- Forside›
- Høretelefoner›
- In-ear høretelefoner›
- JABELITE7ACTBK
Jabra Elite 7 Active Sort
Fordele
- Meget sikker og komfortabel pasform, også til sport
- Adjustable Noise Cancellation (ANC) med HearThrough
- Smart ladeetui med trådløs opladning (Qi-lader købes separat)
- En enkelt øreprop kan bruges alene, f.eks. til opkald (mono-tilstand)
- 8 timers spilletid (30 timer med ladeetui)
- Nem aktivering af din foretrukne stemmeassistent på telefonen
- Trykknap-betjening på høretelefonerne (musik, opkald, HearThrough og stemmestyring)
- Kan parres med to Bluetooth-enheder samtidigt (multipoint)
- Støvbeskyttet og vandtæt (IP57-certificeret)
- Hurtigopladning (cirka 1 time på 5 minutters opladning)
Begrænsninger
- Ikke Jabra Multisensor Voice
- Ikke touchkontrol
- Ikke NFC
Jabra Elite 7 Active – superkompakte True Wireless in-ear høretelefoner perfekte til sport med sikker pasform og op til 30 timers batteritid
Jabra Elite 7 Active er avancerede og alsidige True Wireless høretelefoner, som giver dig fuldkommen trådløs frihed med komfortabel og sikker pasform, også når du sveder i træningslokalet eller flyver gennem skoven på din MTB. Med Jabras nye ShakeGrip teknologi er høretelefonerne beklædt med en speciel belægning baseret på flydende silikonegummi, og dine høretelefoner sidder derfor solidt fast i øret, uanset hvor hårde strabadser du udsætter dem for.
Ud over ShakeGrip får du flot lyd, effektiv Noise Cancellation (ANC) og god opkaldskvalitet. Elite 7 Active er superkompakte, vandtætte, hele 16% mindre end forgængeren og har batteri til hele 30 timers trådløs musik via det medfølgende ladeetui. Hvis du telefonerer meget med dine høretelefoner og ikke dyrker voldsomme sportsaktiviteter, kan du eventuelt overveje søstermodellen Elite 7 Pro med den nye Jabra Multisensor Voice teknologi, som giver dig opkald i helt suveræn kvalitet.
Lang batteritid og trådløs opladning
Selve høretelefonerne kan spille i 8 timer på en opladning med ANC aktiv og kan oplades i etuiet med yderligere 22 timer. Løber du alligevel tør for strøm, kan du med 5 minutters hurtigopladning få en time batteritid. Etuiet er super slankt og kan nemt tages med i lommen.
Du kan oplade etuiet trådløst via en valgfri Qi-oplader, som du måske allerede har liggende til din telefon. Ellers kan den købes separat for små penge. Bare læg etuiet oven på opladningspladen – så tanker du strøm på batteriet helt automatisk. Du kan også lade via det medfølgende USB-C kabel, hvis du foretrækker det.
Jabra Elite 7 Active fås i flere farver. Ørestykker i forskellige størrelser, ladeetui og USB-C ladekabel medfølger.
Skræddersy din lyd
Når du går en tur i byen eller er ude at handle, kan det være rart at kunne høre omgivelserne bedre. Her kan du aktivere HearThrough-funktionen, der lukker baggrundsstøj igennem via fire indbyggede mikrofoner. Du kan tilpasse HearThrough-funktionen i den tilhørende Jabra Sound+ app, hvor du også kan indstille lydbilledet på en equalizer, så det passer præcist til din smag.
Via den avancerede MySound funktion i appen kan du også optimere lyden til netop dine ører. Jabra MySound-systemet udmåler og korrigerer lyden, så den passer perfekt til responsen fra netop din øregang. Og du kan selvfølgelig stadig regulere lyden bagefter.
Lynhurtig forbindelse og nem betjening
Det trådløse signal er lynhurtigt og stabilt, så lyden ikke hakker. Du kan for eksempel sagtens bruge Elite 7 Active, når du ser film på din PC/Mac, hvor trådløse høretelefoner ellers ofte kommer til kort. . Elite 7 Active kan kobles til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint), så du lynhurtigt kan skifte fra det ene apparat til det andet, for eksempel hvis telefonen ringer, mens du er i gang med at se film på din tablet
På Elite 7 Active kan du med et enkelt tryk på ørepropperne indstille lydstyrke, vælge musik eller tage imod opkald. Du kan også aktivere stemmestyring til at lave aftaler, læse dine beskeder højt eller finde vej. Ligegyldigt om du bruger Amazon Alexa, Siri, Google Assistant eller andre.