Gå til indhold
Trådløst headset

Marshall Major II Bluetooth Sort

Marshall Major II Bluetooth – trådløs Bluetooth-hovedtelefon med rock-feeling og smartphone-kontrol

Marshall Major II Bluetooth er en lukket hovedtelefon med fed lyd og det mest cool design, du næsten kan forestille dig. Ørestykkerne er designet som en mini-udgave af en Marshall-forstærker, og som prikken over i'et er kablet designet som et klassisk guitar-spiralkabel.Med et sæt Major II Bluetooth på hovedet fortæller du dine omgivelser, at du deler respekten og beundringen for dette rock-ikon. Og det lukkede design gør det muligt at nyde dine favoritter i ophøjet fred for dine omgivelser.

Med Bluetooth slipper du for dinglende kabler, og via de indbyggede mikrofoner i ørekopperne kan du føre samtaler fra din smartphone. Batteritiden er over 30 timer, og du kan udnytte nemheden ved Bluetooth uden at sætte lydkvaliteten over styr. Major II Bluetooth understøtter nemlig aptX-formatet, som giver dig lyd i næsten-CD kvalitet og hørbart bedre end almindelig Bluetooth.

Hvis du mod forventning skulle føle trang til en pause i musiklytningen, kan du lynhurtigt klappe hovedtelefonen sammen og putte den i rygsækken. Major II Bluetooth er ikke bare et stilikon – den er også en strålende rejsemakker, som følger dig i tykt og tyndt.

Marshall Major II Bluetooth fås i sort finish.

Bluetooth på den nemme og effektive måde

Det er ganske nemt at parre Major II Bluetooth med din Bluetooth-afspiller (f.eks. smartphone), og du kan styre play/pause, lydstyrke og telefonopkald fra kontrollerne på ørekopperne, så du ikke skal ned og rode i lommerne konstant.

Batteritiden er ekstremt lang for en trådløs hovedtelefon – mere end 30 timer – så du løber ikke tør for strøm lige med det samme. Opladningen klarer du via det medfølgende Micro USB-kabel, og hvis du vil spare på strømmen eller skal bruge Major II Bluetooth på flyrejsen, kan du lytte via det medfølgende minijack-kabel – i præcis samme høje lydkvalitet!

Kablet er aftageligt, og der er indgang i hver ørekop, så du selv bestemmer til hvilken side, du bærer dit udstyr. Den overskydende indgang kan bruges til at tilslutte endnu et sæt hovedtelefoner, så du kan dele musikken med en ven.


Mere fra Marshall