Selvom du stadig holder af din cd-samling og ikke uden videre overgiver dig til streamingtjenester som for eksempel Spotify eller WiMP, behøver du ikke nødvendigvis at rende frem og tilbage mellem cd-reolen og afspilleren for at få musik i stuen. En nemmere løsning er at ”rippe” dine cd'er og gemme musikken på computer eller netværksharddisk (NAS).
Når du vil rippe dine cd'er, skal du bruge et egnet program til formålet. De mest udbredte gratisprogrammer er Apples iTunes eller Windows Media Player, som følger med Windows. Vil du have adgang til mere specialiserede funktioner, findes der desuden masser af uafhængige og ligeledes gratis alternativer, f.eks. FreeRIP.
Du indsætter din musik-cd i drevet og vælger fanebladet ”Rip”/”Kopier fra cd” (eller tilsvarende). Herefter kopierer programmet musikken ind i ”Min musik” eller en anden mappe, du selv vælger. Normalt behøver du ikke selv at indtaste oplysninger om kunster, titler osv. Hvis du er på nettet, mens du ripper, finder programmet næsten altid automatisk de nødvendige oplysninger.
Hvilket format skal jeg vælge?
Inden du går i gang, bør du lige overveje, hvor og hvordan du vil bruge din musik. Programmerne kan nemlig rippe i flere forskellige formater med hver deres fordele og ulemper. Entusiasterne kan skændes i timevis om dette spørgsmål, men det vigtigste er, at du ikke ripper i for dårlig kvalitet. Hvis du først har valgt et format, hvor en del af informationerne smides væk af pladshensyn, er detaljerne nemlig tabt for evigt, medmindre du senere ripper hele cd-samlingen på ny, i højere kvalitet.
MP3
MP3 er netværksmusikkens folkevogn. MP3 er et tabsgivende format, hvor kompressionen sker ved at smide en del af lydinformationerne væk. Afhængigt af kvalitetsindstillingerne fylder en MP3-fil mellem 10% og 20% af ukomprimerede cd-tracks eller Windows wav-filer. MP3 var det første format, som blev brugt i ripningens barndom, hvor harddiskplads var dyr og computerne langsomme. Af den grund kan MP3 afspilles af flere afspillere og programmer end noget andet format. Til bilradioen, joggingturen og rejsen er MP3 udmærket, og vælger du den bedste kvalitetsindstilling (320 kbit/s), er resultatet tæt på cd-kvalitet.
AAC, WMA
AAC og WMA bruges af henholdsvis Apple og Microsoft som alternativer til MP3-formatet, og giver lidt højere lydkvalitet i forhold til bitraten. Begge formater er komprimerede og tabsgivende, men stadig fuldt acceptable til mindre krævende brug, så længe du vælger en høj så bitrate som muligt. AAC og WMA kan bruges på de fleste transportable afspillere og nyere cd- og Blu-ray-afspillere, men dog ikke helt så mange, som det er tilfældet med MP3-filer.
FLAC
FLAC (Free Lossless Audio Codec) er, som navnet antyder, et licensfrit, tabsfrit format. FLAC-filer har samme lydkvalitet som cd, men fylder blot omkring det halve på harddisken. Imens lydkvaliteten er upåklagelig, har det hidtil skortet på understøttelse på hardwarefronten. Formatet understøttes imidlertid af stadig flere af de nyeste Blu-ray-afspillere og surround-receivere samt nogle bilradioer.
ALAC
ALAC (Apple Lossless Audio Codec) er Apples bud på et komprimeret lydformat med høj lydkvalitet. Ligesom det er tilfældet med FLAC, har understøttelsen af formatet været begrænset på hardwarefronten, men er nu i hastig vækst. ALAC understøttes af iTunes. ALAC har tidligere været et lukket format, men kan nu bruges frit af alle uden at betale licens til Apple.
Hvor skal musikken ligge?
Når du har rippet dine cd'er, kan du flytte rundt på musikfilerne ligesom alle andre dokumenter på computeren. Mange har hele samlingen liggende på pc'en og samtidig en bærbar kopi på iPod'en. Hvis du vil i gang med et trådløst musiksystem som f.eks. Sonos, er det en stor fordel at kopiere musiksamlingen over på en netværksharddisk (NAS). Så har du altid adgang til alle herlighederne uden at være afhængig af en tændt computer, og du får en masse andre fordele med i købet.
