- Forside›
- TV & Surround›
- Surround receiver›
- MARACINEMA40BK
Marantz CINEMA 40 Sort
Fordele
- Fremragende lydkvalitet med varm og naturlig klang
- Eksklusivt og ikonisk design i aluminium
- Sound Master tuned
- 9.4-kanals receiver med 11.4 pre-out
- Avanceret 1080p grafisk brugerflade med opsætningsguide
- Indbygget HEOS multirum med internetradio
- Trådløs musikstreaming med Apple AirPlay 2, Spotify Connect, TIDAL, Qobuz, Roon ready m.m.
- Audiofil signalbehandling med HDAM-SA2 kredsløb i både forforstærker og RIAA
- 100% analog effektforstærker opbygget i monoblokke
- Audyssey MultEQ XT32 digital rumkorrektion
- Kan software-opgraderes med Dirac Live rumkorrektion inkl. Bass Control (købes separat)
- Dolby Atmos, Auro-3D, DTS:X og IMAX Enhanced
- 7 x HDMI 2.1 med 8K og avancerede gaming-funktioner inkl. VRR
- 3 x HDMI-ud
- Stemmestyring via Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri (via separat smarthøjtaler)
- Smart ECO mode for op til 50% energibesparelse
Begrænsninger
- Ikke DTS:X Pro
- Ikke HDMI-ind på front
- Ikke indbygget DAB eller FM-radio
- Ikke balancerede udgange til subwoofer
- Ikke premium fjernbetjening i aluminium
Der opstod en fejl. Prøv igen.
Noget gik galt under visningen af indholdet her. Det er ikke din skyld. Du kan prøve at genindlæse siden. Hvis ikke det hjælper, så kan du kontakte kundeservice, eller bare prøve igen om lidt.
Marantz CINEMA 40 – 9.4 kanalers receiver med 125 hi-fi watt, eksklusivt design og utallige muligheder til både hjemmebio og musik
CINEMA 40 er en eksklusiv 9.4-kanals surround-receiver, som yder hele 125 hi-fi-watt. Både i design, funktion og lydkvalitet får du alt, hvad hjertet kan begære, og du kan se frem til mange års stolt ejerglæde og uforglemmelige lydoplevelser, uanset om menuen står på hjemmebio eller musik.
Smukt design – suveræn byggekvalitet
CINEMA 40 er en sværvægter, som kræver sin plads. Men den er også et smukt stykke industriel kunst, som kan blive et visuelt spændende element i din stue i stedet for blot en stor anonym metalkasse. Den enkle og stilrene aluminiumsfront domineres af det gyldne Marantz-logo og det ikoniske runde display, mens sekundære knapper og hoveddisplay er gemt bag en aluminiumslåge.
De to ydersider af fronten er diskret belyst af LED-lamper monteret inde bag den forreste frontplade, og alting udstråler selvsikker elegance, præcis som et produkt i denne kaliber skal. Ingen vil være i tvivl om, at der er tænkt over tingene her.
The Most Musical Sound – Marantz signaturlyden
Marantz-produkter har altid været berømte for deres naturlige og musikalske lyd, og CINEMA 40 fører de stolte traditioner videre i overbevisende stil. Alle komponenter er omhyggeligt udvalgt, og en højtkvalificeret ”Sound Master” har fintunet detaljerne for at opnå Marantz signaturlyden, som har begejstret alverdens musikelskere i mere end et halvt århundrede – The Most Musical Sound.
Med CINEMA 40 får du en silkeblød og varm lyd, som på unik vis sætter fokus på det emotionelle indhold, uanset hvad du lytter til. Hvis du går efter en ambitiøs hjemmebiograf og samtidig er ægte musikelsker, skylder du dig selv at opleve denne fantastiske receiver.
Marantz CINEMA 40 fås med finish i aluminium (flere farver). Bagbelyst fjernbetjening medfølger.
125 hi-fi-watt og tung og solid konstruktion
CINEMA 40 er en ægte 9-kanals forstærker, der er opbygget med 9 identiske 125 watt effektblokke med specialfremstillede kapacitorer og ekstra strømstærke udgangstransistorer. De forskellige analoge og digitale sektioner i forstærkeren er helt adskilt fra hinanden, og en stribe separate strømforsyninger er med til at sikre en rigelig og helt ren forsyningsstrøm til alle kredsløb.
OBS: De opgivne 125 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder CINEMA 40 hele 200 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!
Signalbehandling i verdensklasse med HDAM, eksklusiv D/A-konvertering og valgfrie filtre
HDAM-teknologien (Hyper Dynamic Amplifier Module) er en legendarisk Marantz-specialitet, som du finder i en lang række af deres forstærkere og receivere, både i surround og stereo. Et HDAM-modul er et diskret opbygget forstærkerkredsløb, som erstatter de op-amp chipsets, som normalt sidder i forforstærkerdelen. Den diskrete opbygning er en audiofil løsning, som giver langt større mulighed for, at Marantz’ Sound Master kan fintune lyden med udsøgte komponenter på de kritiske steder.
I forhold til en op-amp giver HDAM lavere forvrængning, bedre signal/støjforhold og langt hurtigere respons (slew rate). Det udmønter sig i en hørbart mere dynamisk og levende lyd. Den indbyggede RIAA-forstærker i CINEMA 40 har også sit eget HDAM-modul, så du kan udnytte alle kvaliteterne fra en seriøs hi-fi-pladespiller. En ekstremt præcis og støjsvag digital volumenkontrol sætter prikken over i’et.
Du kan vælge mellem to filterkarakteristikker, hvor Mode 1 har en blød afrulning i den øverste diskant, som er med til at give den naturlige og musikalske Marantz signaturlyd. Mode 2 har et stejlere filter, som giver et lydbillede med maksimal detaljering og dynamik. Her kan du trygt lade dit øre og din personlige smag afgøre, hvad der fungerer bedst til dit lytterum og dit valgte højtalersystem.
7 x HDMI 2.1 med 8K, eARC og alt til film, TV og gaming i højeste billedkvalitet
CINEMA 40 er pakket til randen med de allernyeste og lækreste HDMI-features. Du får HDMI 2.1 med fuld 8K-understøttelse på alle indgange og to udgange, så du er helt klar til fremtidens fabelagtige billedkvalitet, uanset om signalet kommer fra en video-streamingtjeneste eller en spilkonsol som PS5 eller Xbox Series X.
Marantz har gjort alt for at give dig en helt fantastisk gaming oplevelse i hjemmebiografen. Du får 4K/120Hz understøttelse og ALLM (Auto Low Latency Mode), QFT (Quick Frame Transport) og VRR (Variable Refresh Rate). Altsammen teknologier skabt til knivskarpe, flydende billeder og perfekt synkronisering mellem lyd og billede ved gaming. Hele 3 HDMI-udgange (inkl. Zone 2) giver dig alle muligheder for at lave et perfekt setup, uanset om du bruger projektor, TV eller begge dele.
Via eARC kan du føre lydsignalet – inklusive Dolby Atmos – retur fra dit TV via HDMI-kablet, så du også kan få den allerbedste lydoplevelse fra Netflix og alle de andre højopløste videotjenester på nettet. CINEMA 40 er klar til det hele, uanset hvilken løsning du vælger.
Indbygget HEOS multirum og utallige avancerede muligheder
Som noget virkelig lækkert har CINEMA 40 indbygget HEOS multirums-funktion, så du helt uden ekstra apparater har direkte adgang til alverdens musik via et hastigt voksende antal af streamingtjenester og titusindvis af radiostationer på nettet, inklusive de landsdækkende radiostationer, som du kender i forvejen. Af denne grund har Marantz også udeladt den traditionelle FM/DAB-radio.
Det hele ligger lige under dine fingerspidser på den dedikerede HEOS-app, og du får både perfekt integration og optimal lydkvalitet på denne måde. Hvis du vil have trådløs musik i flere rum, kan du nemt udbygge systemet med så mange trådløse HEOS-højtalere, som du har lyst til.
Klar til stemmestyring (Voice Control)
CINEMA 40 er klar til stemmestyring med både Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri. Med stemmestyring kan du kontrollere en række grundlæggende funktioner som f.eks. lydstyrke op/ned og play/pause/skip, og i fremtiden vil du kunne vælge mange andre kommandoer, så du får en endnu bedre og mere spændende oplevelse. Understøttelse af stemmestyring på dit lokale sprog afhænger af, hvad den enkelte tjeneste tilbyder.
Vær opmærksom på, at stemmestyring kræver, at du har en separat stemmestyrings-enhed koblet på dit netværk sammen med CINEMA 40, for eksempel din smartphone eller en separat stemmestyrings-højtaler, som kan fås for små penge.
Dolby Atmos, Auro-3D og DTS:X – tre veje til den ultimative biograflyd
Med Dolby Atmos kan du få det samme lydsystem i din hjemmebiograf, som bliver brugt i verdens bedste biografteatre. Mange konsolspil og en lang række nyere filmproduktioner – f.eks. på Blu-ray eller på Netflix – rummer Dolby Atmos-information i lydsporet. HDMI-kredsen er også klar til Atmos fra TV-udsendelser via eARC-funktionen.
De indbyggede 11.4 kanaler gør det muligt at lave en fuld surround-biograf inkl. fire subwoofere og ekstra Atmos-højtalere (7.4.2 /5.4.4) uden at skulle tilkoble ekstra effektforstærkere. Med et separat stereo-effekttrin eller et par aktive højtalere kan du komme helt op på 7.4.4 eller 5.4.6 kanaler. Tænker du kompromisløst i din hjemmebiograf, vil Dolby Atmos løfte dig op på næste niveau!
CINEMA 40 understøtter også Dolby Atmos Height Virtualization teknologien, som kan give en højdedimension i lyden fra et højtalersystem i gulvhøjde. På den måde kan du booste realismen i din lydoplevelse uden at installere højtalere i loftet, og effekten virker både med stereo og multikanals systemer.
Auro-3D er skabt som en direkte konkurrent til Dolby Atmos, og det drejer sig også her om at skabe en ny højdedimension i lyden. I Auro-3D skabes det ekstra ”lag” ved at dublere front- og sidekanaler med ekstra højtalere i loftet. Ved at justere balancen mellem top og bund skaber man et lydbillede med ekstra dybdefornemmelse. I en fuld Auro-3D-opsætning tilføjer man yderligere en såkaldt VOG-kanal i loftet i centrum af lydbilledet (”Voice of God”).
Som det tredje af disse 3D hyper-surround-formater finder du DTS:X, som også understøttes af CINEMA 40 fra fødslen. Som prikken over i’et understøttes også IMAX Enhanced formatet. Du har virkelig alle muligheder, så du kan vælge præcis det format og den opsætning, du foretrækker.
Suveræn brugervenlighed og app-fjernbetjening
Allerede under installationen kan du nyde den lækre gennemtænkte grafiske brugerflade med 1080p opløsning, som giver ekstra flotte og skarpe menuer. Når du første gang tilslutter CINEMA 40 til dit TV eller projektor, starter ”Setup Wizard”, som trin for trin guider dig igennem samtlige nødvendige indstillinger til højtalere, rumkorrektion, netværk og tilslutninger.
Højtalerterminalerne sidder vandret, så du kan se det hele ovenfra, og farvekoder gør det hele meget enklere. Tilsvarende kan du farvekode kablerne med de medfølgende labels. CINEMA 40 kan huske to forskellige højtaleropsætninger, som du hurtigt kan skifte imellem (Dual Speaker). Det kan du bruge til at teste forskellige indstillinger op imod hinanden eller til at gemme en favoritindstilling til for eksempel film og musik eller en nabovenlig indstilling til lytning sent om aftenen.
Prikken over i’et er Marantz fjernbetjenings-appen (AVR Remote). Her har du fuld kontrol over alle begivenhederne på anlægget, inklusive Spotify. Du kan bl.a. styre opsætning og afspilning, og du kan navigere i din musiksamling fra PC/netværksharddisk inkl. cover-art. Via appen kan du også styre f.eks. din Blu-ray-afspiller, og da det foregår via HDMI-CEC funktionen, vil funktionen virke i langt de fleste tilfælde uanset mærket på din afspiller.
2-vejs Bluetooth, wi-fi, Spotify Connect og AirPlay 2 – trådløs musikstreaming på alle tænkelige måder
Ud over HEOS (som kan klare langt de fleste streamingbehov inkl. internetradio) har CINEMA 40 også indbygget trådløst netværk (wi-fi). Du får Apple AirPlay 2, som via din iPhone/iPad giver avanceret multirums-funktionalitet med alle trådløse AirPlay 2-højtalere. Teknologien er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til højtalere og anlæg med AirPlay 2.
Spotify Connect er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify app. Her fungerer din smartphone som fjernkontrol til Spotify, ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via Bluetooth, og du kan køre musikken fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen.
Indbygget Bluetooth giver både dig, din familie og dine venner nem adgang til at spille trådløs musik på anlægget direkte fra din telefon, tablet eller computer. Receiveren tænder selv og slår selv over på den rigtige indgang, når du vælger den via Bluetooth. Med tovejs Bluetooth kan du også spille musik til et par trådløse høretelefoner.
Tre HDMI-udgange, avanceret videobehandling, 8K-video og kun ét HDMI-kabel til dit TV
CINEMA 40 har hele tre HDMI-udgange inkl. HDMI Zone 2, og herudover får du hele 7 HDMI-indgange med HDCP2.3, 8K og opskalering helt op til 8K/60Hz opløsning via HDMI. Det betyder i praksis, at du kan tilslutte alle dine digitale billedkilder til receiveren (inkl. 8K) og sende billedet videre til dit TV eller projektor i bedst mulige kvalitet via ét enkelt kabel. Med Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit TV retur til receiveren via det samme HDMI-kabel, endda inklusive Dolby Atmos-information via eARC-funktionen.*
OBS: HDMI 2.1 understøttes på alle HDMI-indgange og 2 x HDMI-ud.
Audyssey MultEQ-XT32 og Dirac Live – superpræcis rumkorrektion med fire subwoofere
CINEMA 40 er udstyret med high-end Audyssey MultEQ-XT32, som giver superpræcis og højopløst digital rumkorrektion i helt op til otte målepositioner i rummet. Systemet kan samtidig kalibrere og rumkorrigere fire separate subwoofere, så du har mulighed for at opnå en enestående dyb og præcis basgengivelse i din hjemmebiograf. De fire subwoofere behøver ikke engang at være ens eller symmetrisk placeret.
Hvis du virkelig vil gå all-in, kan du software-opgradere CINEMA 40 med det avancerede Dirac Live rumkorrektions-system inkl. Bass Control (separat tilkøb). Du kan gemme et højtaler-preset med Audyssey og et med Dirac og skifte mellem dem blot via et tryk på fjernkontrollen. På den måde bliver det langt nemmere at arbejde dig frem til et perfekt setup for både surround og musik.
Audyssey LFC, Dynamic Volume og Dynamic EQ for nem daglig brug
Audyssey LFC er en ”nabovenlig” funktion, som på raffineret vis tilpasser bassen, så den forplanter sig mindst muligt til væggene og dermed dine naboer. Vel at mærke uden at påvirke lytteoplevelsen i rummet mere end højst nødvendigt.
Audyssey Dynamic Volume er en smart funktion, som overvåger lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit TV. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene. Audyssey Dynamic EQ er en avanceret digital ”loudness”, som tilpasser lyden til lavt volumen.
OBS: Ovennævnte funktioner er tænkt som en hjælp til specielle situationer, for eksempel sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Hvis du vil have den optimale hi-fi-oplevelse, kan – og bør – du frakoble dem. Dette er heldigvis ganske nemt, og du kan gemme op til fire personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film, musik og aftenlytning.
* Kræver at TV’et også understøtter eARC.