Gå til indhold

Subwoofer kabel

Filtrer og sorter
12 produkter
Viser 12 produkter ud af 12

Subwoofer kabel

Et subwooferkabel forbinder din subwoofer med din surround receiver, dit anlæg eller dine aktive højtalere. Dette kabel skal være godt afskærmet, så det ikke opsamler brum og støj fra strømledninger, m.m. I nogle kombinationer skal du bruge en Y-adapter for at tilkoble din subwoofer.

Hvad bruges et subwooferkabel til?

Et subwooferkabel skal selvsagt bruges i forbindelse med din subwoofer. Hvis du har – eller skal have – et surround sound system, skal subwooferkablet forbinde din subwoofer til surround receiveren, som er kernen i hele systemet.

Hvis du ikke har surround, men i stedet et almindeligt stereoanlæg, skal dette naturligvis også kobles til din subwoofer, hvilket gøres med et subwooferkabel. Det samme gør sig gældende, hvis du i stedet for et anlæg har et sæt aktive højtalere. Et godt subwooferkabel her sikrer, at signalet mellem højtalerne og subwooferen bliver overført uden at optage støj og forvrængninger.

Du kan få kabler til din subwoofer i mange kvalitets- og prisklasser. Hvis du hører til dem, der mener, at kabler bare skal være der, men at kvaliteten ikke gør den store forskel, kan du fint gå med et af de billige subwooferkabler. Selv det billigste kabel i vores sortiment leverer et godt resultat, men hvis du virkelig går op i god lyd og sætter pris på en ren og klar overførsel, bør du gå efter et af de rigtig gode kabler i high-end klassen.

Find den rigtige længde

Ligesom alle andre kabler findes subwooferkabler også i forskellige længder, så du kan få en længde, der passer til dit rum. Du kan få korte kabler på 1 eller 2 meter, hvis din subwoofer står tæt på din surround receiver, eller hvad den skal tilsluttes. Hvis du derimod skal trække kablet et længere stykke, kan du også få lange kabler på eksempelvis 8, 10, 15 eller 20 meter.

De mange forskellige længder gør, at du altid kan få en, der passer til dit behov. Der er ikke noget værre end at skulle kæmpe med et alt for langt kabel, der kommer til at ligge og rode, fordi der er for meget af det. Omvendt er det også vigtigt, at kablet er langt nok, hvis du eksempelvis skal trække det rundt langs væggen i et rum, så det kan lægges pænt langs panelerne og dermed næsten ikke ses.

Udvalgte brands

I HiFi Klubben fører vi kun brands med produkter, der lever op til vores kvalitetsstandarder. Samtidig sørger vi for altid at have et sortiment, der indeholder produkter i forskellige prisklasser, så alle kan finde et godt subwooferkabel, der passer til deres budget.

AudioQuest

AudioQuest arbejder altid med kvaliteten som førsteprioritet. Selv deres simple subwooferkabler har forsølvede eller forgyldte stik og gode ledere i LGC-kobber. Det giver dig en effektiv afskærmning mod støj, selv når du har brug for lange kabeltræk.
Du kan blandt andet vælge et kabel med ledere, der er forsølvede med 1,25% sølv. Hovedparten af signalet løber på overfladen af lederen, så selvom der ”kun” er 1,25% sølv, kommer du tæt på oplevelsen fra rene sølvkabler, dog til en pris hvor alle stadig kan være med. Det er altså et godt vælg til anlæg i mellemklassen.

Har du investeret i et high-end anlæg, og vil du ikke begrænses af et dårligt kabel, bør du vælge et af dem med ledere i 10% sølv og med den effektive Air-Tube isolering. Du finder dem både i XLR- og RCA-udgaver.

De fleste af brandets kabler er koldsvejsede på stikket, hvilket gør, at varme og fremmede materialer ikke kan trænge ind og forvrænge i kontaktpunktet. Derudover har nogle af modellerne NDS-afskærmning (Noise Dissipation System), som beskytter signalet effektivt mod støj udefra.

AudioQuest byder altså både på kabler til subwoofere i mellemklassen og til de eksklusive og kompromisløse high-end subwoofere.

Argon Audio

Argon Audio tilbyder ligeledes subwooferkabler i forskellige prisklasser, alt efter hvilken subwoofer du har, og hvor meget du går op i det.

Udvalget spænder fra deres Basic Sub1, som er til subwoofere i budgetklassen, og helt op til modeller, der er lavet til anlæg og subwoofere i den audiofile klasse med ledere med 5% sølv og Air-Tube isolering. Alle deres kabler giver dig en god overførsel, så din subwoofer kommer til sin ret.

Vælg for eksempel et ultratyndt og superkompakt subwooferkabel på kun 2,5 mm. Det er nemt at gemme væk langt fodlisten eller under et tæppe, og selvom kablet er så tyndt, er der naturligvis ikke gået på kompromis med kvaliteten.

Hvis du blot er på udkig efter et billigt subwooferkabel, som ikke nødvendigvis behøver at være i topklassen, kan du vælge et af kablerne fra Sinox. De er gode, hvis du har brug for en hurtig – eventuelt midlertidig – løsning, for eksempel hvis dit nuværende kabel er i stykker, men hvis du vil have lyden overført ordentligt uden at miste detaljer og dybde, bør du gå efter et subwooferkabel fra et af de andre brands.

Lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige kabel til din subwoofer

I HiFi Klubben er vi altid klar med råd og vejledning, så vi er sikre på, at vores kunder kommer hjem med de bedste produkter til netop deres behov og temperament.
Vi fortæller gerne om de forskellige kabler, så du kan finde ud af, hvilken model der passer bedst til din subwoofer og dit budget, ligesom vi også gerne demonstrerer de forskellige kabler i butikken, så du kan høre, hvordan de hver især overfører signalet.

Ingen spørgsmål er for store eller små, så kom endelig forbi i en af vores butikker, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med dit valg af subwooferkabel. Du kan også ringe til os eller bruge chatten på vores hjemmeside, hvis det passer dig bedre.