- Forside›
- Højtaler›
- Kompakt højtaler›
- LYNGMH3GABK
Lyngdorf MH-3 Gabriel Gabriel stoffront
Fordele
- Ekstremt ren og dynamisk lyd for en ultrakompakt højtaler
- Kan bruges både i stereo- og surround-opsætninger
- Integreret nøglehuls-vægbeslag
- Eksklusiv lakeret finish
- Stoffronter i flere farver fås som ekstratilbehør
Begrænsninger
- Skal kombineres med subwoofer
- Kræver bas-delefilter i forstærkeren for at yde
Lyngdorf MH-3 – flad og ultrakompakt væghøjtaler med suveræn lydkvalitet til både hjemmebio og musik
Lyngdorf MH-3 er en ultrakompakt, flad og elegant satellit-væghøjtaler, som i den rette kombination kan give dig fremragende lyd både til musik og hjemmebio. Sammen med en passende subwoofer – helt oplagt Lyngdorfs egen matchende BW-3 – kan denne lille perle præstere det utrolige uden at påkalde sig uønsket opmærksomhed i din boligindretning.
Du kan nemt montere MH-3 på væggen ved hjælp af det integrerede nøglehuls-beslag, alternativt et standard højtaler-vægbeslag, hvis det passer bedre til dit behov.
Den opdaterede version af MH-3 leveres med eksklusivt frontstof fra den verdenskendte danske tekstilproducent Gabriel. Stoffet er specielt designet til formålet og er helt akustisk transparent, selvom det fremstår tætvævet for øjet. Stoffet er fastgjort til en nydesignet aftagelig ramme, som minimerer resonanser og holder sin form mange år frem i tiden. Gabriel stoffronterne fås i flere farver og kan købes separat, også til brug sammen med den oprindelige MH-3 version.
Perfekt match til moderne anlæg
Du kan bruge MH-3 i mange forskellige kombinationer. Til stereo vil den være et strålende match til et streaming musikanlæg som for eksempel POWERNODE2i fra Bluesound. Her vil du typisk kombinere med en god kompakt subwoofer fra DALI eller Bowers & Wilkins, alternativt Lyngdorfs egen matchende BW-3.
Er du hjemmebio-entusiast, vil en opsætning med en god receiver, fem styk MH-3 og en eller to subwoofere give dig suveræn filmlyd. Og hvis musikoplevelser i stereo er omdrejningspunktet i dit liv, kan du nå et suverænt niveau med en Lyngdorf-forstærker, en eller to Lyngdorf BW-3 subwoofere og to styk MH-3.
OBS: Hvis du vil have den reneste og bedste lyd fra MH-3, skal din forstærker eller receiver have indbygget ”Bass Management” (eller tilsvarende). Denne funktion sikrer, at den dybeste bas udelukkende varetages af subwooferen og filtreres bort fra satellit-højtaleren, som alligevel ikke kan spille disse frekvenser. Når det er på plads, kan du til gengæld spille tordnende højt og krystalklart – time efter time!
Audiofile kvaliteter i superkompakt kabinet
MH-3 er en lukket tovejs-konstruktion i et særdeles solidt og ultrakompakt kabinet, som er skabt til nem og elegant montering på væg. Bas/mellemtone-enheden er på 4” og har en ekstremt let og stiv membran i aluminium. Magnetsystemet er 50 procent kraftigere, end du normalt ser på enheder i denne størrelse, og sammen med aluminiums-membranen giver det en særdeles dynamisk, lineær og detaljeret gengivelse, selv ved høje lydtryk.
Softdome-diskanten er valgt for sin lave vægt og lineære gengivelse. Den sikrer høj musikalitet i lyden, og den er monteret meget tæt på bas/mellemtone-enheden for at optimere den lodrette spredning. Dette giver mere frihed i monteringen, og det er en rigtig god egenskab for en højtaler, som er beregnet til placering på væg.
Mange muligheder sammen med subwoofer – også til high-end
MH-3 er skabt til at spille sammen med en god subwoofer. Som så mange andre satellit-højtalere er den primært designet til at håndtere frekvenser fra 100 Hz og opefter, men det gør den til gengæld suverænt. Du kan problemfrit kombinere den med de fleste højkvalitets subwoofere i et traditionelt sat/sub-system, men det bliver ekstra interessant sammen med Lyngdorfs egen BW-3 subwoofer. Især hvis din forstærker også hedder Lyngdorf.
Et helt ideelt system til stereo vil være to styk MH-3 i kombination med to matchende Lyngdorf BW-3 subwoofere og Lyngdorf TDAI 2170 forstærkeren, en såkaldt 2+2-opsætning. Her vil subwoofere og satellitter matche hinanden helt perfekt, og du vil samtidig få et system, der er nemt at indpasse i din stue uden at påkalde sig uønsket opmærksomhed.
Det er imidlertid Lyngdorfs unikke RoomPerfect-system, som skubber præstationerne helt op i high-end-klassen. Fordi RoomPerfect eliminerer indflydelsen fra dit lytterum, får du næsten helt frie hænder til at placere højtalerne, hvor du vil. Stil bare subwooferne helt ind i hjørnet – det vil faktisk give dig endnu mere dynamik og bund i lyden!
Denne opsætning er præcis den samme, som danner grundlag for det fantastiske og anmelderroste Steinway Lyngdorf S-system. Og ligesom med S-systemet får du en helt utrolig dynamik, klarhed og detaljering fra et system, som fylder minimalt i din stue. At dette overhovedet kan lade sig gøre, er et mindre mirakel. Og det siger meget om den nytænkning og den avancerede teknologi, som er på spil her. Det skal simpelthen opleves!