- Forside›
- HiFi & Radio›
- Forstærker›
- MARAMODEL30BK
Marantz MODEL 30 Sort
Fordele
- Fremragende lydkvalitet med varm og naturlig klang
- Kan drive meget strømkrævende højtalere
- Ikonisk design med eksklusiv aluminiumsfinish
- Tung og stabil konstruktion
- Fuldt diskret opbygget
- 100% analog forforstærkerdel med separat ringkernetrafo
- Audiofil dedikeret pladespillerindgang (MM/MC)
- Tilslutning af subwoofer via pre-out
- Kan bruges som luksus-stereoforstærker i et hjemmebio-system (Power Amp Direct)
- Premium systemfjernbetjening i aluminium medfølger
Begrænsninger
- Kun analoge lydindgange
- Ikke HDMI-indgang til TV-lyd
- Ikke indbygget wi-fi, Bluetooth eller streamingtjenester
- Kun ét sæt højtalerterminaler
- Ikke mulighed for modul-udbygning
- Ikke indbygget rumkorrektion
- Nogle alternativer sætter mere fokus på dynamisk kontrast
Marantz MODEL 30 – eksklusiv og audiofil stereoforstærker med unik varm og musikalsk lyd
MODEL 30 er en ægte prestigemodel i rækken af integrerede stereoforstærkere fra Marantz. Her får du en tung og audiofil stereoforstærker, som uden problemer kan drive selv de mest krævende højtalere i fremragende kvalitet. Der er kælet for hver en detalje i både design og teknisk konstruktion, og du får ejerglæde og musikalsk nydelse på et niveau helt ud over det sædvanlige.
Hvis du sætter pris på vinyl, kan du glæde dig over en eksklusiv audiofil pladespillerindgang til både MM- og MC-pickupper. Har du behov for trådløs musikstreaming, multirum eller digitale tilslutninger, kan du med fordel kigge nærmere på Marantz SACD 30n diskafspilleren, som med indbygget HEOS streaming er et perfekt match til MODEL 30.
Smukt design – suveræn byggekvalitet
MODEL 30 er et smukt stykke industriel kunst, som kan blive et visuelt spændende element i din stue i stedet for blot en stor anonym metalkasse. Den enkle og stilrene aluminiumsfront domineres af det gyldne Marantz-logo og det ikoniske runde display, og de to ydersider af fronten er diskret belyst af LED-lamper monteret inde bag den forreste frontplade. Alting udstråler selvsikker elegance, præcis som et produkt i denne kaliber skal.
The Most Musical Sound
Marantz-produkter har altid været berømte for deres naturlige og musikalske lyd, og MODEL 30 fører de stolte traditioner videre i overbevisende stil. Alle komponenter er omhyggeligt udvalgt, og en højtkvalificeret ”Sound Master” har fintunet detaljerne for at opnå Marantz signaturlyden, som har begejstret alverdens musikelskere i mere end et halvt århundrede – The Most Musical Sound.
Med MODEL 30 får du en silkeblød og varm lyd, som på unik vis sætter fokus på det emotionelle indhold i musikken, uanset hvad du lytter til. Hvis du er ægte musikelsker, skylder du dig selv at opleve denne fantastiske forstærker.
MODEL 30 fås med finish i aluminium og i flere farver. Premium systemfjernbetjening i aluminium medfølger.
Signalbehandling i verdensklasse med HDAM
HDAM-teknologien (Hyper Dynamic Amplifier Module) er en legendarisk Marantz-specialitet, som du finder i en lang række af deres forstærkere og receivere, både i surround og stereo. Et HDAM-modul er et diskret opbygget forstærkerkredsløb, som erstatter de op-amp chipsets, som normalt sidder i forforstærkerdelen. Den diskrete opbygning er en audiofil løsning, som giver langt større mulighed for, at Marantz’ Sound Master kan fintune lyden med udsøgte komponenter på de kritiske steder.
I forhold til en op-amp giver HDAM lavere forvrængning, bedre signal/støjforhold og langt hurtigere respons (slew rate). Det udmønter sig i en hørbart mere dynamisk og levende lyd. Den indbyggede RIAA-forstærker i MODEL 30 har også sit eget HDAM-modul, så du kan udnytte alle kvaliteterne fra en seriøs hi-fi-pladespiller, uanset om du har valgt en MM- eller MC-pickup. Den ekstremt præcise og ekstremt støjsvage elektroniske volumenkontrol sætter prikken over i’et.
Fremragende lyd under alle forhold
Effektdelen i MODEL 30 er en 2 x 100 watt analog Klasse D-forstærker med en lydkvalitet, som kan matche rendyrkede high-end anlæg i fuld størrelse. De fine Hypex nCore forstærkermoduler er specielt udført til Marantz og fintunet af en Sound Master. De 100 watt i 8 ohm fordobles til 200 watt i 4 ohm, og med denne råstyrke i baghånden kan du trygt kombinere MODEL 30 med langt de fleste af markedets seriøse hi-fi-højtalere og opnå spektakulære lydmæssige resultater.
Selv notorisk ”vanskelige” og strømkrævende modeller kan drives i meget høj kvalitet, og dermed har du næsten frie hænder til at finde præcis dén højtalerløsning, der passer til din smag.
Forforstærker og effektdel sidder i separate blokke og er effektivt afskærmet fra hinanden, så de ikke påvirker hinanden gennem udstråling af støj. Som en meget eksklusiv og audiofil detalje har forforstærkeren sin helt egen afskærmede ringkerne-transformator, som sikrer en helt ren forsyningsstrøm og dermed en ekstra klar lydkvalitet.
Den aktive strømforsyning i MODEL 30 er langt mere kompakt end en traditionel type med tung kobber-transformator, men den yder mere, er utroligt støjsvag og samtidig helt stabil over for spændingsudsving på lysnettet. Ud over den høje lydkvalitet er konstruktionen også utroligt effektiv og omsætter langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker.
Power Amp Direct – luksus-stereo til dit surroundanlæg
Hvis du gerne vil have både stereo og surround i maksimal kvalitet, kan du bruge den geniale Power Amp Direct funktion. Hvis din surround-receiver har en Pre-Out udgang, kan du trække et kabel herfra over til MODEL 30. Så kan du bruge denne som effektforstærker til fronthøjttalerne, når du hører surround.
Skifter du tilbage til f.eks. CD eller musikstreamer, er du i sikker havn med luksus-stereo. På denne måde kan du have et surroundanlæg tilkoblet, hvis du gerne vil have multikanals lyd til din filmsamling, men prioriterer musik i to kanaler højest. En enkel og elegant løsning, og du klarer omskiftningen direkte via drejeknappen på fronten.