Gå til indhold

Højtalerkabel

Filtrer og sorter
46 produkter
Viser 42 produkter ud af 46

Højttalerkabel

Et højttalerkabel bruges til at forbinde dine højttalere med din forstærker eller surround receiver. Gode højttalerkabler giver dig den fulde lydkvalitet fra dit anlæg i modsætning til et almindeligt strømkabel, hvor meget går tabt undervejs. Hvis du har investeret i en god højttaler, er det synd, hvis du ikke forbinder den med et godt kabel, så du kan opnå det fulde potentiale fra din højttaler.

Maksimal ydeevne indeni – topdiskret udenpå

Selvom fokus naturligvis er på det indvendige i kablet, så du får mest muligt overført fra din forstærker eller surround receiver til dine højtalere, er der også tænkt på udseendet på de forskellige kabler.

Hvis du har en hvid væg, er et hvidt højtalerkabel oplagt, så det tager mindst muligt opmærksomhed. Nogle højtalerkabler er firkantede, så de nemt kan lægges langs et fodpanel og dermed gå i et med panelet og væggen. Du kan også få flade højtalerkabler, der for eksempel kan skjules under et gulvtæppe.

De mere avancerede og robuste højtalerkabler er ofte tykkere, da de indeholder flere elementer. På et højtalerkabel med stik er der også tænkt over stikkenes finish, så du kan få et gennemført udtryk i hele installationen – lige fra forstærker til højtaler og dermed også kablet, der forbinder de to.

Gør dig selv – og dit anlæg – en tjeneste

Hvis du har investeret i et godt anlæg og gode højtalere, bør du tage det sidste med ved også at købe gode højtalerkabler. Mange undervurderer betydningen af et godt højtalerkabel, men der kan være verdener til forskel på lydkvaliteten fra dit anlæg, hvis du lader dig nøjes med en almindelig strømledning i stedet for et rigtigt højtalerkabel.

Hvis du lige har købt et nyt anlæg, er det måske fristende at spare penge ved at droppe højtalerkablet, men det er virkelig et dårligt sted at spare. Desuden forhandler HiFi Klubben højtalerkabler i alle prisklasser, så du ikke nødvendigvis skal sprænge budgettet for at få den sidste gode lyd ud af dit nyindkøbte anlæg.

Argon Audio – enkelt og ligetil

Du kan for eksempel overveje en af modellerne fra Argon Audio, som er kendte for deres høje kvalitet til rimelige priser. Basic Speaker Cable 1 og 2 er begge rigtig gode højtalerkabler, der kan få den gode lyd ud af anlæg i økonomiklassen. 

Lige over Argon Audios Basic Speaker Cables findes deres Classic Speaker Cable 1 og 2. De er en smule tykkere og kraftigere end Basic kablerne og er derfor ideelle til eksempelvis installationer og løsninger, hvor der skal trækkes længere kabeltræk.

Både Basic og Classic kablerne er med ledere i 99,99% rent iltfrit OFC-kobber, hvilket sikrer, at alle detaljerne i musikken bliver bragt til dine højtalere. Prisen er en meterpris, så du ikke skal betale for mere, end du har brug for, men kan få lige den længde, der passer.

AudioQuest – avanceret kvalitet fra budget til high-end

Jo bedre dit anlæg er, des bedre højtalerkabler bør du købe. Selvom mange vælger at spare på dette punkt, anbefaler vi altid at få et ordentligt højtalerkabel med hjem, så de nye højtalere kan komme til deres ret. 

Sortimentet fra AudioQuest indeholder blandt andet nogle af de dyrere high-end højtalerkabler. Pris og kvalitet hænger dog sammen, så efterhånden som prisen stiger, får du også højere kvalitet og bedre lyd – hvis altså anlæg og højtalere er matchet til hinanden.

I takt med at prisen stiger, bliver højtalerkablerne mere komplekse og avancerede, så hvis du har højtalere i high-end klassen, bør du helt sikkert lede efter højtalerkabler på samme niveau. Veludviklet teknologi kombineret med optimalt design danner det bedste grundlag for en lækker lyd fra dit anlæg.

Højtalerkabel med eller uden stik?

Når du køber højtalerkabler i løs vægt, kan det være en god idé også at købe højtalerstik med i samme ombæring. De afisolerede ender på højtalerkablet skal forbindes til de rette højtalerstik, der sættes i højtaleren og forstærkeren eller receiveren. Med et godt stik får du overført signalet ordentligt til både receiver eller forstærker og højtalere. Og det gør alting nemmere, hvis du af en eller anden grund skal skille tingene ad igen.

Det er også muligt at finde et højtalerkabel med stik monteret fra fabrikken, så det er klar til at tilslutte direkte. Der er forskellige konfigurationer, og hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for, er vi altid klar til at hjælpe dig.

Du kan som sagt også installere højtalerkablet direkte i apparatet, uden at bruge et højtalerstik imellem. Den direkte kontakt mellem kabel og terminalen kan være en fordel i forhold til lydkvaliteten, men du skal være omhyggelig. 

Blandt andet skal der ikke mere end en enkelt vildfaren kobbertråd til at lave en kortslutning, ligesom kobberet i det blottede kabel oxiderer, når det er i direkte kontakt med luften. 

Selvom det godt kan lade sig gøre at installere højtalerkablet korrekt, risikerer du, at forbindelsen bliver løsere efter noget tid, hvilket giver dig en dårligere overførsel af signalet.

Hvorvidt du skal bruge stik eller ej afhænger i høj grad af kablet, anlægget og dine personlige præferencer. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at spørge os til råds.

Kom ind i din HiFi Klubben butik

I HiFi Klubben er vi eksperter i hi-fi, så du er altid velkommen i en af vores butikker, hvis du har brug for hjælp – for eksempel til at finde det bedste højtalerkabel til dine højtalere.

Vi har mange års erfaring og elsker at bruge den, så du kan få lydoplevelser, der er helt i top. Hvis du allerede har et anlæg, hjælper vi med at finde det bedste højtalerkabel, og hvis du skal opruste med nyt helt fra bunden, giver vi også vores bedste råd til det.