og vennerne nemt kan skiftes til at vælge musik. Og hvis I har mere en én Middleton i rummet, kan I koble dem trådløst sammen og lave jeres helt egen mini Marshall Stack. Der er også tænkt på miljøet med 100% PVC-fri plastdele, heraf 55% genbrugsplast. Her får dine gamle plastflasker et helt nyt liv, som de garanteret aldrig havde drømt om.
20 timers musik og hurtig opladning
Marshall Middleton kan spille i over 20 timer på en fuld opladning, og batterimåleren fortæller dig, hvor meget strøm du har tilbage. Skulle du alligevel være ved at løbe tør for batteri, giver en hurtig opladning på 20 minutter dig op til 2 timers spilletid (5V/3A USB-lader). Så har du på et øjeblik masser af musik igen, uden at du skal have en stikkontakt i nærheden. Hvis det er din telefon, der er tørstig, kan du oplade den via højtalerens powerbank-funktion.
Marshall Middleton fås i sort finish. Bærerem og USB-A til USB-C ladekabel medfølger.