Luk øjnene, og forestil dig, at du tager et stykke chokolade i munden. Lad det langsomt smelte på tungen, og smag godt efter. Det smager af chokolade, ikke sandt? Men er det mest sødt eller bittert, og er der underlæggende smagsnuancer af for eksempel appelsin?
Dét kan vi afkode fuldstændigt med vores smagssans, og det samme stykke chokolade vil da smage på præcis samme måde i morgen, når vi igen afkoder smagen med smagsløgene på tungen. Forkert!
Man har længe været bevidst om, at for eksempel duftesansen og synssansen spiller ind på den samlede smagsoplevelse, men de seneste års forskning viser, at høresansen i høj grad også er en faktor på smag.
En af de førende forskere, Filosofiprofessor Barry C Smith ved Study of Senses, University of London taler ligefrem om lyd som et Sonic Spice – et lyd-krydderi, og han giver konkrete eksempler.
- Vi serverede en suppe på tomat og appelsin for et testpanel til lyden af Benjamin Brittens 4 Sea Interludes Opus 33: Dawn, som er domineret af mange lyse toner. Her smagte suppen for langt de fleste af appelsin. Derefter bad vi de samme folk om at smage på præcis samme suppe til tonerne af Four Sea Interludes: Sunday Morning, som er bygget op af mørkere og dybere toner. Nu smagte suppen pludselig overdøvende af tomat.
“I fremtiden kan vi måske sige: Hvis du ikke kan lide vinen, skal du ændre musikken.Barry C Smith
Han betegner fænomenet som neuro-gastronomi, der fortæller om, hvordan alle sanser i samspil skaber en smagsoplevelse. Og det mest overraskende i den relativt nye forskning er, at høresansen i høj grad er med til at skabe en smagsoplevelse. På den måde kan du krydre din mad med musik som et sonic spice, forklarer Barry C Smith og giver endnu et eksempel på resultater fra sin forskning.
- Giv folk et stykke Lindt 70% mørk chokolade. Lytter de til et lavt bass track, smager det meget bittert. Det samme stykke chokolade vil derimod opfattes som sødt til lyden af let og lyst klaverspil. Vi kan også ændre folks opfattelse af en Sauvignon Blanc ved at spille Nils Oklands Horisont, som åbner med en høj violintone. Det vil få vinen til at virke meget skarp og sur. Spiller vi den blide guitarintro fra Little Kids af Kings of Convenience, vil vinen pludselig være sød.
Tænker du over det, er det i grunden ikke overraskende, at høresansen er så vigtig for en smagsoplevelse. Tænk for eksempel på en kold cola, der bliver åbnet – pfffft – og som derefter hældes ud over isterninger – kluk, kluk, kluk. Du ved allerede, hvordan den smager, inden du drikker den. Præcis som den knasende flæskesvær eller lyden af den første bid af et saftigt æble.
Det nye er dog, at du kan manipulere en smagsoplevelse af mad i den ene eller anden retning med den musik, du serverer til maden for dine gæster.
Helt kogt ned konkluderer forskningen, at højfrekvente lyde forstærker den søde smag, mens lavfrekvente lyde gør smagen mere bitter. Derudover viser det sig, at meget høje lyde undertrykker vores evne til at smage – det er blandt andet derfor, at folk så ofte drikker tomatjuice på flyet, fordi den er pakket med smag af fylde og dybde. Det giver en smag, der kan overdøve lyden af flyets rungende motorer.
Og kan vi så forvente, at musik i fremtiden vil blive parret med vin og mad? Barry C Smith har et bud:
- Selv nu kan vi teste et stort antal mennesker og se, hvilke af de to udvalgte musikstykker, de synes bedst matcher en mad eller en vin, og ofte er folks præferencer ret konsekvente. I en nær fremtid forestiller jeg mig, at der for eksempel i vinbutikker kunne være en QR-kode på flasken, som du kan scanne med din telefon og så lytte til den rigtige musik for at matche vinen perfekt, siger han og kigger endnu dybere i spåkuglen:
- I fremtiden kan vi måske sige: Hvis du ikke kan lide vinen, skal du ændre musikken.
