Gå til indhold

Sådan udvælger Spotify din næste
yndlingssang

For ti år siden drømte danske artister om at lande på DR’s rotationslister. At få høj rotation med en af sine sange på P3 var den absolut vigtigste og sikreste måde at nå bredt ud med sin musik, generere indtægter og kunne tournere.

Ti år senere har markedet ændret sig radikalt. Streaminggiganter som Spotify og Apple Music har fundamentalt forandret vores måde at forbruge musik på, og intet i musikverdenen – hverken album, radio eller tv – er vigtigere i dag for udbredelsen af musik end playlisterne på streamingtjenesterne.

I dag sidder danske artister oppe hver torsdag klokken 23:57 for at finde ud af om deres sang er blevet udvalgt på Spotifys ”New Music Friday”-liste, som opdateres med ny musik hver fredag. At komme i rotation på DR’s-playlister har lidt mistet sin betydning – i dag findes mange flere veje at gå konstatere mange i branchen.

Svenske Nick Holmstén er chef for Spotifys playlister på globalt niveau. Det betyder, at han er ansvarlig for over hundrede redaktører verden over, som indgår i Spotifys redaktionelle team. Deres opgave er at sammensætte playlister baseret på de forskellige lokale markeders behov.

– I øjeblikket har vi f.eks. lavet en større satsning på svensk hiphop gennem den lokale spilleliste ”100”, fortæller Holmstén over et videoopkald fra New York, hvor han har arbejdet de sidste par måneder.

Årsagen til indsatsen er, at virksomhedens målinger har vist, at svensk hiphop ikke har fået den opmærksomhed, som den fortjener på Spotify i Sverige, sammenlignet med den hjemlige hiphopscene i andre lande.

– Lokal hiphop er gigantisk næsten overalt i verden, undtagen i Sverige. Hvad kan vi gøre for at styrke vores hjemlige scene, hjælpe artisterne og drive udviklingen fremad? Sådan arbejder vi meget, forklarer Holmstén og pointerer, at Spotify har et ansvar for at forandre et lands lytningsadfærd.

Vores redaktører laver ikke lister baseret på følelser som dig og mig. De har hele tiden et feedbackloop. Det er tværtimod, hvordan branchen traditionelt har været.
Nick Holmstén

Ifølge Homstén adskiller de svenske lyttere sig ved at have mere internationale lyttevaner i forhold til deres nabolande Danmark og Finland.

– Man kan sammenligne det med, hvordan vi bruger Netflix. Hvis vi havde et valg mellem en svensk og en amerikansk serie, vælger vi ikke nødvendigvis den svenske – er serien god nok, spiller det ingen rolle.

Lande som Danmark og Tyskland har derimod meget stærke hjemlige scener. Ofte domineres landenenes hitlister af hiphop på eget sprog. I Sverige og Norge har tendensen peget på EDM med kunstnere som Kygo, Alan Walker, Galntis og Mike Perry. Holland minder også om de svenske og norske lyttevaner.

Nogle musiktrends slår derimod igennem globalt. Begrebet ”Chill hits” ved folk over hele verden hvad indebærer. Og en af de mest populære playlister lige nu hedder ”Songs to sing in your car”, hvilket Holmstén mener er et tydeligt tegn på, hvor vi er på vej hen.

– Spotifys mål er at finde så mange øjeblikke i en brugers liv, hvor vi kan være relevante og vigtige ved at forbedre den specifikke oplevelse. I bilen, under middagen og på løbeturen. I sidste ende konkurrerer vi alle om folks tid, siger han og fortsætter:

– Derfor er det risikabelt, hvis folk sidder fast i deres komfortzone og lytter på de samme sange. Der er risikoen stor for, at de bliver trætte af at lytte. Tendensen er ikke at disse forbrugere går til en anden musiktjeneste. I stedet bytter de streaming ud med noget helt andet. På den måde er Netflix og Snapchat lige så store konkurrenter for os som Apple Music og Youtube.

Spotify skal ikke være en gatekeeper, det skal være demokratisk. Hvis du er en aspirerende kunstner, som laver gode sange, så starter du måske ikke øverst oppe, men der skal altid være en chance for at du kan nå toppen.
Nick Holmstén

Hvad er det, som afgør, hvilke sange der lander på Spotifys officielle spillelister? Hvor stor magt har redaktørerne?

Man kan beskrive Spotifys playlistestruktur som en avanceret pyramide. I bunden findes der mere end 4500 lokale playlister med titusinde eller hundredetusinde følgere. F.eks. ”Coffee break” og ”Taco Tuesday”. Nogle af disse playlister, som den troværdige uafhængige liste ”Fresh finds”, er mere kreative og har det primære mål at opbygge tillid mellem Spotify og brugerne.

I nederste lag er Spotifys egne redaktører de mest aktive i udvægelsen af sange. De udvægler sange baseret på en kombination af data og grundig research om målgrupperne samt feedback fra forskellige testgrupper.

– Vores redaktører laver ikke lister baseret på følelser som dig og mig. De har hele tiden et feedbackloop. Det er tværtimod, hvordan branchen traditionelt har været. Forestil dig hvis radioens musikredaktører havde modtaget feedback fra deres lyttere?

Tilbage til pyramiden. Hvis en sang bliver spiller meget på de nederste lister, så kan den bevæge sig op i det næste lag og lande på millionlister som ”New Music Friday”, ”Rap Caviar” og ”Viva Latino”. På toppen af pyramiden er lister som ”Today’s Top Hit” med 21 millioner følgere, hvor den avancerede udvægelsesproces udelukkende er baseret på data. Det er således helt umuligt at påvirke Spotify til at placere en sang langt oppe i pyramiden, fortæller Holmstén, selvom mange pladeselskaber og kunstnere prøver.

– Spotify skal ikke være en gatekeeper, det skal være demokratisk. Hvis du er en aspirerende kunstner, som laver gode sange, så starter du måske ikke øverst oppe, men der skal altid være en chance for at du kan nå toppen.

Så hvad er det som afgør om en ny sang lander på, lad os sige, den danske ”New Music Friday”?

– Den kurateres af vores redaktører og er baseret på en kombination af data og musikalsk erfaring. Vores redaktører lytter på hundredvis af nye udgivelser hver uge for at kunne træffe den mest velfunderet beslutning. Men i sidste ende er det altid feedbacken fra vores brugere, som bestemmer hvordan de forskellige sange klarer sig i systemet, siger Homstén og afslutter:

– Det er simpelthen brugerne, der har magten. Selv om de nogle gange har brug for lidt hjælp på vejen.

Coffee Table Jazz 

En beroligende playliste der hjælper imod hverdagsstress.

New Music Friday Sweden

Nu når jeg ikke bor i Sverige længere, så ser jeg frem til at høre New Music Friday Sweden for at få et billede af, hvad der hitter derhjemme.

Viva Latino

Genren der har taget store dele af verden med storm, og ikke mindst pga. hittet ”Despacito”. Vi har i lang tid kunne se effekten af latinerinspireret musik rundt omkring i verden, og vi er nysgerrige på, hvordan genren kommer til at udvikle sig fremover.

RapCaviar

Hver gang jeg lytter på RapCaviar, bliver jeg overrasket over, hvor meget talent og dybde der findes i den. Spillelisten har banet vejen for flere store navne inden for genren, som har taget skridtet ud på spillestederne i hele USA.