Nyd din hørelse
mens du har den

For 10 år siden var Tine Thiesgaard midt i 30’erne. Hun boede i København, havde en kæmpe omgangskreds og blev jævnligt inviteret til fester, middage og andre sociale arrangementer, hvor hun oftest var samlingspunktet. Hun var den type, man godt kan lide at snakke og feste med og af natur en udadvendt person.

I dag er hun flyttet til Falster sammen med sin mand, hvor de bor i et hus i skoven. Fester, middage og en enorm bekendtskabskreds er byttet ud med en stille tilværelse og en håndfuld gode venner. Den vilde omvæltning i tilværelsen skyldes udelukkende hendes dårlige hørelse, og hun husker selv lægens dom for 10 år siden:

”Jeg blev pludselig ramt af en voldsom migræne og træthed, så jeg ville gå til lægen for at få det store sundhedtjek, som så også indbefattede hørelsen. Han fortalte, at jeg havde en nedsat hørelse på 30 procent, og det gav det vildeste chok. Jeg havde tidligere brokket mig over, at jeg syntes, at folk mumlede, og der skulle altid skrues højt op på fjernsynet. Men jeg havde aldrig tænkt, at jeg havde en decideret nedsat hørelse,” fortæller hun. 

Kinesisk vandtortur

Lægen fortalte Tine, at hun lider af en arvelig hørenedsættelse, som bare vil fortsætte i den forkerte retning. I dag har hun et middelsvært høretab på omkring 50 procent, og oveni det har hun fået tinnitus som følge af et biluheld. Tinnitusen har ændret hendes liv og dikterer i høj grad hendes hverdag.

Nogle dage bliver Tine nødt til bare at blive i sengen, når hendes tinnitus er for kraftig til, at hun kan gøre noget. Der er konstante ringelyde, uregelmæssige kliklyde, summen og en stærk hyletone. ”Det er helt forfærdeligt. Som kinesisk vandtortur,” siger hun selv.

Babyer med superhørelse

Ture Andersen er overlæge på høreafdelingen på Odense Universitetshospital og klinisk lektor på Syddansk Universitet i audiologi. Han fortæller, at alle er født med en optimal hørelse, og at babyer har en hørelse udover det normale:

”En normal samtale ligger på 100 hertz, og en nyfødt kan høre lyde helt ned til 20 hertz. Langsomt bliver hørelsen så dårligere i løbet af livet, og omkring 25-30 års alderen begynder det at gå stærkere ned ad bakke,” siger han og vurderer, at hver anden dansker omkring 70-års alderen burde bruge høreapparat.

Han råder til, at man sætter pris på hørelsen, mens man har den og passer på ikke at ødelægge hørelsen for tidligt. Rådene lyder bl.a: Brug ørepropper til koncerter, og hvis dit arbejde er støjende, og pas på med at skrue for højt op for musikken på din iPod. Konsekvenserne er nemlig større end man lige forstiller sig, som det viste sig i Tine Thiesgaards tilfælde.

Identitetsskift

I forbindelse med sit virke som hørelæge har Ture Andersen set adskillige eksempler på, hvordan hørenedsættelse kan isolere folk socialt og ligefrem lede til depressioner:  

”Man oplever, at man ikke kan høre, hvad folk siger, når man er flere samlet. På den måde kommer man til at føle sig isoleret. Derfor er høresansen også den vigtigste sans i kommunikation mellem mennesker.”

Isolation var præcis, hvad der skete med Tine. Fra at være den sjove pige, som pingpongede med alle om bordet, var hun pludselig ekskluderet fra samværet:

”Det var min identitet at være social, men jeg har været nødt til at finde en helt ny identitet og andre glæder og værdier i livet, som jeg tidligere har syntes var lidt fesne – gåture i skoven, og så er jeg begyndt at male.”

Musik spiller også en essentiel rolle i Tines liv – mærkeligt kunne man tro, når det er hørelsen, den er gal med, men nu bruger hun musikken på en helt ny måde.

Savner ABBA

”Man oplever virkelig, hvor vigtig hørelsen er, når man først begynder at miste den. Jeg har tidligere gået meget til koncert, men det er jeg mere eller mindre holdt op med. Ikke fordi lyden er dårlig, for der er teleslynger de fleste steder, men fordi de andre koncertgængere larmer så meget, at jeg slet ikke får andet ud af det end en voldsommere tinnitus dagen derpå.”

En anden stor musikglæde, som Tine har mistet, er ABBA, som hun altid har været stor fan af. Men der ligger en syntheziser-lyd ind over alle ABBAs sange, som ikke harmonerer med hendes høreapparat. Så selvom Tine og hendes mand har fået installeret et avanceret anlæg af en lydmand i deres hus – et anlæg, der arbejder sammen med Blue-tooth i hendes høreapparat – harmonerer det stadig ikke med ABBA.

”Det har jeg virkelig været ked af at give afkald på, men til gengæld kan jeg bruge andet musik positivt. Når jeg har en rigtig grim tinnitus, hjælper det at høre Queen og bare skråle med. Og så er jeg blevet rigtig glad for akustisk musik. Jack Johnson er for eksempel en rigtig god lytteoplevelse.”

Tine fortæller videre, at de har fundet de gamle grammofonplader frem, fordi hun er ekstra opmærksom på lyden, og den digitale lyd på CD’erne bliver for skarp.

Musik giver indre ro

Ture Andersen uddyber, at musik ofte kan afhjælpe den mentale nedtur, der følger med en høreskade, fordi man her kan få den helt rene lyd, der udløser følelser, som man ellers går glip af i hverdagen: 

”Det er klart, at musikoplevelsen ikke er lige så optimal, som hvis man kunne høre. Men med det rette udstyr kan musikken være med til at give en indre ro, fordi det er en ren lytteoplevelse, som man ikke skal koncentrere sig til det yderste om, men bare kan nyde,” forklarer han.

Tine Thiesgaard kan nikke genkendende til at finde roen i musikken, som hun er helt afhængig af, og hun lytter især til klassisk musik. Men hun savner stadig ABBA:

”Folk siger tit, at de hellere ville miste hørelsen end synet, men det er fordi de ikke har prøvet det.  Det er ganske enkelt forfærdeligt ikke at kunne snakke med folk og være social. Man går glip af så mange ting, når hørelsen langsomt forsvinder,” siger hun.