KEF Kube 15 MIE Sort
Fordele
- God løsning til store højtalere og store stuer
- Dyb og dynamisk bas til både musik og filmlyd
- 3 EQ-forvalg til forskellige placeringer i rummet
- App-kontrol sammen med KEF’s egne aktive højtalere
- Fleksible tilslutninger
- Trådløs adapter fås som ekstratilbehør
Begrænsninger
- Nogle alternativer spiller mere præcist
KEF Kube 15 MIE – råstærk og seriøs 15” subwoofer
KEF Kube 15 MIE er en seriøs subwoofer, som ubesværet kan fylde en stor stue med dyb og dynamisk bas. Med 300 indbyggede watt og en stærk 15” enhed får du de kræfter, som giver dig en fysisk og realistisk lydoplevelse, både til musik og filmlyd.
Fleksible tilslutninger
Kube 15 MIE har både L/R og LFE-indgang, så du kan tilslutte alle anlæg med pre-out eller subwoofer-ud. Du kan endda tilslutte subwooferen via højtalerudgangene, hvis du ikke har andre muligheder (speaker level), og du kan tilslutte trådløst via KEF’s egen dedikerede adapter (ekstratilbehør).
Kube 15 MIE fås i sort finish.
Altid uforvrænget og musikalsk
KEF’s egen Music Integrity Engine DSP optimerer konstant subwooferens ydelse i forhold til lydsignalet og lydstyrken. Ved moderate lydtryk bruges den indbyggede 300 watt forstærker til at udvide frekvensområdet helt ned under høregrænsen (Intelligent Bass Extension). I takt med at du skruer op for volumen, bliver de allerdybeste frekvenser filtreret fra, så systemet altid holdes under fuld kontrol (SmartLimiter). Derfor spiller Kube 15 MIE dybt, rent og dynamisk ved enhver lydstyrke, og det allerbedste er, at det hele sker fuldt automatisk.