Gå til indhold
Indbygningshøjtaler til loft

Lyngdorf D-5 IC Sort

Fordele

  • Flot og velopløst hi-fi-lyd
  • Superslankt lukket kabinet med integreret backbox
  • Kræver kun 10,9 cm indbygningsdybde i loftet
  • Kan eftermonteres i eksisterende loft
  • Frontgrill kan sprøjtemales i ønsket farve

Begrænsninger

  • Skal kombineres med subwoofer
Mathias Kring
Mathias Kring

Holstebro

Lyngdorf D-5 IC – eksklusiv lofthøjtaler til avancerede Lyngdorf hjemmebiografer

Lyngdorf D-5 IC er en kompakt lofthøjtaler (IC = In-Ceiling), som primært er skabt til brug i højdekanalerne i en avanceret Lyngdorf Dolby Atmos surround-hjemmebiograf eller et tilsvarende system. I kombination med en eller to Lyngdorf subwoofere vil den også fungere fint som stereohøjtaler i et musiksystem, hvor du af indretningsmæssige grunde foretrækker at bygge højtalerne ind i loftet.

Til forskel fra den tilsvarende in-wall-model D-5 er diskanten på D-5 IC monteret på en drejelig arm, så den kan vinkles i retning mod din lytteposition. På den måde kan du altid få den optimale lyd, uanset om du befinder dig foran, bagved eller lige under højtaleren.

Når du bruger D-5 IC sammen med Lyngdorfs egne forstærkere eller surround-processorer, kan du udnytte den unikke RoomPerfect rumkorrektion, som optimerer lyden i ethvert lytterum. Sådan et system vil give dig overbevisende lyd i ægte hi-fi-kvalitet med masser af dynamik og et flot detaljeret og livagtigt lydbillede. Du kan nyde, at det hele sidder gemt i væg og loft, og monteringen er forbløffende nem via det superslanke, lukkede kabinet og de smarte ’dogleg’-beslag.

Nem montering med integreret backbox

D-5 IC inkluderer en superslank integreret backbox, og på den måde sikres de akustiske egenskaber perfekt, fordi højtaleren er helt uafhængig af loftets konstruktion. Som en yderligere bonus kan D-5 IC uden problemer eftermonteres i et eksisterende loft.

Lyngdorf D-5 IC fås i sort finish med hvid frontgrill (frontgrill kan sprøjtemales).

Se tekniske tegninger her.

Integreret backbox for optimal kontrol

Lyngdorf har valgt at konstruere D-5 IC med et integreret kabinet. På denne måde elimineres den ukontrollable indflydelse fra loftet, som højtaleren monteres i. Det integrerede kabinet betyder samtidig, at du uden problemer kan montere D-5 IC i ethvert loft uden at skulle spekulere på eftermonteret backbox.

D står for diskret

Danske Lyngdorf Audio – og deres legendariske søstervirksomhed Steinway Lyngdorf – har årelang erfaring med at designe højkvalitets surround-hjemmebiografer. Den unikke RoomPerfect rumkalibrering justerer alle højtalere og bashøjtalere perfekt efter hinanden og tilpasser lyden til ethvert rum. Dermed har du langt friere hænder til at indrette rummet, som du vil have det. Det er ikke længere højtalerne, som bestemmer.

Med deres nye indbygningsmodeller overfører Lyngdorf Audio hele deres ekspertise inden for hjemmebiograf og højtalere til brugerdefinerede installationshøjtalere. Du kan vælge mellem mange modeller, der passer til forskellige installationer. Fra en moderne stue med indbyggede højtalere ved siden af ​​TV’et til den største hjemmebiograf med storskærm og højtalere i både vægge og loft.

D-modellerne er designet som installationshøjtalere til diskret montering i væggen eller i loftet. Alle modeller kommer også med deres eget højtalerkabinet, hvilket gør planlægningen og selve installationen meget lettere, da de alle kan eftermonteres. Her behøver du ikke at spekulere på separat ”oversize” backbox, som kræver nøje planlægning i bygge- eller renoveringsfasen af dit hjem. Det integrerede kabinet sikrer også, at lyden altid er veldefineret og konsistent og langt mindre afhængig af vægkonstruktionen og den tilgængelige plads bag væggen.

Mere fra Lyngdorf

Tilbehør til Lyngdorf D-5 IC

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer