Gå til indhold
Kompakt højtaler – Aktive (Sæt)

KEF LS50 Wireless II Rød

Spar 14%

Fordele

  • Kompakt trådløst aktivt højtalersystem med indbyggede forstærkere
  • Lydkontrol direkte på højtaleren
  • Fremragende lydkvalitet til både musik og TV-lyd
  • Trådløs lydoverførsel mellem højtalerne (kan også kables)
  • Meget flot stereoperspektiv
  • HDMI/eARC til nem TV-lyd i digital topkvalitet
  • AirPlay 2, Chromecast, Roon Ready og Bluetooth 5.0
  • Dedikeret KEF Connect App til opsætning, musiktjenester og internetradio
  • Understøtter Spotify Connect og TIDAL Connect
  • Kablede tilslutninger til både analoge og digitale musikkilder samt subwoofer
  • Auto-tænd/sluk
  • Afspiller HD-musik helt op til 24-bit/384kHz
  • Trådløs adapter til KEF subwoofere fås som ekstratilbehør

Begrænsninger

  • Ikke indbygget RIAA-forstærker til pladespiller
  • Ikke integreret vægbeslag
  • Ikke mulighed for stoffronter
  • Kan ikke udbygges til surround
  • Større alternativer kan levere dybere bas og højere lydtryk

KEF LS50 Wireless II – trådløse, kompakte og brugervenlige aktive højtalere i unikt design med ægte hi-fi-lyd

LS50 Wireless II er unikke aktive trådløse kompakthøjtalere med flot og fyldig hi-fi-lyd til både streaming musik, traditionelle kablede musikkilder og TV-lyd. Højtalerne leverer en imponerende ren og velopløst lyd med en flot bas for størrelsen. Hvis du alligevel vil have mere og bedre bas, kan du tilslutte en subwoofer, evt. trådløst.

Forstærkerne og al den øvrige elektronik er indbygget i højtalerne, og derfor kan du helt spare prisen på et separat anlæg med tilhørende kabler. Det giver dig et særdeles interessant alternativ til et traditionelt kompakt stereosystem.

Med LS50 Wireless II behøver du ikke absolut et indbyrdes kabel mellem højtalerne som på mange alternativer. Hvis du kan nøjes med streaming musik via din telefon, behøver du faktisk kun at sætte de to strømkabler i stikkontakten for at komme i gang. Glem fortidens store anlæg og de tykke kabelbundter, som fulgte med. Dette er seriøs hi-fi på den moderne måde!

Supernem trådløs TV-lyd i ægte hi-fi-kvalitet

Via HDMI kan du tilslutte dit TV i optimal digital lydkvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så har du både den fede lyd og den lækre betjening, og med auto-tænd/sluk kører det helt af sig selv. Du skal ikke spekulere på andet end at nyde din gode TV-lyd.

LS50 Wireless II fås i flere farver. Matchende gulvstander fås som ekstratilbehør.

Hifi choice
Hifi choice (Engelsk)
Whathifi 2024
Whathifi 2024 (Engelsk)

Spiller alverdens musik – både trådløst og med kabel

En trådløs højtaler fra KEF gør dig klar til at spille alverdens musik, uanset om du vil streame fra nettet eller nyde varm lyd fra vinyl. De trådløse muligheder er næsten endeløse med indbygget wi-fi, Apple AirPlay 2, Google Chromecast og Bluetooth.

Med din telefon i hånden kan du streame musik direkte via din foretrukne musik-app (Spotify Connect, TIDAL Connect m.fl.) og via den dedikerede KEF Connect app kan du streame musiktjenester som Qobuz, Amazon Music og Deezer samt internetradio og podcasts.

Via kabel kan du også tilslutte traditionelle musikkilder som f.eks. CD-afspiller eller pladespiller (kræver separat RIAA-forstærker). Du kan tilslutte TV-lyd via enten HDMI eller optisk indgang, og hver højtaler har udgang for subwoofer, så du kan få den helt store lyd, også i store lytterum. Til KEF’s egne subwoofere kan du endda få en dedikeret trådløs adapter (ekstratilbehør), så du slipper for endnu et kabel.

Uni-Q – coaxial i særklasse

Den iøjnefaldende Uni-Q coaxial bas/mellemtone-enhed er en KEF-klassiker, som er blevet forfinet gennem mange højtalergenerationer siden 1990’erne. Her er diskanten placeret præcist i midten af enheden i stedet for at sidde separat som på de fleste traditionelle højtalere, og det giver den eftertragtede ’single-point’ karakteristik, hvor alle frekvenser kommer fra samme punkt uden indbyrdes udfasninger.

Coaxial-enheder kan give udfordringer med spredningen af lyden, men KEF’s Uni-Q enhed er utrolig velkonstrueret, så den giver dig et imponerende stort lyttevindue, hvor du ikke behøver at sidde lige i sweet spot for at nyde alle detaljerne i lyden. Blandt andet i kraft af den unikke ”waveguide” foran diskantmembranen. Med en enkelt kompakt enhed er det også muligt at lave kabinettet meget smalt, så refleksioner fra frontpladen ikke påvirker lyden negativt.

Mere fra KEF

Tilbehør til KEF LS50 Wireless II

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer