Reklamation og garanti
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler hos HiFi Klubben har du 2 års ægte garanti (og ikke blot 24 måneders reklamationsret). Garantien betyder, at du som kunde ikke, som ellers, skal godtgøre, at fejlen har været til stede fra starten, hvis du reklamerer mere end 6 måneder efter at du har modtaget varen.
Indenfor garantiperioden vil du enten få varen repareret eller ombyttet, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvis du mod forventning skulle modtage en forkert eller defekt vare, udbedrer vi fejlen ved hurtigst muligt at sende dig den rigtige/en ny vare, når vi har modtaget den forkerte/defekte vare retur. Vi fremsender returpakkeseddel, således at returpakken blot kan afleveres hos nærmeste posthus/postbutik.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Ved reklamation indleveres eller sendes varen til nærmeste HiFi Klubben butik.
Butikken kan i nogle tilfælde afhjælpe fejl på stedet. Varen kan også sendes til:
HiFi Klubben Netbutik
Tilst Skolevej 31
8381 Tilst
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) leveringsomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine leveringsomkostninger.